« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Kolding den 3., 4. og 5. Juni 1912
Dette Aars Fællesmøde er det største, som D. K. har oplevet, idet der var anmeldt hen ved 250 Tillidsmænd.
Det var en stor Skare, som Kolding aabnede sine gæstfri Hjem for. Byen rummer en af D. K.s mest kraftige og levedygtige Kredse og har øjensynlig i det hele en vaagen Interesse for Kvindernes Sag. Alle, baade Kredsens Styrelse og Værterne havde ordnet alt saa udmærket, at man paa Forhaand kunde vide, at alle Betingelser for et vellykket Møde fandtes. Der var desuden Sangbund for de Tanker og Ideer, som var Mødets ledende, og der var ved selve Stedet en ydre Omstændighed, der kastede Glans over Mødet.
For vel er selve Indholdet, Arbejdet og dets Resultater naturligvis det vigtigste, men Rammen kan bidrage meget til at forhøje Stemningen, og Kolding besidder i sine historiske Steder baade Skamlingsbanken og Koldinghus Ruin en saadan Ramme, saa de Møder, der var henlagt dertil, for Deltagerne vil være uforglemmelige Minder, ja Skamlingsbankemødet var en Oplevelse af et enestaaende Skønheds- og Stemningsindhold.
Skamlingsbanken var en ny Landvinding for Kvinderne. Da Jutta Bojsen Møller besteg Talerstolen paa det Sted, hvorfra saa mange af Landets bedste Mænd har talt, havde ingen Kvinder tidligere talt derfra.
Vort Banner, der fra Dalens Baggrund var blevet ført frem af hvidklædte unge Piger med røde Skærf, Mødets altid rede og hjælpende Marskaller, hilstes det med følgende Sang skrevet af Gyrithe Lemche:
Mel.: Danmark, dejligst Vang og Vænge.
Kvinders Virke, Kvinders Mærke,
Hvide Bannerdug!
Silkesejl, hvis Traade stærke
Trodser Vejr og Brug!
Hvor der stænges, hvor der strides,
Hvor der længes, hvor der lides,
Vis os Vejen gennem Vrimlen,
Bær vort Haab mod Himlen!
Gyldenhorn, af Jorden rundet,
Dyre Fremtidspant!
Tabt i Natten - atter fundet,
Dengang Solen randt.
Hellig-Gral i Kvindehænder!
Lys for Hjærterne, som brænder,
Væk os Viljen, styrk os Troen,
Byg os Straalebroen!
Danmark, dejligst Vang og Vænge
I Din Sommerpragt!
Bøgeskov og Blomsterenge,
Vær vor Bannervagt!
Jord, som giver, Jord, som gemmer!
I Dit Skød vor Stang vi stemmer;
Os til Held og Dig til Ære
Du vort Banner bære!
Aldrig vil Banneret tage sig smukkere ud. Eftermiddagssolens Straaler gav dets fint afstemte Farver en varm Glød og aldrig vil det faa en pragtfuldere Baggrund end den storslaaede vide Udsigt udover de store, bølgede Bakkedrag og Lillebælt med de indskaarne Kystlinier og over hele det dejlige danske Landskab en straalende Regnbue. -
Vor Æresformand fremhævede i sin Tale Stedets historiske Betydning og talte derefter om Banneret, om dets symbolske Betydning og om de Haab, der knyttede sig til det og Kvindesagens Fremskridt.
Astrid Stampe Feddersen holdt derefter et interessant Foredrag om danske Dronningers Indflydelse paa Landets Styrelse.
Tilsidst talte Gyrithe Lemche. Talen, der var en Opfordring til Kvinderne om at sætte deres Maal højt og stille Kravet om Indførelse af Kvindestemmeretten førend en større, gennemgribende Forfatningsreform bliver foretaget, saa at Kvinderne kan deltage heri - var et oratorisk Mesterværk, fuldt af nye og lødige Tanker og digteriske Billeder knyttede sammen med en logisk Klarhed og fremsat i en fuldendt Form.
Det Bifald, der brød løs, da hun sluttede, viste, at hun havde forstaaet at overbevise de mere end 2000 Mennesker om, at hendes Krav var det rette. Dette Krav blev den næste Dag udtrykt i nedenstaaende Resolution:
Dansk Kvindesamfund samlet til Fællesmøde i Kolding, Grundlovsdag 1912, udtaler overfor Regering og Rigsdag som sin Overbevisning, at der ikke bør skrides til en større Forfatningsrevision her i Landet før Kvinder som Vælgere og Valgbare kan gøre deres Indflydelse gældende, saaledes som Mændene kunde ved Junigrundlovens Affattelse.
Desværre har Pladsen kun kunnet tillade os at give dette løse Omrids af Mødet paa Skamling. Vi maa ogsaa nøjes med at omtale Mødet i Slotsruinen med faa Ord.
Da Vejret var meget ustadigt, maatte man opgive at samles i den aabne Gaard og havde derfor faaet Tilladelse til at afbenytte en nylig overdækket Sal i en af Fløjene, egentlig delvis den gamle Riddersal. Da der ikke før havde været holdt Møde her, var det saaledes D. K., der kom til at indvie den. For en meget talrig og opmærksom Forsamling talte først Skolekøkkeninspektør Eline Hansen om den internationale Kvindevalgretsbevægelse og dens stadig voksende Udbredelse og Betydning. I Tilknytning hertil vedtoges følgende Resolution:
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde i Kolding protesterer mod den strenge Dom, der er fældet over de engelske Kvindevalgretsledere og opfordrer den britiske Regering til at tilstaa de fængslede Kvinder deres fulde Ret som politiske Forbrydere.
Endelig talte Pastor Balslev om Kvindens Ret til selv at afgøre, om hun bør have Stemmeretten og kan bruge den og om hendes Forhold til Kirken og den Indflydelse, hun burde have derpaa.
Baade ved de her omtalte og ved de andre Møder, baade de offentlige og Forretningsmøderne, som der vil blive nærmere redegjort for i det følgende, var der den livligste Deltagelse fra alle Sider, og man kan derfor sikkert haabe, at det store Arbejde, der har været nedlagt i Forberedelserne til dette Fællesmøde, vil bære gode Frugter for Kvindesagen og dens Fremgang her i Landet.
