« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Bering og Omegn.
Generalforsamling afholdtes 17. Marts, hvor Formanden aflagde Beretning om Virksomheden i det forløbne Aar. Der har været afholdt 5 Medlemsmøder. 1) Beretning fra Fællesmødet i Kolding,
2) Frk. Lisberg talte om Kvindehjælpens Arbejde i Aarhus, som vakte stor Interesse, saa flere af Medlemmerne med Glæde paatog sig at være Indsamlere til dens Landsindsamling sidste Efteraar, 3) En Oplæsning af Mejeribestyrer Henriksen og Julie Højmark: »Gildet paa Solhaug« af Ibsen.
4) Forhandling om tvungen Undervisning i Moders og Husmoders Gerning. 5) Beretning fra Formandsmødet i København, samt Forhandling om vor Deltagelse i det forestaaende Sogneraadsvalg. I September Agitationsmøde med Foredrag af cand. jur. Fog fra København om Kvindens Retsstilling før og nu, samt af Lærerinde Frk. Jørgensen fra Aarhus om Pauline Worm.
I Februar offentlig Møde, hvor Folketingsmand, Pastor Povlsen, talte om Grundlovsændringen. Desuden har der været afholdt et meget vellykket Kjolesynings Kursus med Frk. Lærerinde Julie Hansen som Leder. Regnskabet godkendtes, der foretoges Valg til Bestyrelsen. Genvalgt blev Julie Højmark. Som Delegeret til Distriktsmødet i Aarhus den 10. April valgtes Gudrun Aagaard og Kristiane Nedergaard, og til Fællesmødet i Rønne valgtes Anne Fogh Ingerslev.
Den 26. Marts 1913.