En Tale.
Ved en Banket, som for nylig afholdtes i en Kvindesagsforening i Paris, holdt Foreningens Vicepræsident Madame de Greess-Traut følgende Tale:
Mine Herrer!
Jeg haaber ikke, jeg gør et Brud paa den Tillid, der er vist os af de ærede Lovgivere og berømte Skribenter, som i Aften er kommen her til Stede, naar jeg lader de skurrende Strænge klinge, der plager os Kvinder, - omtaler den Uret, der rammer os gennem de gammeldags Love.
Jeg tror det ikke - thi vi véd, at Deres Nærværelse her betyder mere end en høflig og dagligdags Tilslutning. De er ikke kommen her for at høre en kedelig Opremsning af Udtalelser, der fastslaar vor Underlegenhed, vor Udygtighed, vor Mangel paa Ævner naar det angaar Sager af Vigtighed.
Vi véd, at vi kan betragte Deres Tilslutning som et Løfte om en nær forestaaende Sejr for den Jordbund, der kvæles af Fordommenes yppige Plantevækst. Vi véd, at De vil forsvare Kvindens store, hellige Sag, som ogsaa er Deres.
Thi den berører alle Interesser: Samfundets, Fædrelandets, Familielivets, alt, hvad De sætter Pris paa i Verden. Skulde De saa ikke omfatte den med Varme! Den social-økonomiske Udvikling, bestemt til at fuldbyrdes under den kraftige Paavirkning af de videnskabelige Opdagelser over hele Verden i alle civiliserede Samfund. Denne Udvikling kan ikke længere indrette sig efter Institutioner, der er mere end hundrede Aar gamle.
Man maa ophøre at ligne den voksne Kvinde med det svage Barn.
Ophøre med at berøve Kvinden hendes Uafhængighed, ophøre med i Følge Loven at hellige Ægtefællen Kvindens Arbejdsløn.
Kvindernes store Egenskaber - næppe endnu anede - maa og skal udvikles. Disse kan kun udvikles i en anden Atmosfære end i den, hvor hun hidtil har draget Aande - i en fri Luft, hende værdig.
Ligesom visse genstridige Fugle, der ikke vil synge i Fangenskab, som visse Planter, der nægter at blomstre i Drivhuse, saaledes kan visse af Kvindens Egenskaber ikke udfolde sig i Fængsel.
Den fjerde Stand, Arbejderne, har nu med en majestætisk og rolig Kraft overskredet den Afgrund, der skilte den fra de tre andre Stænder. - Nu kommer den femte Stand, den, hvis mildnende Magt vil afslutte Tidsalderens Uhæderlighed, Bestikkelighed, Fordærvelse ved Kappestriden ved at myrde hverandre. Nu vil ogsaa den overskride Afgrunden, der skiller den fra sine lykkelige Forgængere.