Mandag den 3. Juni.
/. Mødet aabnes.
Efter at Koldingkredsens Formand, Fru Helen Clay Petersen, har budt Velkommen, aabner Æresformanden, Fru Bojsen-Møller, Mødet med først at mindes den afdøde Konge, der havde underskrevet den Lov. som gav Kvinderne kommunal Valgret. »Vi hilser med Glæde den nye Konge og haaber, at han snart maa sætte sit Navn under den Lov, der giver Kvinderne fuld politisk Ligestilling med Mændene«. Derefter vender Fru Bojsen-Møller sig mod Banneret, der er bleven ført frem og nu ophænges bag Talerstolen, og hilser det ved at istemme Sangen: »Hil Dig vor Fane«, som synges med stor Tilslutning af hele Forsamlingen staaende.
Astrid Paludan-Müller vælges til Ordstyrer og
//. Navneopraab finder Sted,
hvorefter man gaar over til næste Punkt paa Dagsordenen:
///. a. Formanden aflægger Beretning.
I 40 Aar har Kvinder kæmpet og stridt mod gammel Fordom og ny Forargelse, mod Haan og Latter. Vejen var tung og knudret, og mange maatte snuble, men Kvindernes Tog gik fremad, aldrig tilbage.
Marie Riising-Rasmussen: I 40 Aar har Kvinder kæmpet og stridt mod gammel Fordom og ny Forargelse, mod Haan og Latter. Vejen var tung og knudret, og mange maatte snuble, men Kvindernes Tog gik fremad, aldrig tilbage.
Nu har vi sat en Grænsepæl for denne Tid. Dette Aar er et Mærkeaar for D. K. Ikke blot, fordi vi har haft Jubiblæum og festet smukt og kønt, ikke heller, fordi vi har faaet vort Banner at samles under, skønt vi er glade for dette Samlingsmærke, men først og fremmest, fordi der ved et enkelt Menneskes Arbejde er givet alle Lejlighed til at sætte sig ind i, hvad det er, D. K. stræber efter, og hvorledes det har arbejdet for at naa dette Maal. Af mange smaa Kilder og skjulte Løb har Fru Gyrithe Lemche skabt det Væld af Kendskab til Kvindesagens Arbejde i disse 40 Aar, som strømmer os i Møde fra denne Bog.
Efter en kortfattet Oversigt over D. K.’s Arbejde i de 40 Aar, gaar Taleren over til at omtale Arbejdet i Aaret 1911 og 12.
Den politiske Valgret.
Selve dette Aar følger trofast sine Forgængere. Den politiske Valgret er som en Forhammer, hvis faste, haarde Slag lyder over alle andre.
Paa 73 Møder blev der i vor Agitationsuge vedtaget en Resolution, der kræver Kvindernes politiske Valgret. Regeringen har - som De alle véd - indbragt et Forslag til en Grundlovsændring, hvorefter Kvinder vil faa politisk Valgret og Valgbarhed, ligestillet med Mænd. Dette Forslag er vedtaget i Folketinget, men den Modtagelse, dette Forslag mødte i Landstinget, var ikke særlig velvillig. D. K. ventede dette - selv om vi maaske havde tænkt, at de vilde være noget blidere mod Kvinderne - det var derfor, Fællesmødet i Fjor vedtog sin Resolution.
Denne Resolution - tilligemed den før omtalte - overbragte vi Konseilspræsidenten og Indenrigsministeren d. 7. Oktbr.
Konseilspræsidenten svarede, at han holdt fast paa de »to Tempi«, saa at Kvinde-valgretsspørgsmaalet blev løst i den første Ændring, og indrømmede det berettigede i, at Kvinderne derved fik Indflydelse paa den egentlige Forfatningsrevision.
Indenrigsministeren udtalte sig i Tilslutning hertil.
Siden er samme Resolution overbragt Landstingets Udvalg ang. Grundlovsændringen.
Ved Jubilæumsfesten, hvor D. K. havde den Ære at tælle Konseilspræsidenten og Kultusministeren blandt sine Gæster, holdt den første sin bekendte Tale, der viste, hvilken varm og oprigtig Kvindesagsven, Ministeren er, og hvori han udtalte, at han ansaa en Grundlovsændring uden Kvindernes politiske Valgret for en Umulighed.
Den kommunale Valgret.
D. 10. Marts afholdtes Borgerrepræsentantvalg i Kbhvn. D. K.s Københavnskreds afholdt et stort kommunalt-politisk Møde med Taler af 4 kvindelige Borgerrepræsentanter fra forskellige Partier, og Kredsen har ogsaa paa anden Vis arbejdet paa at faa Kvinderne purret ud. Kvindernes Deltagelse i Valget var da ogsaa ret livlig.
7 Kvinder er Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation, men vi finder Anledning til at udtale, at dette er et altfor ringe Antal i Forhold til Byens Størrelse og det store Antal dygtige Kvinder, der findes derinde.
Særlig maa vi beklage, at to saa dygtige Kvinder som Fru Thora Knudsen og Fru Julie Arenholt ikke blev genvalgt.
Udvalgenes Arbejde.
D. K.s Udvalg vil senere aflægge Beretning om det Arbejde, hver især har gjort, mere udførligt, end jeg her vil kunne gøre det.
Derimod vil jeg nu aflægge Beretning om et nyt Udvalg, Fællesstyrelsen har nedsat.
Den danske, norske og svenske Regering har nedsat en Kommission, der skal søge udarbejdet en ensartet Familieret for de tre nordiske Riger. Denne Kommission er blevet enig om at ville høre Kvindernes Mening om denne for dem saa vigtige Sag.
Denne Kommissions danske Afdeling: Professor Viggo Bentzon, Overretsassessor Krarup og cand. jur. Bechmann har henvendt sig til D. K.s Fællesstyrelse og bedt os nedsætte et Udvalg, der kunde forhandle med dem om denne Sag.
