« Tilbage til søgeresultaterne
Paula Smith
Forsinket paa Grund af Pladsmangel.
Paula Smith,
hvis Billede findes over disse Linier, og hvis Navn smukt og uløseligt er knyttet til en omfattende Virksomhed for Gymnastikken, døde d. 11. Novbr. 1912 til Sorg for alle, der kendte hende, og da dette tillige var mange, er det mig en stor Glæde at faa Lejlighed til at omtale hende her i Landets største Kvindesagsblad.
Paula Smith er født den 4. Marts 1874 og blev saaledes knap 39 Aar. Da hun var Barn, var hun en svag, lille Pige, og legemlig stærk blev hun heller ikke nogensinde; hendes nære Slægt betragter hendes tidlige Kærlighed til Gymnastiken som hendes rent legemlige Redning, ligesom det ogsaa var gennem Arbejdet med denne Gymnastik, at hendes Personlighed udvikledes; det var den, der ligesom aandelig vakte hende og bragte hendes Evner til Udfoldelse.
Hun hørte til en virksom Slægt, en Slægt, der ærer og elsker Arbejdet, og hun fulgte denne sin Slægts Eksempel. Et af de mange Beviser her paa er det, at hun, som altid havde levet i økonomisk betryggede Forhold fra ganske lille havde sat sig til Maal at blive Gymnastiklærerinde, at blive en selvstændig arbejdende Kvinde.
Paula Smith vilde være Gymnast, og hun blev Gymnast med Liv og Sjæl, og det var i det Hele et Kendetegn for hendes Karakter, at hun havde en usædvanlig Udholdenhed overfor de Opgaver, hun en Gang havde sat sig. Det var paa hendes Initiativ, at den „Klapp’ske Krybemethode”kom til Danmark. I Sommer var det fem Aar siden; at hun fik Sigrid Nutzhorn til at tage med sig til Bonn, hvor de i Ferien begge personlig deltog i disse Øvelser
I September 1893 begyndte hun sin gymnastiske Uddannelse hos Paul Petersen, tog saa Sommeren 1894 den saakaldte Privatlærerindeeksamen i Gymnastik, rejste derefter til Stockholm Oktober 1894, hvor hun i Juli tog Eksamen hos Dr. Arvidson. Samme Efteraar begyndte hun atter hos Paul Petersen og endte saa sin Uddannelse i Juli 1895.
Hendes Trang til at lære saa meget som muligt kom ogsaa frem her. Det ejendommelige ved denne skiftende Undervisning er dette, at hun paa et Tidspunkt, hvor den svenske og den saakaldte danske Gymnastik stod saa skarpt overfor hinanden, havde Storsyn nok til at gaa i Lære begge Steder, - ganske vist var det i de to forskellige Grene af Gymnastiken - Sygegymnastik og Friskgymnastik - men der eksisterede dog saa megen Kritik dem imellem, at det havde forhindret de fleste i at prøve begge Dele. Hun var fordomsfri og personlig - varmhjertet og trofast overfor dem og det, hun en Gang havde knyttet sig til, og disse Egenskaber tog hun med sig i sit Arbejde, saa der er sikkert mange Mennesker, der vil bevare hendes Minde i taknemmelig Erindring.
