« Tilbage til søgeresultaterne
Samfundslære
Samfundslære
er efterhaanden blevet et Fag i vore Skoler. De første elementære Begreber om Statsstyre og Kommunestyre gives nu Børn paa 13-14 Aar. Den nuværende voksne Slægt har derimod selv møjsommelig maattet samle sammen, hvad den ved i saa Henseende, og det kan være smaat nok bevendt.
Da Dansk Kvindesamfund i sin Tid begyndte at lade afholde Foredrag om kommunale og politiske Emner, sagde dygtige Politikere, at det var en god Idé. »Kvinderne trænger til Oplysning naturligvis - og mange Mænd saamænd ogsaa«. Ja, det er vist. Vi trænger alle til en dybere og bedre, mere alsidig Forstaaelse af sociale Spørgsmaal. Vi kan ikke nøjes med de elementære Grundbegreber. Vi kan heller ikke slaa os til Ro med den aandelige Føde et partiinteresseret Dagblad serverer for os veltygget og veltilberedt. Samfundet er ikke ensartet, men snarere som et stort, vidunderligt Kunstværk. Vi gaar rundt om det og ser det fra alle Sider, og for hvert Skridt træder nye Figurer frem, og ny Belysning lader hver Del ses paa en anden Maade end før. Og saaledes tager den samme Sag sig forskellig ud set henholdsvis fra den store Godsejers og den fattige Daglejers Standpunkt, og vi har godt af at kende begge Dele. Vi ser endog politiske Partier, der har samme Formaal, samme Interesser, ja samme Navn, bekrige hinanden. Hvorfor? Fordi det ene Parti mener, det har Tid til at vente, det vil fare med Læmpe. Det andet er mere utaalmodigt. »Naar en Ting er god, hvorfor skal vi saa ikke have den straks?« spørger de.
Maalet er det samme for alle Partier, nemlig Fædrelandets Vel og Borgernes Tilfredshed. Men Vejene er saa uendelig forskellige. De ser Samfundsbygningen hver fra sin Side. Derfor tror jeg, det var godt, om Dansk Kvindesamfund kunde føre disse Kursus i Samfundslære, de begyndte paa i al Beskedenhed, videre ud i stor Stil, og navnlig holde fast ved det Princip, de nu har, at tage Foredragsholdere fra de forskellige politiske Lejre og forskellige Samfundslag. Der skabes derigennem mere politisk Indsigt og Forstaaelse, end man maaske tror. En Indsigt og Fordragelighed, der vil kunne gavne Samfundet som Helhed.
Thi det er det ulykkelige ved de politiske Forhold herhjemme. Naar Mænd kalder til politiske Møder, da er de ofte rene Skændemøder, hvor det drejer sig om at finde Modstanderens svage Sider, saa man ret kan dænge ham til. En ren saglig Forhandling og Diskussion finder man sjældent. Hæderlige Undtagelser findes naturligvis. Derfor er det noget nyt, naar en politisk interesseret Forening som Dansk Kvindesamfund kalder sine Medlemmer sammen for at diskutere Samfundslære set med lige Velvilje fra alle Lejre. Enkelte politiske Ungdomsforeninger har nu begyndt paa det samme. Det er en Idé, vi maa uddybe og bringe viden om, og som navnlig hører hjemme og vil kunne gøre megen Gavn i det udyrkede Land, vi kalder Kvindepolitik.
Derfor bør Dansk Kvindesamfunds Kredse fortsætte med de Foredrag og Kursus i Samfundslære, de saa vel har begyndt. De bør diskutere politiske og sociale Love, drøfte Kirke- og Skolespørgs-maal, derved lykkes det efterhaanden at faa alle interesserede, thi her findes mange vaagne, oplyste Mennesker i vort Land, som er stærkt interesseret i disse Ting, men som ikke har nogen Forstaaelse af Kvindesagens Betydning, og der findes omvendt mange Kvinder, som nok synes, at Kvinderne bør være med, men som ikke har den mindste Interesse for Politik, thi de ved ikke, hvad Politik er. Politik er ikke blot det, vi hører paa Vælgermøder og læser om i Rigsdagsforhandlinger - det kan undertiden være kedeligt og lidet tiltalende - men Politikken skaber de Vilkaar, de Love, vi daglig lever under. Derfor er vi alle interesserede i at faa de klogeste og de bedste til at styre.
Netop derved, at Kvindesagens Forkæmpere viser Interesse for deres Land og Folk, netop derved skaber de et nyt Bevis for Kvindesagens Retfærdighed.
