« Tilbage til søgeresultaterne
Meddelelser fra Danske Kvinders Nationalraad
Redigeret af Fru J. Monrad, Adrs.: Sortedams Dosseringens, 1.
Den 19. Februar afholdt Nationalraadet Delegeretmøde i Kv. Køkken. To nye Foreninger: Pædagogisk Forening for Husholdnings- og Skolekøkkenlærerinder, Form. Frk. Laugesen, og Foreningen af Husholdningslærerinder og Lærere, Form. Fru M. Lauridsen, Sorø, har i Forening indmeldt sig i D. K. N. Nye Enkeltmedlemmer er: Fru Tybjerg, Frk. Petersen-Norup, Fru Hjort, Frk. Alma Madsen og Frk. Anne Bruun. Hr. Veksellerer Levin havde indmeldt sig som 5aarigt Medlem af J. G. W. -
Det var lykkedes at bevare Oplysningskontoret aabent til samme Tider som forhen, idet det sociale Sekretariat, Vester Boulevard Nr. 5, havde overladt D. K. N. et Værelse til Afbenyttelse Aaret rundt for en Leje af 100 Kr. aarlig plus 20 Kr. Medlemskontingent til Soc. Sekretariat; men for dette har saa ogsaa Formænd og Delegerede fra Foreningerne samt Enkeltmedlemmer Adgang til Sekretariatets Lokaler og Bibliothek. Følgende Forslag til Forelæggelse paa J. C. W.’s Møde i Haag forelagdes og vedtoges enst.:
1. Forslag om et internationalt Afholdsudvalg, ved D. Afholdsudvalg ved Fru Silfverberg. Frankrig, Østrig-Ungarn og Svejts havde nationale Afholdsudvalg.
2. J. C. W. har henstillet, at en Forhøjelse af de nationale Raads Aarsbidrag var uomgængelig nødvendig. Hvert Raad betaler nu 72 Kr. aarlig. Det tyske Raad foreslaar et Tillæg af 50 cts. og 25 cts. paalignet de nationale Raads forskellige Foreninger. Det danske Nationalraad foreslaar herimod som en retfærdigere og mere forholdsmæssig Beskatning, at hvert Raad betaler 5 pCt. af sin virkelige Aarsindtægt.
3. Det britiske Nationalraads Forslag om at erstatte 5-aarlige Medlemmer med aarlige Gaver foreslaas forandret saaledes, at man bibeholder de 5-aarige Medlemmer, men deres Bidrag betales aarligt i Stedet for som nu paa én Gang.
4. Det vedtoges at foreslaa at indskrænke de staaende Udvalgs Møder til et Møde for hvert Udvalg i hver 5aarig Periode.
Frk. Laugesen gjorde derefter Rede for de to ny indmeldte Foreningers Formaal.