Et Statsseminarium for Kvinder.
Med Tak til Fru Johanne Meyer, fordi Spørgsmaalet er draget frem, og i fuld Tilslutning til Artiklens Indhold kunde jeg ønske at uddybe et enkelt Punkt lidt videre samt at paapege en væsenlig Mangel mere ved Forslaget.
Jeg indrømmer, at det er uretfærdigt mod Kvinderne at formene dem Adgang til vore bestaaende Seminarier, og jeg er enig med Fru J. M. i, at det er meget uheldigt, at den paatænkte nye Anstalt ikke skal optage Fællesundervisning af Kvinder og Mænd, og med disse Indrømmelser haaber jeg, at det maa blive mig tilladt selv i et Kvindeblad at paavise, at den sidste Ordning tillige er i høj Grad uretfærdig mod de unge Mænd. Følgende to er mine Grunde:
Da det Pensum, der fordres til denne Forskoleeksamen, er betydelig mindre end det, der fordres til almindelig Skolelærereksamen, bliver ogsaa Tiden og Bekostningen mindre; men nu fejler det neppe, at mangen ung Mand, som gerne vilde være Lærer, maa opgive Tanken derom, fordi han ikke har Raad til at gaa paa Seminarium. Havde han derimod Adgang til en Uddannelsesanstalt som den tilsigtede, var der en Mulighed for, at han kunde faa Forskoleeksamen, og gennem Øvelse i at undervise i Forskolen og ved Selvstudium var det videre muligt, at han siden kunde tage den sværere Eksamen; og den Vej vilde maaske tilføre Skolen Kræfter, som ikke blev de daarligste.
Af langt vidererækkende Betydning er imidlertid den anden Grund: Gennem den tilsigtede Ordning vil de smaa Børns Undervisning systematisk gaa bort fra Lærerne, og hvad bliver Følgen deraf; sikkert denne, at de taber i pædagogisk Dygtighed. En Murmester kan f. Eks. ikke blive dygtig, naar han fra ung aldrig faar Lejlighed til at bestille andet end at lægge Sten paa Sten i en allerede begyndt Mur; han maa ogsaa have Øvelse i at begynde Muren, særlig i at lægge Grundvolden. Saaledes gaar det ogsaa med Lærerne og Lærerinderne; skal de naa til den rette interesserede Dygtighed som Opdragere og Lærere, saa maa de ogsaa have Lejlighed til at begynde ved Begyndelsen. De maa have at se, hvorledes de udsaaede Kundskaber spirer og vokser, for at de siden med den rette Forstaaelse kan frede og pleje dem.
Det skal indrømmes, at Forslaget er et Fremskridt, f. Eks. ogsaa derved, at Hovedsætninger i Sundhedslæren medtages; men dersom det skal gøre nogen videre Nytte, maa der tillige tages Hensyn til de nyere Reformarbejder, som gaar ud paa i saa stor Udstrækning som muligt at sætte Tingene i Stedet for Ordene, og som i Stedet for at bygge hele Skolen paa den fra Begyndelsen ikke stærke og i Skoletiden aftagende Videdrift (Nysgerrighed) vil bygge den første Undervisning paa den i Barnenaturen langt stærkere Virkedrift. Den første Betingelse for at kunne tage Hensyn til disse Arbejder er ikke til Stede, idet Sløjd ikke er optaget paa Undervisningsplanen, og dog er den opdragende Haandgerning sikkert det Fag, som har den største Betydning i den første Undervisning.
