« Tilbage til søgeresultaterne
Kliniken for Mindre-Bemidlede
Om denne Virksomhed, der er saa stærkt knyttet til P. S.s Navn, at den blandt mange af Patienterne bedst kendes som »Paula Smiths Klinik«, har vi modtaget følgende Oplysninger:
Den 18. Oktober 1903 stiftedes »Svensk Sygegymnastikforening« af: de i Stockholm uddannede og eksaminerede Sygegymnaster med det dobbelte Formaal: at skaffe Publikum rationel Behandling med Sygegymnastik og Massage og samtidig at øge Samarbejdet indenfor Standen.
Et af Resultaterne af denne Sammenslutning var en fælles Normalpris, men da denne nødvendigvis maatte blive ret høj, opstod Tanken hos et af Medlemmerne om i Fællesskab at danne en Klinik for mindre Bemidlede, som kom i Gang den 11. Januar 1904 i afdøde Frk. Paula Smiths Gymnastiklokale.
Lægeordination er den første Betingelse for Behandling paa Kliniken, og indtil Dato har 68 københavnske Læger benyttet Kliniken til deres Patienter foruden enkelte fra Landet og Provinsen.
Siden April 1909 har der desuden været Behandling af Holdningsfejl (skæv Ryg, rund Ryg o. 1.) efter Prof. Klapps Krybemethode.
Tilgangen til Kliniken har været stigende Aar for Aar, saaledes blev der 1904 tilsammen givet 568 Behandlinger mod 4,449 1911-12.
Betalingen for daglig Behandling er 10 Kr. pr. Maaned, 5 Kr. for Behandling af Holdningsfejl, undtagelsesvis derunder.
Klinikens nuværende Lokale er Blegdamsvej 134, 2.