« Tilbage til søgeresultaterne
"Huslig Økonomi."
Den fortrinlige lille Kogebog *), som to af de ledende Kræfter paa Skolekøkken væsenets Omraade nylig har udgivet, vil sikkert hér i »Kvinden og Samfundet« blive indgaaende omtalt fra mere kompetent Side, og ved den Lejlighed vil dens gode Sider - saaledes dens usædvanlig gode systematiske Ordning af det i denne Henseende meget vanskelige Stof - blive nøjere omtalt.
Men maaske dog følgende spredte Bemærkninger om Rammen for Indholdet og om enkelte Punkter af Indholdet fra en mere udenforstaaende Pen allerede nu kan have lidt Interesse for nogle af. dette Blads Læsere.
Forfatterinderne har tænkt sig, at deres lille Kogebog med den noget pretensiøse Titel »Lærebog i huslig Økonomi for Begyndere« skal tjene som Hjælp ved Undervisningen i Skolekøkkenet, og som Støtte ved den Del af Sundhedslæren, der naturligt slutter sig hertil. Denne Del af Sundhedslæren tænker Forfatterinderne kun at omfatte Læren om Næringsmidlerne, deres Udnyttelse og sundhedsmæssige Behandling i Køkkenet, samt Læren om de Krav, Nutidens Hygiejne stiller til Hjemmets og da særlig til Køkkenets Renholdelse. Her burde utvivlsomt Rammen for den Del af Sundhedslæren, der medtages, være gjort noget videre.
Hvad hjælper dét, at Køkkenet - og Hjemmet - er rent, naar selve Køkkenrummet er saa lille, saa slet direkte eller indirekte belyst og saa mangelfuldt ventileret, at Opholdet i dette Arbejdslokale er skadeligt for Sundheden.
Netop i Øjeblikket, hvor en Række Køkkener yderligere forringes idet Køkkenskorstenen med dens for Ventilationen saa vigtige Emrør nedrives - eller i nye Huse slet ikke opføres -, og idet de almindelige Komfurer, der dog gjorde det muligt i kolde Perioder at opvarme Køkkenet, erstattes med Gaskomfurer uden Aftræk til nogen Skorsten, turde det være af Betydning, at de Kvinder, der skal arbejde i vore Køkkener, lærte at skelne mellem gode og slette Arbejdsrum.
Og hvorledes er det ’muligt at forene sundhedsmæssig Behandling af Næringsmidlerne med billigt Indkøb, naar det slette, mørke, ikke ventilerede Spiseskab og den manglende Saltekælder forbyder at købe mere end et enkelt Maaltid ad Gangen. Husmoderens Blik for disse elementære Forhold er - hvad de talrige slette Spisekamre viser - meget lidt udviklet, og her burde Undervisningen i Skolekøkkenet træde vejledende til.
Lærebogen begynder meget rigtigt med at fremhæve, at vi spiser for at skaffe vort Legeme Varme og Arbejdskraft, men Spørgsmaalet om, hvormegen Varme (Arbejdskraft) der er i de enkelte Grupper af Næringsmidler og i de forskellige almindelige Retter, forbigaas helt, idet Læseren i en lille Anmærkning nederst Side 2 angaaende dette dog ikke helt uvigtige Forhold henvises til nogle Opgaver i en tidligere udkommen Regnebog.
I den her nævnte Anmærkning angives en voksen, arbejdende Mands daglige Fedtforbrug til 50 til 60 Gr., medens Erfaringen dog for længe siden har vist, at her i Landet er dette Forbrug omkring 100 Gram.
Lærebogens Forfatterinder har efter mit Skøn noget forset sig paa Betydningen af den detaillerede, procentvise Sammensætning af Næringsmidlerne. For 5 Gryn- og Melsorters Vedkommende meddeles der saaledes 30 Procenttal alle med første Decimal, medens 2 afrundede hele Tal her var mere end nok Ballast af Kundskab i enhver Lærebog, selv i en Lærebog for Viderekomne. Noget lignende gælder ogsaa for de andre anførte Procenttabeller.
Medens Smørerstatningen omtales indgaaende, nævnes de nu mere og mere benyttede og ogsaa af Loven til privat Brug tilladte Sukkererstatninger (Saccharin og lign.) slet ikke.
Hvorfor tilskrives der de »skattefri« Ølsorter en ”stor Næringsværdi”? Hverken procentvis eller økonomisk er dette Udtryk her rigtig træffende, idet Forholdet - hvad Benyttelsen af den omtalte Regnebog hurtig vil vise - dog er dét, at »skatte frit« øl i al Almindelighed er et i Forhold til sit ringe Indhold af Varmeenheder (Arbejdskraft) endog ret dyrt Næringsmiddel.
Hvorfor indføre ét nyt Maal for Indholdet af en Spiseskefuld og af en Teskefuld. Ved en Udmaaling af flydende Lægemidler er her i Landet i mange Aar regnet med 15 og 5 Gram - ikke som i denne Lærebog med 20 og 65 Gram.
Paul Heiberg.
*) Karen Blicher og Sofie Rasmussen: „Lærebog i huslig Økonomi for Begyndere” 1913. 121 Sider. 85 Øre.
