Igennem Folkethinget.

II.

I forrige Artikel om Kvinders Ret til at udøve Fæstevirksomhed omtalte jeg Hr. Bajers Underændringsforslag. Da det rimeligvis er de fleste bekendt, at Hr. Bajer tog sit Forslag tilbage, men neppe alle, hvorfor - Indsættes ordret Hr. Bajers Udtalelse.

Bajer: Jeg har ikke kunnet bringe fuld Overensstemmelse mellem den højtærede Justitsministers Udtalelse for 4 Aar siden og nu. Det er imidlertid muligt, at det skal opfattes paa den Maade, at naar den højtærede Minister den Gang kaldte det af mig nu stillede Ændringsforslag et naturligt Tillæg til, at i det hele taget Kvinder kan udøve Fæstevirksomhed, skal „naturligt” betyde det samme som „selvfølgeligt”. Den Gang, den 15. Marts 1887, udtalte den ærede Minister, at mit Ændringsforslag ikke vilde kunne berede Loven nogen Vanskelighed paa dens videre Vej, nu mener den ærede Minister, det er bedre ikke at vedtage det. Jeg skal af den Grund ikke fastholde mit Underændringsforslag, idet jeg opfatter det saaledes, at det anses for en Selvfølge og saaledes ikke behøver at staa i Loven, at gift Kvinde, der faar denne Virksomhed, har den Myndighed, som omtales i Underændringsforslaget, vel at mærke: forudsat at hun har Mandens Tilladelse til at faa denne Næring, der her er Tale om. Ved denne Regel har jeg jo ikke villet rokke, jeg har ikke ved denne Lejlighed antydet, at der skulde rokkes ved den. Naar det altsaa er overflødigt, vil jeg i den Henseende rette mig efter den højtærede Minister, men hvis enten den højtærede Minister eller den højtærede Ordfører skulde mene, at min Fortolkning er urigtig, saa at gift Kvinde ikke faar denne Myndighed, vil jeg bede om, at mit Underændringsforslag maa blive optaget, for at dette kan blive belyst nærmere. Altsaa under den Forudsætning, at det er en Selvfølge, tager jeg nu mit Underændringsforslag tilbage.

Bajer: Saa vil jeg kun tilføje, at jeg glæder mig over det Fremskridt, der i øvrigt sker ved denne Lov i Forhold til det tidligere Forslag med Hensyn til Kvinder, der har Særraade eller Ægtepagt, som kan faa denne Bevilling, men ogsaa gifte Kvinder, der gaar under den almindelige Regel, at de lever i Formuefællesskab med deres Mænd, forudsat at disse giver deres Samtykke dertil.

Ved anden Behandling af Lov om Ordningen af statistisk Bureau viste Folkethinget Utilbøjelighed til ved Lov at give Kvinderne Ret til Embeder; thi, blev der sagt, da der allerede er ansat Kvinder i statistisk Bureau, behøves ingen Lov herom. Man skulde synes, at dersom der allerede praktiserede kvindelige Embedsmænd i statistisk Bureau, var det saa meget lettere at indsætte en § om denne Ret. Folkethinget havde en anden Mening.

Hr. Bajer var en ivrig Talsmand for Sagen og henviste til Postlønningsloven af 1é. April 1889, hvori der findes en Bestemmelse om, at Kvinder har lige Adgang med Mænd til Oplæring og Ansættelse i Statstjenesten ved Post- og Telegrafvæsenet, idet han mente, at i den specielle Lov om statistisk Bureau havde en saadan Bestemmelse sin Plads. Bliver ikke Bestemmelsen sat ind her, vil det staa for Kvinderne - og med Rette - at man vil nok give dem noget af Naade, men en Ret tør de ingenlunde forlange.

Det lyder ganske morsomt, naar den samme Mand (Hr. Gad) roser sig af, at Statistisk Bureau har indlagt sig Fortjeneste af Kvindesagen, idet det har aabnet Stillinger for Kvinder, og dog samtidig paa det bestemteste modsætter sig, at det kommer til at staa som en § i Loven; hvortil Hr. Bajer da ogsaa bemærkede: „Jeg er aldeles forbavset over den Grund, det ærede Medlem kom med, at det vilde være en Skræk for en følgende Chef for Statistisk Bureau, og at det netop skulde være noget afskrækkende, hvad her staar om Kvinders Ansættelse

.....Kvinden skal have en Ret I Følge Loven og ikke nøjes med Administrationens Naade.”

Vi Kvinder er imidlertid tilbøjelige til at tro, at vore gode Kvindesagsvenner tager alt for lempeligt og alt for vagt paa vor Sag; thi selv naar de udtaler sig tydeligt, er Tonen, som gaar igennem deres Fordring, alligevel som om de bad om Forladelse, fordi de kommer med en simpel Retfærdighedsfordring.

Mon alligevel ikke selv de bedste Kvindesagsvenner blandt Mænd er bange for at lukke Døren for højt op? - Den megen Tale om at tillade Kvinderne at smutte ind her og hist, nok gøre Arbejde og opfylde Pligter, men ikke faa Navnet som Embedsmand, er en mindre heldig Maade at arbejde for Kvindesagen paa.

Der kunde sikkert spares en hel Del overflødige Debatter ved at kæmpe principielt.