Vi rettede en Henvendelse til 12 forskellige Kvinder med Hensyntagen til By og Land og til Ønsket om at faa de forskellige Dele af Samfundet repræsenteret. Kun 8 af disse kunde tiltræde Udvalget, nemlig:
Indenfor Fællesstyrelsen: Fru Johanne Andersen,
Fru Berg Nielsen,
Fællesstyrelsens Formand, Fru Riising Rasmussen.
Udenfor Fællesstyrelsen: Frk. Helene Berg,
Borgerrepræsentant Fru Johansen,
Fru Olsen,
Overretssagfører Frk. Astrid Rickmann,
Læge, Frk. Hedvig Reinhard.
Dette Udvalg har holdt flere Møder, dels alene og dels sammen med Kommissionens danske Afdeling og har endelig afgivet en Betænkning om de Spørgsmaal, der i Øjeblikket ligger for. Denne Betænkning vil da blive forelagt den samlede Kommission, naar denne træder sammen i Stockholm.
De Spørgsmaal, vi denne Gang har haft under Behandling, angaar kun Betingelser for Ægteskabets Indgaaelse og Opløsning. Derunder har vi behandlet det meget vigtige Spørgsmaal om Kønssygdomme. Efter de Oplysninger, vi har modtaget af vort sagkyndige Medlem paa dette Omraade, vil det sikkert vise sig at være af Betydning, om D. K. kunde faa en Læge - f. Eks. Frk. Reinhard - til at udarbejde en populær Fremstilling af Kønssygdomme, deres Natur og Smittefarlighed og derigennem sprede denne Oplysning ud blandt Kvinderne til Forebyggelse af de sørgelig mange Tilfælde, hvor Uvidenheden paa dette Omraade har saa skæbnesvangre Følger.
Vi har tænkt, at Udvalget skulde blive siddende, for at det altid kan være tilrede, naar Kommissionen ønsker dets Medvirkning. Senere vil jo meget vigtige Spørgsmaal, bl. a. om Formueforholdet mellem Ægtefæller og Forældremyndigheden over Børnene komme til Forhandling.
D. K. er Kommissionen meget taknemmelig for denne ærefulde Henvendelse, der er en Anerkendelse, baade af Kvindernes Krav om Retfærd og af D. K.s Arbejde.
Nye Veje.
Flere Kvinder har i det forløbne Aar indskrevet deres Navne i Kvindernes Historie. Københavns Universitet har faaet sin første kvindelige Docent i Dr. phil. Lis Jacobsen, Efteraaret 1911. Dr. Hedvig Reinhard er Danmarks første kvindelige Skolelæge. Svendborg har Æren af den første kvindelige Skoletandlæge, Frk. Ragnhild Knudsen. Cand. pharm. Virginia Petersen er den første kvindelige Apoteker her i Landet (Oktbr. 1911). I Indenrigsministeriet er for første Gang en Kvinde, Fru Margrethe Jensen, blevet fast ansat som Skriver.
Kredsene.
D. K.s Medlemstal er ca. 8000. Der er dannet 4 nye Kredse: I Farsø af Frk. Thit
Jensen, i Thorning og Nordby af Fru Elise Bjerre, i Viby af Fru Petrine Jensen. 8 Kredse er under Dannelse.
Men det er alt for lidt. Vi maa anstrænge os allesammen, hver og én, for at vi næste Aar kan møde med mindst en Snes nye Kredse. Jeg vil ret indtrængende lægge de Delegerede paa Hjerte, at de, naar de nu kommer hjem, undersøger, om der ikke et Sted, hvor de er kendt, skulde kunne dannes en Kreds, og navnlig, om de ikke kender Mennesker, om hvem de tror, at de vil kunne paatage sig Arbejdet i en Bestyrelse. Send da Navnene ind til Distriktsstyrelsen eller til Kontoret. Vi skal da gøre alt, hvad vi kan, for at faa dannet Kreds der. Distriktsstyrelserne maa i højere Grad end nu have Opmærksomheden henvendt paa denne Sag. Om hvert Distrikt næste Aar kunde møde blot med 2 Kredse! Prøv det, sæt det som Opgave! Mange Distrikter kan maaske danne mange flere, naar blot de først har Øje for det. Hvis De ser paa det Danmarkskort, der følger med Fru Lemches Bog, vil De se, at vi har mange bare Pletter.
Hobro ligger som en Oase i Ørkenen. Aarhus har frit Slag i hele Djursland. Vestjylland er ogsaa noget bart. Fyn er et frodigt Land, men Nordfyn og Sydfyn viser dog adskillige bare Pletter. Det sydvestlige Sjælland er godt befolket; men næsten alt det andet ligger øde hen. København danner sit eget Distrikt, men efter Kortet at dømme, kunde der godt være 10 Kredse uden omkring. Altsaa: Anstræng dig, Jyde, Fynbo og Sjællandsfar! Hver eneste Delegeret bør rejse hjem og sige til Kredsen derhjemme: Lad os skaffe mindst én lille Datter til næste Fællesmøde. Hvor der er en Vilje, er der ogsaa en Vej.
Mange Kredse maa roses for deres stigende Medlemstal.
Rundt om i Kredsene er der afholdt Foredrag af meget forskellig Art, dog hovedsagelig om Valgret og Samfundsspørgsmaal.
2 af Kredsene har fundet noget særligt, som maaske kan tjene til Efterfølgelse for andre. Københavnskredsen har holdt en Række af Foredrag om, hvad Kvinder har naaet i de sidste 40 Aar. Repræsentanter fra mange forskellige Erhvervsgrene havde her Lejlighed til at meddele de Resultater, hver især havde naaet indenfor sit Fag. Alle disse Foredrag er gode at faa Forstand af, og de giver os en varm Tilskyndelse til at støtte Kvinderne i deres Bestræbelser for at opnaa bedre Løn og bedre Arbejdsvilkaar.
Den anden Kreds, jeg vilde fremhæve, er Frederikshavn, der har holdt et helt sammenhængende Kursus i Samfundslære, bestaaende af Foredrag med paafølgende Spørgetime. Der var stor Tilslutning.
