Hvorledes vi fik et Kunstakademi for Kvinder.
Redaktionen har opfordret mig til at gøre dette Blads Læsere bekendt med, hvorledes det gik til at Kvinderne i Aar fik Adgang til Kunstakademiet. Et Tilbageblik over den Kamp, der gik forud, kan muligvis gøre Krav paa Interesse og vise "Hvad vi vil"s Læsere: hvad vi vilde.
Det, som Kunstnerinderne søgte, var Adgang til samme Undervisning, paa samme Betingelser, som Staten gennem Kunstakademiet tilbyder Mændene.
Allerede i Aaret 1874 indsendte fem Damer Tegninger til Kunstakademiet, (fuldstændig svarende til dem, som Mændene maa indgive), med Ansøgning om at blive optaget som Elever.
Svaret lød fra Professorerne meget rosende med Hensyn til Tegningerne, enkelte fik endogsaa det Vidnesbyrd, at de var bedre end Mændenes; dog Ansøgningerne kunde ikke bevilges, da man manglede Plads.
Med dette mistrøstende Svar maatte Kvinderne den Gang lade sig nøje,
Men allerede Aaret efter stillede Folketingsmand Bajer Forslag i Rigsdagen om, at Kvinder skulde have Adgang til Kunstakademiet; og i 76, da Kultusministeren indbringer Forslag om den ny Ordning af Charlottenborg (om ny Udstillingsbygning), erklærede han, paa Opfordring af et Medlem, at der er sørget for Plads til Kvindeskolen.
1875 var imidlertid "Tegneskolen for Kvinder" bleven oprettet under Professor Kleins Ledelse, oprindelig en Skole for Kvinder, der søgte Uddannelse som Arbejdere i Kunstindustriens Tjeneste; men i 77 støttet med Anbefaling af en af Kunstakademiets Professorer tilbyder den Kvinderne samme Uddannelse som Mændene faar paa Kunstakademiet, paa de samme Vilkaar. Da derfor Kvindeskolen ved Akademiet i 79 atter kommer til Forhandling i Folketinget, viser Interessen sig for den slappet, idet man mener, at Skolen ikke ønskes, og at Tegneskolen for Kvinder unødvendiggør, at Akademiet aabnes for disse.
"Tegneskolen for Kvinder" var nu i Virkeligheden saa lidt som noget egnet til at uddanne Kunstnerinder, da den i hele sit pedantiske Anlæg snarere maatte dræbe end ophjælpe spirende Evner, hvorfor ogsaa kun faa Malerinder søgte til den.
Det kom derfor som et Befrielsens Øjeblik for de mange, der stadig ønskede Akademiet aabnet for Kvinder, da Frk. Johanne Krebs i Fjor i Januar Maaned atter tog Sagen op, og i en dygtig gennemført Polemik i Politiken paaviste, at "Tegneskolen for Kvinder" slet ikke bød Kvinderne Undervisning paa de samme Betingelser som Akademiet Mændene.
Hendes to Hovedanker var, at Skolen var ringere paa Grund af sine ringere Lærerkræfter, og den anden, som ikke har mindst Betydning, var, at Tegneskolen var umaadelig meget dyrere, naar Mændene paa Akademiet betalte 40 Kr. for syv Maaneders Undervisning, 9 Timer daglig, maatte Kvinderne give 132 Kr. for fire Maaneders Undervisning 4 Timer daglig.
Det lykkedes Frk. Krebs, trods Professor Kleins Udsagn, at den Kæmpe, hun nedlagde, var en vejrmølle, at faa den offenlige Mening paa sin Side, og at faa de Folk, som virkelig kunde gøre noget for Sagen, til at interessere sig for den.
Hun havde banet Vejen saa godt, at da Kunstnerinderne i Foraaret sendte deres Adresse til Rigsdagen om Adgang til Kunstakademiet, blev den denne gang ikke alene drøftet, men Akademiet vedtaget, og Skolen i Oktober Maaned aabnet.
Frk. Krebs fortjener vor Agtelse for det gode Exempel, hun har vist os Kvinder, at vil man opnaa noget, saa maa man selv gaa i Kamp for at vinde det; hun har altsaa givet os Lejlighed til at se, at Mændene er ikke utilbøjelige til at forbedre Kvindernes Stilling, naar disse virkelig selv ønsker det.
Idet jeg slutter disse Linjer, falder "Kunstbladet"s sidste Numer mig i Hænde, hvori der findes en Anmeldelse fra en Udstilling i Stokholm. Det er en bekendt Sag, at Sverig allerede gennem en længere Aarrække har tilbudt sine Kvinder Adgang til Akademiet, at disse fuldtud fortjener den Ligestilling, som er bleven dem til Del, ses f. Ex. ogsaa af følgende Bemærkning, som Anmeldelsen indeholder: "Hvad der især tildrager sig Opmærksomhed, er det Mod og den Dygtighed, hvormed svenske Kunstnerinder arbejder. Flere af Udstillingens interessanteste Billeder skyldes dem, de er ikke bange for at male legemsstore Figurer og experimenterende vove sig i Lag med de vanskeligste maleriske Belysninger."