Lad ved hvert Embede, Bestilling eller Borgerrettighed staa Person i Stedet for Mand og giv Embedet eller Ansættelsen til den, som er bedst kvalificeret dertil, lige meget om det var Mand eller Kvinde; derved gavnedes Staten bedst og Kvindesagen var sat ud af Verden.

Men der er langt frem - Kvindernes Ret vedblev i Vinter at fremkomme i Form af Ændringsforslag; saaledes ved anden Behandling af Forslag til Lov om Lønninger for de ved de kongelige Skolelærerseminarier ansatte Forstandere og Lærere.

Hr. Bajer stillede nemlig følgende Ændringsforslag: „Kvindelige Lærlinger have amme Adgang som mandlige til Optagelse og Undervisning i Skolelærerseminarierne, og Kvinder lige Adgang med Mænd til at ansættes som Lærere ved disse”

Desværre var Hr. Bajer ved Sygdom forhindret i at være til Stede, da Forslaget skulde motiveres; dog synes det, som om Hr. Berg har talt varmt derfor, han sagde:

„Det forekommer mig, at dette, kvindelige Elevers Adgang til Skolelærerseminarierne, er et fuldt berettiget Ønske, og jeg ved ikke, hvad der skulde tale imod en saadan Bestemmelse. Man holder jo nu paa Fællesundervisning og tillægger den særlig en opdragende og gavnlig Karakter i flere Retninger. Jeg tror ikke, at Tonen vilde blive daarligere eller Fliden mindre hos de unge Mænd paa Seminarierne, naar de skal kappes med begavede Kvinder, som jo tager deres Eksamener med et Gennemsnitsresultat, der ofte er meget bedre end Mændenes. At Kvinderne skal have lige Adgang med Mændene til Lærerposter vil jo ikke i mindste Maade kunne genere Ministeren, thi fandt han ikke deres Adkomst og deres Uddannelse lige saa god som Mændenes, manglede de Betingelserne for at komme i Betragtning lige med Mændene. Men det er ikke nok, at der allerede gives enkelte kvalificerede Kvinder; jeg véd i alt Fald en, som med Hæder har bestaaet en akademisk Lærerprøve, og som utvivlsomt vil være udmærket skikket til en saadan Gerning, som hun ogsaa tidligere har øvet, og der vil komme flere efter. Loven bliver jo ikke revideret efter Udviklingen udenfor den, derfor er det det rette Fremsyn, at man optager denne Bestemmelse her. Det kan ikke genere Ministeren, og jeg er overbevist om, at det heller ikke kan genere Forstanderne at give kvindelige Lærlinge Adgang under samme Vilkaar som mandlige. Jeg anbefaler derfor Forslaget.

Kultusminister Scavenius, som i mange Tilfælde har vist meget Frisind, fandt det dog at gaa for vidt. Han sagde blandt andet:

Jeg kan kun sige, at jeg meget skulde beklage, om man virkelig skulde vedtage dette - jeg kan ikke sige andet end efter min Formening højst mærkelige Forslag, hvorved man vil give Adgang for Kvinder til at blive Lærere ved Skolelærerseminarierne og endog give Adgang for Kvinder til at blive Elever paa Seminarierne. Dette Forslag kan ikke sammenlignes paa nogen Maade med det, som for et Par Dage siden blev vedtaget om at give Kvinder Adgang til Ansættelse i statistisk Bureau. Dette sidste Forslag vedkom jo ikke mig som Minister, og jeg havde jo ikke særlig Grund til at stemme derfor; dog naar jeg skulde sige min personlige Mening, kan jeg ikke sige, at jeg havde noget derimod, men det kan dog ikke sammenlignes med at gøre Kvinder til Lærer for voksne Mandfolk, jeg kan ikke sige andet, end at jeg tror, det er uheldigt, højst uheldigt, og jeg tror, at hvis man bliver tvunget til at faa en saadan Bestemmelse ind i Loven, saafremt man ellers ikke vil kunne faa den, vil det blive et dødt Bogstav. Der vil ikke let blive ansat nogen Kvinde som Lærer ved Seminarierne. Men værre endnu er det, at man vil give Kvinder Adgang til at blive Elever paa Seminariet. Man taler mere og mere derom, det er en Sætning, man synes om rundt i Verden, at Fællesundervisning for Drenge og Piger er et Gode. Jeg skal ikke indlade mig paa dette Spørgsmaal. Det kan være. at det under visse Forhold og Omstændigheder, under visse Bredegrader kan være heldigt, men det er der slet ikke Tale om her, her er der Tale om Undervisningen af voksne eller næsten voksne Mennesker. Her vil man bringe dem ind under en fælles Undervisning. Jeg tillader mig at tro, at det er et farligt Eksperiment, som man maa modsætte sig, saa godt man kan, og jeg skal derfor paa det bestemteste fraraade det af det ærede Medlem fra Horsens stillede Ændringsforslag.

Og det blev forkastet med 47 Stemmer mod 24.

Af de faa Meddelelser, jeg her har givet i disse to Artikler vil det ses, at Kvindesagen i stærkere Grad har været fremme i Folketinget end nogen anden Vinter, men Resultaterne er endnu i Vente.