Odense og vist ogsaa Fejø har gratis Bogudlaan af Kvindesagsskrifter til sine Medlemmer. Desuden har Odense i Marts dette Aar oprettet et Oplysningskontor for Kvinde-Erhverv. Kolding-Kredsen har haft en stor og overordentlig vellykket Udstilling af kvindelige Haandarbejder, Korsør ligesaa.
De ser, Kredsene har anstrængt sig indenfor deres egne fire Vægge, men som sagt, tænk nu ogsaa næste Aar lidt paa det øde Land derudenfor.
Geheimekonferensraadinde Andræ’s Mindelegat
er atter i Aar uddelt til Kvinder, der søger selvstændigt Erhverv.
Dansk Kvindesamfunds Medlemsblad Vort Smertensbarn kunde jeg fristes til at sige. Hver har sin Mening om, hvorledes det bør ledes, det er ikke let at samle de mange Hoveder under én Hat, det er ikke altid morsomt at være Redaktør. Dog er det jo godt, at Kritiken er vaagen og paapasselig, thi først derved, at de mange Røster lyder fra forskellige Sider, bliver Bladet Udtryk for alle Opfattelser indenfor D. K.
Et kan vi dog vist blive enige om: at bringe en varm og hjertelig Tak til alle dem, der hver paa sin Vis - i og udenfor Redaktionen - har bidraget efter bedste Evne til at gøre Bladet saa godt og saa fyldigt som muligt.
Resultatet.
Hvad er nu Resultatet af D. K.s Arbejde i dette Aar? Udadtil er ikke meget vundet. Noget epokegørende er ikke sket. Nogen ny Rettighed har vi ikke erhvervet. Vi har fortsat vort Arbejde med samme Taalmodighed, hvormed Draaben udhuler Stenen, og vi haaber ligesom den en Gang at naa vort Maal, selv om det varer længe.
Men indadtil er meget vundet. Vi har, som jeg sagde i Indledningen, Historiens rige Kilde at øse af. Vi har faaet vort smukke Banner at samles om. Var end Meningerne delte, da Bannerforslaget blev fremsat, saa var Offervilligheden dog stor (1000 Kr.), og De skal faa at se, hvorledes denne unge Pige kan snige sig ind i vore Hjerter, dugge vort Øje, gøre os varme i Sind. Det er Kvindens første Bannermærke her i Norden. Det samler os og faar os til at føle os som hørende sammen.
Jeg véd ikke, om De kender en Bog af Rudyard Kipling, der hedder Junglebogen. Deri er et Ord, der kommer igen atter og atter: »Vi er af ét Folk, Du og jeg«. Og det er den Følelse, der griber os, naar vi samles her til fælles Møder om vor fælles Sag. Vi Kvinder kommer fra Nord og Syd, fra rige og fattige Hjem, med modstridende Anskuelser baade om dette og hint, men her hører vi sammen.
Lad denne Samhørighed da vokse iblandt os, gøre vore Hjerter varme, vore Tanker rene, saa vi maa sige til hverandre: »Vi er af ét Folk, Du og jeg!«
b. Beretning fra Udvalget ang. Kvinders Adgang til Embeder. Overretssagfører A. Munch-Petersen:
Det herom nedsatte Udvalg bestaar for Tiden af følgende Medlemmer: Fru B. Scheuer, Frk. Anne Bruun, Frk. Johanne Blom, Fru Julie Arenholt, Frk. Meta Hansen, Frk. Paludan-Müller, Fru Elise Petersen, Direktør Niels Hjort, Birkedommer Esmann og Overretssagfører Munch-Petersen med sidstnævnte som Formand.
Udvalget har i Lighed med de foregaaende Aar arbejdet for at skaffe Kvinder Adgang til enkelte Stillinger, der hidtil har været lukket for Kvinder og særligt arbejdet for, at Kvinder skulde opnaa Ansættelser under Forsørgelsesvæsenet i København som Distriktsforstandere, idet Udvalget har været af den Formening, at saadanne Stillinger i særlig Grad laa for Kvinder, hvor det drejer sig om Forsorgen for Fattige. Udvalget har ligeledes arbejdet for at give Kvinden Adgang til at opnaa de Kontorpladser under Magistraten, hvor der hidtil kun har været ansat Mænd. Til Skoledirektionen og Stadslægen har Udvalget foretaget en Henvendelse om at ansætte kvindelige Skolelæger, og Udvalget har haft den Glæde allerede nu at opnaa et Resultat, idet Lægen, Frk. Reinhard er blevet ansat som den første kvindelige Skolelæge her i Landet. Udvalget har ogsaa bragt i Erfaring, at man paa Frederiksberg stiller sig paa samme Maade som København, saaledes at man ved et Skolelægeembedes Ledighed ikke nu foretrækker mandlige Ansøgere fremfor de kvindelige.
Udvalget har sammen med Udvalget for Børneforsorgen foretaget en Henvendelse til Justitsministeren om, at Kvinder kan opnaa Embeder ved Overværgeraadet.
Medens Udvalget saaledes hidtil har indskrænket sig til at arbejde for at aabne Adgangen til enkelte Stillinger og Embeder for Kvinder, er Udvalget kommet til den Overbevisning, at Tiden er inde til nu at arbejde for, at der ved Lov aabnes Kvinderne en almindelig Adgang til at opnaa de samme Embeder som Mænd under samme Betingelser som Mænd. I Norge er der nu gennemført en Lov, hvorved dette er opnaaet, og medens denne opstiller bestemte Undtagelser for visse Embeder, hvor Kvinder ikke kan ansættes, har Udvalget ment at burde foreslaa, at alle Embeder aabnes uden Undtagelse, idet man ikke har ment, at det for en Forening, der kæmper for lige Ret for Mænd og Kvinder, var Opgaven at henlede Opmærksomheden paa Undtagelser. Disse vil vistnok desværre blive foreslaaet fra anden Side.
