« Tilbage til søgeresultaterne
Det offentlige Forlystelsesvæsen i Provinsbyerne
Bidrag til Diskussionen om Biografteaterspørgsmaalet ved D. K.s Formandsmøde den 22. Januar,
For ca. 50 Aar siden; da de kommunale Forhold ordnedes ved Lov, var det vistnok meget tidssvarende, at det blev overladt alene til Politimesteren at tage Bestemmelse om en Bys offentlige Forlystelsesvæsen, thi dette var den Gang af ganske underordnet Betydning. Der laa jo mindre Vægt paa, om en eller anden Lirekassemand maatte have Lov at spille udenfor Borgernes Døre eller ikke, og stort andet forekom ikke af den Art.
Nu derimod stiller Sagen sig helt anderledes. - Det offentlige Forlystelsesvæsen er blevet en Sag af Betydning, siden et stedse stigende Antal af Teater- og Cirkusforestillinger, Karusseller, Baadgynger og lignende slaar sig ned i Byerne for Dage eller Uger eller endog, som Biograf teatrene, tager fast Ophold paa Stedet. Ingen kan nemlig være blind for, at alle disse Ting i høj Grad paavirker Befolkningens, særlig den opvoksende Slægts, hele Tankeudvikling og Karakter, og jo dybere man indser dette, desto alvorligere maa Kravet blive om, at denne vigtige Sag ikke vedblivende lægges i en enkelt Mands Hænder, der oven i Købet, som Byernes Politimestre, i Forvejen gerne er overlæsset med Arbejde. Det maatte, ad Lovgivningens Vej kunne ordnes saaledes, at Forlystelsesvæsenet i Lighed med Skolevæsen, Vejvæsen, Belysningsvæsen osv. blev en Sag, der varetoges af det kommunale Raad, gennem et Udvalg af dette, i hvilke Udvalg der ogsaa burde være Kvinder dels fordi Sagen i saa høj Grad vedkommer den opvoksende Slægt, hvis Mødre og Opdragerinder vi er, dels fordi der hos os Kvinder findes, en almindelig Forstaaelse af denne Sags Betydning. Dersom der saa ikke sad Kvinder nok i Raadet, til at ét nærmere bestemt Antal af disse kunde vælges ind i et saadant Udvalg, burde dette kunne supplere sig med Kvinder fra Kommunen, saa Antallet blev det af Loven givne.
Det tegner til, at det særlig bliver Biograf teatrene, der samler Interessen om sig og bliver Tidens brændende Spørgsmaal, og dette med gode Grunde, thi den udmærkede Opfindelse, som levende Billeder er, burde tages i Brug for at opdrage og højne Slægten, men bruges desværre ofte til det modsatte. Intet fanger mere Børns Interesse end Billeder, og intet præger sig dybere i deres Sind, og ethvert Barn faar Del i Biograf teatrenes Ydelser, thi enten fylder de Bænkene i „Biografen" eller de studerer de i Vinduerne fremstillede Billedserier og Opslagsplakater, saa det næppe er for meget sagt, at hvert eneste Skolebarn kender hvert eneste af de Billeder, det passerer paa Vejen til og fra Skolen flere Gange daglig, ud og ind, hvilke Billeder altid, naar det ikke er særlig stærkt Regnvejr, samler en taknemmelig Skare Tilskuere af alle Aldre og af begge Køn. Vi bør ikke, samtidig med at vi forsøger at højne vor Skoleungdoms Interesser, ved at virke for gode Billeder paa Skolestuernes Vægge, være blinde for, at andre, paa disse samme Børns Vej til Skolen, ophænger Billeder, der drager dem nedad, Biograf teatrenes Antal er i stadig Tiltagen, thi alle de smaa Stationsbyer rundt i Landet er at ligne ved Smaabørn, hvem man, saa snart de; er store nok dertil, giver en Billedbog i Haanden. Saaledes vil hver lille By faa sin levende Billedbog, - sit Biografteater - saa snart den er stor nok til, at det kan betale sig for Biograf ejeren, saa ogsaa paa den Maade er Spørgsmaalet af stedse voksende Betydning. Biograf teatrene vrimler i vor Tid frem ligesom Beværtningerne gjorde det i det nu forløbne halve Aarhundrede, hvor Kvinder ingen Indflydelse havde, men kun. kunde vride deres Hænder i Stilhed ved at se de sørgelige Følger paa Slægten. Mon det ikke havde set bedre ud med Afholdenheden her til Lands, dersom Kvinderne havde haft noget at sige i Beværterspørgsmaalet? Og om vi nu til Dags har nogen Indflydelse, da lad os benytte den for at hindre, at Biografteatrene udvikler sig paa en saadan Maade, at de bliver til en Forbandelse i Lighed med de mange Beværtninger.
Vi maa kunne forlange, at Biograffremstillingerne ikke virker belærende i Forbryderhaandværket i Lighed med de Læreanstalter i Tyveri, Indbrud o. lign., der skal findes i Udlandets Storbyer; og vi bør kræve, at intet usædeligt eller i saa Henseende tvetydigt opføres og udstilles i Billeder. Man synes at gaa ud fra, at der i Folkets brede Lag kun findes tarvelige, urene Strenge, siden saadanne idelig anslaas; men dette er en Mangel paa Forstaaelse. Der findes ogsaa en ren, barnlig Sangbund med Trang til god og harmløs Underholdning og uskyldig Morskab. Lad os være fri for disse banale Skuespil, hvis Handling stadig henlægges til Cirkus- og Varietélivet, som om Landets Børn havde særlig Indteresse eller Udbytte af at se, hvad der foregaar bag Kulisserne eller i Demimondeverdenen; lad os være fri for disse Scener, der Gang efter Gang indledes med, at en Divan er trukken paa skraa frem i Forgrunden, for at det elskende Par kan synke ned derpaa lidt inden Tæppet - varslende allehaande Muligheder - gaar ned, eller for de lange Elskovskys med Lejlighed til at studere Læbernes Bevægelser under forstørret Maalestok.- Alt dette er uværdigt, og vi maa kræve Tiden og den udmærkede Opfindelse anvendt til noget andet og bedre.
Biografforestillingerne staar - naar der er Tale om Gengivelse af scenisk Kunst - for de allerflestes Vedkommende langt tilbage i kunstnerisk Henseende, og vi maa haabe paa en Forbedring heri, og samtidig huske, at hvis det opnaas, at der ydes mere virkelig Kunst vil Frem skillingernes Indflydelse paa Folkekarakteren vokse i Forhold dertil, fordi sand Kunst er en Aandsmagt, - og det bliver da mere end nogen Sinde nødvendigt at højne dem i moralsk Henseende. - Og just fordi denne Sag har saa mange Sider - idet mindste baade en moralsk, en kulturel og en kunstnerisk Side - er det utilstrækkeligt, at en eller to Mænd paatager sig Censur for hele Landet. Vi ønsker (her tales paa hele Thistedkredsens Vegne) et Udvalg paa flere Medlemmer, hvoriblandt nogle Kvinder, til at ordne dette vigtige Spørgsmaal; thi vi maa kræve en Forandring, som bliver en virkelig Forbedring, og kræve deri baade som kristne, som sædelige Mennesker og - ikke mindst - som de Kvinder, hvis Opgave som den opvoksende Slægts Opdragerinder saa ofte og paa saa mange Maader er fremdraget af andre, og som i deri Henseende selv føler vor Pligt og vort Ansvar.
