« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: Kristine Nielsen

« Se emneord

Aarhus.

I den sidste Halvdel af Aaret 1912 har Kredsen haft følgende Møder og Sammenkomster.

30. Juni afholdtes en vellykket Sammenkomst paa Vejlby Højskole. Trods strømmende Regn var der mødt ca. 100 Deltagere. - Efter at der var drukket Kaffe, talte Fru Jutta Møl­ler smukt og hjerteligt om Camilla Collet. - Senere aflagde forskellige af Medlemmerne Beretning om Fællesmødet i Kolding. - Baade før og efter Beretningen sang Højskoleele­ver under Fru Hostrups Ledelse for­skellige smukke Sange. 20. Septem­ber afholdtes Agitationsmøde for Kvinders politiske Valgret med cand. jur. Fog og Fru Gyrithe Lemche som Talere. Mødet var besøgt af ca. 200 Mennesker, som enstemmigt vedtog den foreslaaede Resolution. I Maanederne Oktbr., Novbr., Decbr. afholdt vi i Forbindelse med Aarhus Kvindevalgretsforening en Foredragsrække, vedrørende Samfundsspørgsmaal, der ifølge Planen tog sig saaledes ud:

24. Oktober: Lærer Hansen (Boeslunde): ,,Forfatningsspørgsmaalet og Kvindens politiske Stemmeret.”

1.  November: Folketingsmd. Schovelin: „Toldbeskyttelse”. (Dette Fore­drag udgik af Rækken, fordi Fore­dragsholderen blev syg. - Som Sted­fortræder talte Fru Thit Jensen-Fenger).

7. November: Dr. phil. Starcke: „Frihandel”.

15. November: Folketingsmand Pa­stor Laursen: „Teknikken i Statens Finansstyre”.

21. November: Borgerrepræsentant Fru Salicath: „Konsekvenser (Huma­nitet og Hygiejne)”.

27. November: Byraadsmedlem Frk. Knudsen (Vejle): „Forsørgelsesvæsenet”.

5. December: Politimester Goll: „Straffen og Forbryderens Individu­alitet”.

11. December:  Fabriksinspektør Fru Julie Arenholt: „Kvinde- og Bør­nearbejde i Fabrikkerne”.   Kort til hele Foredragsrækken kostede for Foreningsmedlemmer 50 Øre, for Ikke-Medlemmer

l Kr. 50 Øre. Des­uden solgtes der Billetter til det en­kelte Foredrag ved Indgangen. - Til­hørernes Antal beløb sig gennemsnit­ligt til ca. 200 hver Aften, og den samlede Foredragsrække fulgtes af de fleste med stor Interesse. - For­uden de nævnte Møder afholdt Kred­sen, som tidligere omtalt i Bladet, sin Jubilæumsfest den 1. December.

 

10. Distrikt (Fyn).

Generalforsamlingen den 17. No­vember var præget af Fart og Liv­lighed over de Emner og Forhand­linger, der var for.

Formanden bød Velkommen og ud­talte sin Glæde over Grundlovsforslaget, med det store Haab for os Kvinder om politisk Valgret og Valgbarhed, hvorefter man gik over til Dagsordenen.

Formanden aflagde Beretning om Aarets Arbejde i Distriktet. Kassere­ren fremlagde Regnskabet, der god­kendtes. De to ved Lodtrækning afgaaende Styrelsesmedlemmer, Fru Baagøe-Petersen, Svendborg, og Fru Riising-Rasmussen, Odense, genvalg­tes. Nyvalgt blev Fru Anna Ander­sen, Aarup. Til Revisorer valgtes Fru Warberg og Købmand Ulsted, begge af Odense. Sommermødet sidst i Maj afholdes i Otterup. Fru Andersen, Mosegaard, indledede en Diskussion om „Kvinden og Samfundet”; der var meget stærk Stemning for, at det bliver Ugeblad i Stedet for 14 Dags-Blad.

 

Fru Ingerslev, Odense: Kan Fælles­mødet til Sommer forandres, i Stedet for Bornholm, til en anden Kreds paa Sjælland, eventuelt til Køben­havn? - Fru Graversen, Nyborg: Kan de store aarlige Fællesmøder indskrænkes til 2 Dage, i Stedet for 3? - Fru Baagøe Petersen, Svend­borg: Kan de ny Kredse, som opret­tes, vente nogen pekuniær Støtte fra Hovedkontoret ved Oprettelsen af disse? - De 4 Punkter blev gennemdebatterede, og da Fællesstyrelsens Formand var til Stede, lovede hun ved første Møde at fremlægge For­slagene for Fællesstyrelsen. Derefter var der Fællesspisning, hvori ca. 100 Medlemmer deltog. Kl. 8 talte Inden­rigsministeren paa Raadhuset om En­keloven og Enkeforsørgelsen. Mødet var offentlig og Tilslutningen var stor.

Odense i Decbr. 1912.

Kristine Nielsen.