Udvalget foreslaar derfor Forsamlingen at vedtage følgende Resolution:
Dansk Kvindesamfund, samlet til Fællesmøde i Kolding den 3.-5. Juni 1912, retter en indtrængende Anmodning til Regering og Rigsdag om snarligt at gennemføre en Lov, hvorved der aabnes Kvinder Adgang til Statens Embeder paa de samme Betingelser som Mænd under Hensyn til, at Kvinderne allerede i 1875 fik Ret til at underkaste sig Universitetseksaminer uden samtidig at opnaa Ret til fuldtud at gøre Brug af disse igennem Opnaaelsen af Stillinger, hvor Eksamen er sat som Betingelse, og under Hensyn til, at den senere Tids Lovgivning paa mangfoldige Omraader har anerkendt Kvindens Ligestilling med Manden. Det, er vor Overbevisning, at Staten kun vil kunne drage den fulde Nytte af sine kvindelige Borgeres Evner og Dygtighed ved at opfylde dette vort retfærdige Krav.
Resolutionen vedtoges enstemmig.
c. Beretning fra Udvalgene ang. offentlig Forsorg for Enker og deres Børn, og ang. Bør-nelovgivningen. Elisa Petersen, M. B.:
Udvalget angaaende Forsorg for Enker og Børn har siden sidste Beretnings Aflæggelse haft et let Arbejde, thi allerede den 4. Oktober fremsatte Indenrigsministeren i Folketinget det bebudede Forslag til Lov om Understøttelse til Børn af Enker og Enkemænd.
Forslaget var ledsaget af et stort statistisk Materiale, hvorefter man bl. a. skønnede, at ca. 14,000 Enker og 3000 Enkemænd med i alt ca. 30,000 Børn vilde tiltrænge Hjælp. Udgifterne ved Forslagets Gennemførelse beregnedes derefter til ca. 2 Mill. Kr. aarlig, dette er jo dog langt fra nye Udgifter altsammen, idet en stor Del af disse Enker alt nu faar Hjælp af Fattigvæsen eller Hjælpekasse.
Da dette Spørgsmaal altid har interesseret vore Medlemmer, skal jeg ganske kort omtale Forslagets Indhold.
Lovforslaget fremtræder som en Fortsættelse af de to Love af 1908, hvoraf den ene giver ugifte Mødre Ret til at erholde det Barnefædrene paalagte Underholdsbidrag forskudsvis udbetalt af det offentlige uden Fattighjælps Virkning for Moderen - den anden giver frasepareret, forladt eller fraskilt Moder samme Ret med Hensyn til det Bidrag, Manden i Henhold til Overøvrighedsbestemmelse skal udrede til sine Ægtebørn; thi - ræsonneres der - naar Lovgivningen saaledes - af Hensyn til Børnene - støtter den ugifte, den fraseparerede, forladte eller fraskilte Moder, er det et Retfærdighedskrav, at ubemidlede Enker eller Enkemænd, der i Trangstilfælde har Ret til vedvarende Forsørgelse her i Landet, skal have samme eller lignende Støtte af det offentlige til Hjælp til deres Børns Underhold.
Understøttelsen fastsættes af Kommunalbestyrelsen til et for hvert Barn beregnet aarligt Tilskud, fastsat efter Skøn i hvert enkelt Tilfælde.
Kommunalbestyrelsen skal føre Tilsyn med, at Pengene - der udbetales maaneds- eller kvartalsvis forud - virkelig kommer Barnet tilgode og kan eventuelt bestemme, at der for Bidraget købes Fødemidler og Klæder til Barnet.
I Lovforslaget fastslaas det udtrykkeligt, at Understøttelsen ogsaa kan ydes til i Ægteskabet adopterede Børn.
Gifter vedkommende Enke eller Enkemand sig, ophører Hjælpen, naar særlige Forhold taler derfor, kan den dog ydes indtil 2 Aar efter Ægteskabets Indgaaelse.
Paa et Punkt stiller Loven dog Enkebørnene ringere, end Børn af ugifte, forladte, fraskilte og fraseparerede Mødre, idet der i § 3 foreslaas, at Bidraget kun ydes til Barnet fyldte 14 Aar; kun undtagelsesvis, naar særlige Omstændigheder - Sygdom eller anden Svækkelse af Barnets Erhvervsevne - taler derfor, kan det udstrækkes til det fyldte 18 Aar.
Alt i alt hilste vi dog fra vor Side Forslaget med Glæde og ønskede kun, at den store Enstemmighed, hvormed det blev vedtaget i Folketinget, maatte indvirke paa Landstinget, saa Forslaget allerede i denne Samling maatte blive ophøjet til Lov. I dette Haab skuffedes vi imidlertid, Landstinget modtog Forslaget yderst køligt, og Samlingen er nu sluttet, uden at Forslaget naaede videre.
Børnelovgivningen.
I Anledning af, at Regeringen havde nedsat et Udvalg til Revision af Loven af 14. April 1905 om Behandlingen af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (Børneloven), blev det paa Fællesmødet i Nykøbing F. 1911 af Fællesstyrelsen foreslaaet at nedsætte et Udvalg, der, naar Sagen kom frem, skulde have sin Opmærksomhed henvendt paa den, og følge den - navnlig virke for, at Kvinder fik Sæde i Overværgeraad og Inspektion.
Udvalget kom til at bestaa af Fruerne Carstensen og Wilkens, Birkedommer Esmann og jeg, og har senere suppleret sig med Frk. Overretssagfører Astrid Rickmann.
I Januar Maaned fremkom Kommissionens Betænkning. Som man kunde vente foreslaas der temmelig store Forandringer, navnlig skal Overledelsen betydelig udvides.
Kommissionen foreslaar, at de saakaldte smaa Værgeraad paa 5 Medlemmer, der findes i alle Landkommuner og i Købstæder paa under 10,000 Indb., udvides til ligesom de »store Værgeraad«, der findes i Kbhvn. og i Købstæder paa over 10,000 Indb., at omfatte 7 Medlemmer. Kommissionen udtaler sin Sympati for, at der gennem Lovbestemmelser sikres en Kvinde Sæde i de forskellige Værgeraad; dette er nu Tilfældet i de »store Værgeraad«, til de smaa Værgeraad er Kvinder valgbare; men i langt de fleste af disse Værgeraad har ingen Kvinder Sæde.
Overværgeraadet skal nu som før være Appelinstans for Forældre, der er misfornøjede med Værgeraadets Afgørelser, være raadgivende og vejledende for Værgeraadene, samt have hele Regnskabs- og Revisionsafdelingen under sig.
