Efterslæt.
Kvindesagsmødet i Sommer havde, for uden at det ved Behandlingen af alle de sociale Spørgsmaal, som vedrørende Kvindesagen havde drevet denne et godt Stykke videre paa sin Vej, fremkaldt en mægtig Trang hos Deltagerne fra Nord og Syd til at lære hinandens Personligheder nøjere at kende, og denne Trang gav sig Udslag i forskellige større og mindre Sammenkomster, som strakte sig over en længere Tid. Af disse vil jeg først omtale en Sammenkomst i Frederiksberg Have, hvor 60 - 70 Deltagere samledes til en Frokost d. 19. Juli. Dagen var sommervarm, og Solen spredte Lys og Skønhed over hver Plet; men mere end Solen straalede de kendte Ansigter ved Tanken om at skulle tilbringe nogle Timer sammen, ved den Enkeltes Bevidsthed om, at det var en god Sag, de havde ofret Kræfter paa d. 14, 15. og 16. Juli, og som derfor havde knyttet dem inderlig sammen. En hyggelig Frokostanretning samlede os om de lange Borde udenfor Jostys Pavillon. Mangt et Venskabsløfte blev her givet, og man kunde sige, at Alvor og Gammen gik godt tilsammen. At der vankede improviserede Taler, er let at forstaa; af disse vil jeg særlig nævne en af Folkethingsmand Fr. Bajer. Den røde Traad, der gik igennem denne, var Vemod over Skilsmissen, men med en stadig Venden tilbage til den Tanke, at vi skulde genses, og dette Gensyn udtalte Hr. Bajer i følgende Form:
Næste Aar holdes Jubelfest i Paris for det mærkværdige Aar 1789, da den franske Revolution udbrød, Bastillen blev stormet, og Menneskerettighederne erklærede.
Med den store Verdensudstilling forbindes en Række Kongresser, - deriblandt en Verdens-Fredskongres, - og jeg har saa smaat hørt ymte om, at man tænker paa at indbyde til et internationalt Kvindesagsmøde umiddelbart før eller efter Fredskongressen.
Da vil sikkert saa mange, som paa nogen Maade kan, stævne imod Paris, hvor der endnu er en aandelig Bastille at storme. Men alle de, som kommer fra Størstedelen af Norge, Sverige og Finland, vil da let kunne lægge Rejsen om ad København, som for dem ligger paa den alfare Vej til Paris.
Derfor siger jeg: paa Gensyn l
Lad os mødes her i København næste Aar til et mindre Freds-, Friheds-, Fremskridts- eller Kvindesagsmøde! De, som da kan og vil rejse videre efter det, kan rejse i Selskab, og saaledes saa meget billigere. De, som ikke kan rejse til Paris, kan dog i alt Fald glæde sig ved Gensynet her i København.
Men - vil man maaske indvende - hvorledes faa Penge til slige Rejser?
Naar man tænker derpaa i Tide, vil det snarest lykkes. Kvinderne plejer, bl. A. ved Hjælp at Basarer, Tombolaer og lignende at forstaa at samle Penge til alle mulige Øjemed. Skulde det da ikke lykkes dem paa en eller anden Maade at samle det nødvendige for at blive værdig repræsenterede paa Verdens-møderne i Paris 1889?
I Haabet om, at det maa lykkes, og at man da inden Afrejsen til Paris vil samles med os her i København, siger jeg altsaa endnu en Gang: Paa Gensyn!
Dette Forslag blev modtaget med stor Jubel, og i Tanken rejste vi alt til Paris i Morgen.
Hoffotograf Mary Steen, som ogsaa var Deltager i Kongressen havde tilbudt at fotografere Deltagerne;
det skete samme Dag, og ved Frokosten meddelte hun, at hun vilde skænke 30 Eksemplarer af Billedet til Uddeling mellem Deltagerne. Det var en stor og smuk Gave, hvorfor vi alle var hende meget taknemlige. Den sidste Kongresdag blev der jo som bekendt, afholdt et Festmaaltid i Larsens Lokale paa 120 Personer, hvor Stemningen var saa animeret, at man først skiltes Kl. 2, og hvor ligesom alle Kongressens forskellige Indbydere samlede sig i et Brændpunkt gennem de stemningsfulde Taler under hele Festen. Den 17. Juli samledes ca. 40 Personer i Tivoli, hvor man først under Skæmt og Latter i Glæde over alle de kære Mennesker, der vilde det samme som vi, der arbejdede paa det samme som vi, spadserede omkring i den lune Sommeraften, og derefter spiste til Aften hos Nimb, hvor Munterheden var stor. Under en mindre Middag i St. Thomas gaves mangt et Løfte for Fremtidens Arbejde i Kvindesagen og mange værdifulde Oplysninger fra de nordiske Søstre fik vi, ligesom vi jo ogsaa ydede vor Skærv.
Desuden var der selvfølgelig adskillige selskabelige Sammenkomster i de Danskes Huse. Af Udtalelser fra norske, svenske, finske og danske Kvinder og Mænd er det mig bekendt, at ogsaa disse Dage, som var viede til at lære hinanden nøjere at kende, saa de forskellige Personligheder kom til at staa med skarpere Conturer for hinanden, gav alle rigt Udbytte, ligesom de gav os rige, uforglemmelige Minder.
November 1888.