Overtilsynet skal have Tilsyn med Forsorgens Gennemførelse; efter Forslaget skal herefter hvert enkelt Skole, Ungdoms-, Børne-, Iagttagelses- og Optagelseshjem tilses mindst 2 Gange om Aaret, og de enkelte Plejehjem saa ofte, det gøres fornødent.
Til at have dette Overtilsyn foreslaas en Inspektion bestaaende af en af Kongen udnævnt Overinspektør, bistaaet af een, om fornødent af 2 af Justitsministeren ansatte Inspektører; ansættes to Inspektører, skal ifølge Forslaget den ene være en Kvinde; denne Inspektion bistaas atter i særlige Tilfælde, f. Eks. ved Oprettelsen af nye Hjem, ved Forstanderskifte o. lign., af et Børnenævn.
Dette er i Korthed Rammen for den nye Ledelse.
Straks efter, at Kommissionens Betænkning var fremkommen, henvendte vi os til Justitsministeren og bad denne:
1) drage Omsorg for, at der i Lovforslaget, der i Anledning af Børnelovens Revision antagelig til Vinter vil blive forelagt Rigsdagen, udtrykkelig udtales, at alle de i dette nævnte Stillinger og Embeder kan besættes med Kvinder;
2) at Kommissionens Betragtninger over det hensigtsmæssige i, som Forholdene nu er og i en nærmere Fremtid vil blive ved lovmæssige Bestemmelser at sikre Kvinderne Plads i Værgeraadene gennemføres fuldt ud, saaledes at der i alle Værgeraad og i Børnenævn kommer til at sidde mindst een Kvinde, og at et af Overværgeraadets Medlemmer bliver en Kvinde;
3) at § 34 ændres derhen, at enten Overinspektøren eller Inspektøren eller den ene af disse, om der maatte blive ansat to, skal være en Kvinde, idet vi i Tilslutning til Kommissionens Motivering mener, at der her er saa god Brug for Kvindens praktiske Blik og særlige Evner - bl. a. ogsaa til at tage sig af de Spørgsmaal, der vedrører Pigebørn - saa dette Spørgsmaals Løsning ikke bør skydes ud til der i en uvis, maaske fjern Fremtid ansættes 2 Inspektører.
Ministeren modtog vor Henstilling velvilligt.
Udenfor Dagsordenen fik Fru Øjenlæge Estrid Hein Ordet for at aflægge
d. Beretning fra Fabriklovudvalget.
Jeg skal i Dag have den Ære og Glæde at meddele, ikke om Udvalgets Arbejde, thi vi har siden Fællesmødet i Nykøbing F. ikke holdt Møde, men om Resultatet af Fabriklovens Udvalgsbehandling i Landstinget.
Jeg sagde, at jeg skulde have den Glæde, thi jeg kan sige, at paa alle væsentlige Punkter er vore Ønsker blevne imødekomne, paa et enkelt har Lovgivningsmagten beskæmmet os, og har ydet mere, end vi havde bedt om.
Dette gælder Børns Arbejde i Fabrikker.
Vi tillod os at foreslaa, at Børnearbejdet i Virksomheder, der er underkastede Fabrikloven, blev forbudt til det fyldte 13de Aar, men Landstinget har vedtaget i sine §§ 16 og 20. at Børn, der endnu ikke er lovligt udskrevne af Skolen, ikke maa anvendes til Arbejde i de Tilsynet undergivne Virksomheder.
Med Hensyn til Barselhjælpen, da er det i det nye Lovforslags § 28 - i Overensstemmelse med vore Ønsker - bestemt, at Barselhjælpen skal udbetales i København enten gennem en velgørende Forening eller en Sygekasse og udenfor København gennem Hjælpekassen.
§ 29 bestemmer, at Indenrigsministeren kan udstede særlige regulativmæssige Forskrifter angaaende Hjemmearbejdet, samt at de Arbejdsgivere, der beskæftiger Hjemmearbejdere, skal føre særskilte Registre over disse.
Hvad endelig den meget omstridte § 25 - vedrørende Kvinders Natarbejde - angaar, saa har vi haft den Glæde at se, at denne Paragraf fuldstændig bortfalder.
I Udvalget stemte 13 af Udvalgets 15 Medlemmer for dens Bortfalden, og i Landstinget stemte ved 2den Behandling 48 Medlemmer for dens Bortfalden, kun 2 for dens Bevarelse.
Indenrigsministeren, der selv havde været forpligtet til at fremlægge Natarbejdsforbudet, indskrænkede sig til et mildest talt overordentlig valent Forsvar.
Herman Trier foreslog at vente med Bestemmelse herom til første Samling, efter at Kvinder havde faaet politisk Valgret og Valgbarhed, et Forslag som Bramsen optog, dog kun for at faa Lejlighed til at sige, at »vi har jo dog nu haft Møder af Kvindeforeninger og Foretræder og Skrivelser og Andragender til Regering og Rigsdag til Fordel for disse 300 arbejdende Kvinder i Trykkerierne, saa maa man sige, at de ikke har været uden Organ«.
Naar Fabriklovforslaget, saaledes som det er vedtaget ved 2den Behandling i Landstinget - det skal endnu underkastes en 3die Behandling og derefter behandles af Folketinget - er blevet saa meget i Overnsstemmelse med vore Ønsker, saa er dette ingenlunde sket paa Grund af vort Arbejde, men fordi vi i Udvalget har haft en saa udmærket Repræsentant som Hr. Landstingsmand Jørgen Berthelsen.
Den Hjælp og Støtte han har ydet os, har været uvurderlig. Havde vi ikke haft ham, havde vi trods Protester, Adresser og Møder ikke vundet Sejr.
Jeg forslaar Forsamlingen at rejse sig op for at yde ham vor taknemmelige Anerkendelse.
Forsamlingen rejste sig.
Valgene
fandt Sted Onsdag d. 6. og gav følgende Resultater:
Til Fællesstyrelsen genvalgtes: Damerne Lemche, Berg-Nielsen og Johanne Andersen samt Herrerne Jørgen Berthelsen og Munch-Petersen - og nyvalgtes: cand. phil. Helene Berg.
Til Suppleanter valgtes: Damerne Stampe-Feddersen (Nykøbing F.), Elise Bjerre (Sorø),
Chr. Møller (Hellerup, tidligere Frederikshavn), Ulrikka Mathiesen (København), Helen Clay-Petersen (Kolding).
Til Tilsynsmænd genvalgtes Damerne Eline Hansen og Marie Illum.
Til Repræsentanter i Danske Kvinders Nationalraad genvalgtes Th. Daugaard og nyvalgtes Ragna Schou (i Stedet for Anne Bruun, der ikke ønskede Genvalg).
Til Repræsentant i Kvindernes Bygning genvalgtes Anna Olsen.
Ved Fællesmaaltidet
d. 5. om Aftenen herskede den muntreste Stemning. - Der taltes klogt og smukt for Dansk Kvindesamfund, den vaagne Kolding-Kreds og dens utrættelige Formand, Helen Clay-Petersen, der i disse 3 Dage erhvervede sig lige saa mange Venner, som der var Deltagere i Mødet, - endvidere taltes der for Gæsterne, de gæstmilde Værter, Pressen o. s. v.
Sidst, men ikke mindst, lød der varme, taknemmelige Ord til Fru B. Scheuer, der ved dette Møde til alles Beklagelse trak sig tilbage som Medlem af Fællesstyrelsen, hvor hun som Formand i Forretningsudvalget har gjort et Arbejde, som ikke kan skattes højt nok. Paalidelig og loyal var Fru Scheuer overfor Sagen som overfor Arbejdsfællerne. Hun er inderlig afholdt og har sikkert ogsaa følt dette gennem de Ord, der taltes.
Paa Opfordring bringer vi allerede i dette Nummer de mange forskellige Sange, som da kan synges rundt om i Kredsene, naar Tillidsmændene aflægger Beretning. - Forøvrigt støtter vi det fornuftige Forslag, der fremkom ved Bordet, om, at Beretning fra Fællesmøderne bør af de udsendte Tillidsmænd aflægges straks rundt om i Kredsene, endnu medens Mindet staar i fuld Glans!
Mel.: Der ligger et Land mod den evige Sne -
Man lo af de første, der stred for vor Sag,
hvad Spot kunde kvæle, blev Pjalter og Vrag;
men frigjort af Latterens Strikke nu staar
en sejrvant Kvinde paa firti Aar.
Hun siger os frejdig, hvad hun finder slet,
hun bødte paa Barnets og Kvindernes Ret,
og de, der ej nu hendes Maal kan forstaa,
er bundne af Fordom og synes smaa.
Men end er der langt, til hun staar ved sit
Maal,
det Maal, som er Midlet til fjærnere Maal,
det Maal, som for Kvinden er Lighed i Ret
og dømmer os haardt, om det bruges slet.
Men - mens vi skal vente, faar lidt vi vel
gjort,
hver Stund maa vi nytte, thi Maalet er stort:
at skabe af Danmark et levende Land
med Vilje og Mod hos hver Kvinde og Mand.
- Hvor faa eller ingen er ussel og arm;
men Arbejdets Glæde gør frejdig og varm,
hvor alle kan trygt i sin Gerning slaa Rod
med Ret til at nytte hver Evne god.
- En Slægt, der tør vie sit Liv til en Sag,
en Slægt, der kan hilse hver gryende Dag,
en Slægt, der kan bære den Vidundertro,
der slaar over Mørket saa tryg en Bro.
F. E.
Mel.: Hvor Skoven dog er frisk og grøn.
En lys og herlig Skærsommerfest
har Kolding By os beredt,
fra Øst og Vest kom vi hid til Gæst,
har sunget, snakket og let;
og har vi ogsaa en Landse brudt,
og har vi fyret med Ordets Krudt,
vi giver dog hinanden
et ærligt Haandtryk til Slut.
Vi Øboer tager lidt haardt paa Vej,
naar vi er samlet i Flok,
men Jyden han er jo »stærk og sej«,
i Længden han klarer sig nok;
og gik Debatten for Østenvind,
saa er vi dog danske i Sind og Skind,
som Danske vil vi bære
Skærsommerdagene ind.
Ja kunde Jyde og Øbo fast
række hinanden Haand,
saa de politiske Lænker brast,
med alle farvede Baand,
da kommer der atter en Solskinsdag
for Danmark og for vort gamle Flag,
naar danske Mænd og Kvinder
slaar Kreds om Danemarks Sag.
Naar snart vi nu drager hver til sit,
vi fletter en Mindekrans,
i Tanken gæster vi Kolding tit,
og ser den i Festens Glans.
Vi takker for Gæstfrihed, Aand og Vid,
for alt hvad I gav os i denne Tid,
vi fæstner i vort Minde
hver kærlig Tanke og Id.
D. P.
Mel.: Jeannette.
Hvis Fru Petersen var bleven rigtig daarlig,
havde vi vel ikke Afbud sendt;
men vor Breddegrad var rykket dygtig nordlig
og en Smule rundt vi havde rendt,
saa det var godt, at hun blev rigtig rask,
nu tør vi haabe, De har sovet noget
og ej om Natten haft det altfor broget,
selv om De blev forstyrret lidt af Toget
dernede paa det ny Missionshotel.
Da Fru Riising Rasmussen os gav det Varsko:
Samfundskundskab er et vigtigt Fag,
tænkte vi med Amtmandinden straks paa
Askov,
paa at faa et Kursus der en Dag,
- en Dag - nej to, ja to Gang’ to maaske.
- Vi lider ej de lange Broderier,
vi fæster meget heller kloge Piger,
der dog en Gang imellem andet siger,
end Snak om Gilder, Kærester og Pynt.
Hvis vi siger Dem, hvordan vi fanger Mønten,
kan De sagtens gøre li’som vi,
ja, det kan nu trygt vi tænke om Dem,
skønt en
Efterligning kan bli’ Lapperi.
Men hvad vi skal med vores Blad faa gjort,
maa Fællesstyrelsen vel kunne klare,
skønt det kan ogsaa være, at det rare
ny Tremands-Udvalg bedre kan besvare,
hvordan der fanges kan Annoncer ind.
Hvis vi ingen Sange havde haft paa Skamling
og det ej var bleven Solskinsvejr,
havde vi vist ikke faaet rigtig Samling
paa en stor og munter Damehær. –
Nu er der lidt, som vi vil spørge om:
Sig, gør det noget, at vi solgte Sange
til lidt forskellig Pris paa Skamlingsbanke,
vi haaber, der var ikke alt for mange,
der fik dem for halvtredje Skilling Dansk.
Maa vi sige, vi har været meget glade
for at se Dem i vor kære By.
Var det ubeskedent, om vi nu Dem bade
om at tænke lidt paa os i Ny
og Næ - og ønske Dem en Tur igen
her til vor egen rare By ved Fjorden,
den Fjord, som de kun fik at se, der fo’r den
igennem for at kigge ind ad Porten til det berømte Sanatorium.
En Vært.
Mel.: Vort Modersmaal er dejligt -
Manden:
»Min kære, lille Kone, jeg er i Vinden, du,
i Morgen skal jeg tale for Kvinden, og endnu
har jeg ej Vej for Tanken, ja ej en sølle Sti
og hader tomme Fraser foruden Indhold i.
Jeg søger Sagens Kærne, det skønner du jo
nok,
jeg vil ej staa og væve om Frejas gyldne Rok
og Hjemmets milde Engel, det har I hørt
saa tit,
og slig en Brøkdelssandhed er grumme let
forslidt.
I vil saa gerne høre, I er det smukke Køn;
men Manden er som Regel slet ikke mindre
skøn,
og Svaghed trykker sjelden I Kvinder
nutildags,
I tæller mangen Rasmus af allerværste Slags«.
Konen:
»Saa kan Du jo fortælle om Amors skarpe Pil,
og hvad den lille Herre kan faa Jer drevet til.
Hvad mener du om Emnet: den stærke
Skovens Eg,
som favnes af en Vedbend saa yndig og
saa veg?«
Manden:
»Javel, og suger Saften af Egens Kæmpekrop,
saa den bli’r tør i Stammen og skaldet i
sin Top,
den lille Gud er bedre, men rammer ikke Plet,
det er for lidt, min Kone, og I skal ha’ Jer
Ret.
Det er vist nok saa rigtigt at sige Jer, du
smaa,
I lærte bedst at føle; men vi kan bedst forstaa.
I lyder Eders Hjerte, vi lyder vor Forstand,
og derfor er I nærmest ved Himlens lyse
Land«.
Konen:
»Det sagde du jo prægtigt, det vil vi synes om,
forresten tror jeg ogsaa, du ind til Kærnen
kom;
men du maa ikke glemme at huske alle paa,
at Hjertet og Forstanden i Spænd skal
sammen gaa«.
F. E.
Til Pressen.
Mel.: Fra Tyskland uddrog en Flok Spillemænd.
Se, hvem der har skrevet den første Avis,
det ved man ikke naturligvis;
men det maa ha’ været et stort Geni
- maaske en Dame med Krummer i.
Det gik jo lidt smaat i Begyndelsen,
fordi der ingen ku’ trykke den,
saa lykkedes det for Hr. Gutenberg,
og af Aviser vi fik et Bjerg.
I gamle Dage, da der ingen kom,
en Nyhed blev sendt med Posen om,
nu bliver den til os pr. traadløs bragt,
og som’ tid’ førend den ret er bagt.
Nu har hver en Landsby sit eget Blad
med Leder - og Noter om Barnemad
og sidst med Annoncer om gode Ting,
som koster næsten slet ingen Ting.
I henfarne Dage, da vidste man,
hvad Livet lærte, og det gik an,
nu véd man langt mere for billig Pris,
man faar det hele i sin Avis.
Hvad vi nu maa mene om dit og dat,
om Præstevalg og den nye Skat,
om Kjoler og Bluser og engelsk Hat,
om Koteletter med frisk Salat.
I Kolding er en der for hvert Parti,
og dem er vi ganske glade i,
thi medens de ellers om alting slaas,
de enes smukt om at rose os.
Nu bringer vi Pressen vor Tak i Dag
for dygtig Hjælp til vor gode Sag,
for aabnede Spalter og Arbejdslyst,
for gode Løfter om Fremtids Dyst.
Ved det offentlige Møde paa Slottet.
Mel.: Moders Navn er en himmelsk Lyd.
Højt paa Slotstaarnets brudte Tind
en Kæmpe som Vagtpost vaager,
knejser ensom i Sol og Vind
blandt flagrende Ravn og Raager, -
spejdende mod Himlens Rand
ser han mod det tabte Land
fjærnt i Disens Taager.
Mod det Land, hvor i skovtyst Egn
sig Fjordene sølvblankt slynger,
hvor bag levende, friske Hegn
et Hvedehav gyldent gynger,
og hvor Hjem blandt hvide Tjørn
blomstre rigt med raske Børn,
der om Danmark synger.
Mod det Folk, der i Storm og Regn,
som Sæden, sin Kærne sætter
og med levende Hjærters Hegn
en Skærm om sit Hjemland fletter,
værger med sin Villies Staal
Livets Væld, sit Modersmaal, -
diger Danmarks Sletter.
Tanken ændser ej Slaa og Mur,
vor Længsel hint Folk vil finde, -
stærk er Lænken i Fangebur,
dog Hjærtebaand stærkest binde.
Søskende fra samme Hjem
er vi, - ingen skiller dem,
som har fælles Minde.
Men for Landet, som vi har tabt,
et nyt stiger frem for Øjet,
danske Kvinder det Land har skabt,
af Sø det som Gefion pløjet!
I de varme Villiers Muld
gror nu Sæden god og fuld
trods alt ondt, den døjed.
Kæmpen skuer fra Taarnets Tind
en Skare, som ej vil vige,
ser den samles med enigt Sind
at vogte sit vundne Rige, -
Fædreland med søndret Kyst,
se, i Dine Døtres Bryst
nye Strande stige!
C. M.
