« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i København 1914
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde blev i Aar - det kan ikke nægtes - noget sat i Skygge af det store nordiske Kvindesagsmøde, men da dette indgik som en afsluttende Del af Fællesmødet, er der intet dertil at sige. Alle Kredse havde jo deres Part i dette Møde, da det var Fælleskassens Midler, og Udbyttet af Dansk Kvindesamfunds Bortlodning ifjor, som for Størstedelen bar Mødet økonomisk oppe. Fællesmødet faldt saaledes paa en Maade i to Akter, og det er nu engang saaledes, at sidste Akt gerne skal tage Luven fra første Akt.
Allerede paa Mødets første Dag begyndte Gæsterne fra de nordiske Søsterlande at indfinde sig, og Fællesstyrelsen maatte have sin Opmærksomhed delt mellem sine Værtspligter overfor de fremmede, og Forhandlingerne med Kredsenes Tillidsmænd. Da Valget af Medlemmer til Fællesstyrelsen foregik, var paa et Par enkelte nær hele Fællesstyrelsen udvandret til Hotel Cosmopolite for at modtage Repræsentanterne for de nordiske Kvindeforeninger. Den festlige Del af Fællesmødet var ligesom det offentlige Møde henlagt til det nordiske Møde for at spare en Dag, og for at give Tillidsmændene Lejlighed til i tvangfrit Samvær at lære deres nordiske Gæster nærmere at kende.
Det er værd at lægge Mærke til at skønt Valgretten i Øjeblikket er Dansk Kvindesamfunds Hovedmaal, og til Trods for, at Grundlovssituationen aldrig har været saa spændende som i dette Øjeblik, fandt der dog ikke under hele Fællesmødet nogen Forhandling om denne Sag Sted. Det tjener Dansk Kvindesamfund til Ære, at det selv i et Øjeblik, hvor saa meget staar paa Spil, kan vise den Resignation at holde Fingrene af det politiske Fad. Selvfølgelig vil fra flere Sider en saadan Passivitet blive misforstaaet, ja maaske udlagt som en skjult tagen Parti, men Dansk Kvindesamfund maa ikke lade sig forvirre deraf, men vedblivende stole paa det sikre Instinkt, som lige til denne Dag har sejlet dets Skude klar baade af Skylla og Karybdis.
Det kunde dog ikke forhindres, at Grundlovssituationen kastede sin truende Skygge over Baggrunden af Fællesmødets Forhandlinger, man følte dens Tilstedeværelse der næsten hele Tiden. Hver Gang et dristigt Skridt ind i Fremtidens Land skulde tages, listede den klamme Spøgelsefrygt for, at det mulig slet ikke skulde blive til noget med Kvindernes Valgret, sig ind over Sindene, og man krævede Udsættelse af Sagen. Bautastenen paa Himmelbjerget, D. K.s Fremtidsprogram, ja, selv den endelige Ordning af D. K.’s organisatoriske Forhold maatte undgælde derfor. Alle blev de stemt ud af Dagsordenen. I det Frygtens Mørke, som rugede over en Del af Forhandlingerne, var det, som skelnede man ikke længer Ven fra Fjende.
Der var dog maaske ikke saa lidt Overdrivelse i denne Frygt. Vi maa snart have vænnet os til det, Syn, at Grundlovssagens Barometer skifter fra Dag til Dag, Vi maa kunne staa støt, selv om den politiske Asgaardsreje farer i Stormgang henover Huset. Der skal vi dog ikke op at ride.
Københavnskredsen havde Ære af Fællesmødet, og havde med stor Dygtighed løst den Opgave at skaffe Husly til de mange Tillidsmænd, hvis Antal i Aar overgik alle andre Aars. Om det offentlige Møde for Valgretten og Festspisningen paa Skodsborg, som Kredsen lod afholde, er allerede fortalt under det nordiske Møde, vi skal blot endnu meddele, at Københavnskredsens Fæstekontor paa Mødets første Dag havde indbudt alle de delegerede og Fællesstyrelsen til en Frokost i Afholdsrestaurationen »Hallen« paa Vesterbrogade.
Og hermed skal vi gaa over til at give en Redegørelse for Fællesmødets Forhandlinger.
Efter at Distrikterne havde holdt Møde om Formiddagen fra 10-11 og Tillidsmændene fra l1 -12, aabnedes det egentlige Fællesmøde Kl. 2 med et offentligt Forhandlingsmøde i Hallen i Grundtvigs Hus.
Københavnskredsen havde med megen Smag omdannet den nærmeste Omegn af Talerstolen til en hel lille Lund af grønne Trær, og paa Fællesstyrelsens Bord var henlagt pragtfulde Roser. Biskop Absalons Billed bag Talerstolen var næsten helt dækket af Dansk Kvindesamfunds Banner.
1. Mødet aabnes.
Dansk Kvindesamfunds Æresformand, Fru Jutta Bojsen Møller aabnede Mødet med at foreslaa en Sang og sang selv for. Derpaa rettede hun i hjertelige Ord en Velkomsthilsen til de to Kredse, som var stiftede i Aarets Løb: Thorsted-Ølsted og Varde.
Københavns-Kredsens Formand, Øjenlæge, Fru Estrid Hein, bød Tillidsmændene velkomne i København og mindede dem om de Ord af Rudyard Kipling: »Vi er ét Blod - Du og jeg. « Ogsaa Dansk Kvindesamfunds Medlemmer var som Kvindesagens Forkæmpere »ét Blod« fra hvilken Egn af Landet de saa kom.
2. Valg af Ordstyrere.
Fællesstyrelsens Formand, Fru Stampe Feddersen, foreslog Forsamlingen at vælge til Ordstyrere: Frk. Eline Hansen, Frk. Astrid Paludan Müller, Overretssagfører Fru Henny Magnussen og Frk. Anne Bruun.
Dette godkendtes, og Frk. Eline Hansen besteg som første Ordstyrer Talerstolen og takkede for Valget.
3. Navneopraab finder Sted.
Der er mødt 288 Tillidsmænd og hele Fællesstyrelsen.
4. Formandsmærket overrækkes.
Frk. Paludan-Müller: Nu Dansk Kvindesamfund er samlet, vil jeg gerne som Talsmand for Kredsene, og en Del gode Venner have Lov til at bringe fællesstyrelsen en Tak og en Gave.
En dansk Kvinde, som har døjet lidt af hvert, af ondt mere end de fleste - og som saa sit Livs Solskin blive til fygende Uvejr, syede, da Aftensolen skinnede paa hende og Stumperne af hendes Lykke, et Alterklæde, hvorpaa der, som et Udslag af hendes rige Livs-Erfaring bl. a. kom til at staa: »Trofasthed er den Dyd, man ej bør blues ved«. Disse Leonora Christinas skønne Ord synes jeg kan sættes over Dansk Kvindesamfunds Gærning, lige fra den begyndte til Dagen i Dag, thi aldrig har Dansk Kvindesamfund bluedes ved med Trofasthed at antage sig danske Kvinders Sag, enten saa Solen skinnede eller Uvejret føg, enten det gjaldt om at bryde gamle Mure ned eller om at finde nye Veje og, bane nye Stier, og nu, hvor mange synes - for at bruge et gammelt Billede - »at Dansen gaar fro og glad ad Ribe Gade, og Slottet det er vundet,« - ja nu har Dansk Kvindesamfund »draget Sværd under Skarlagenskind« og er rede til at tage nye Kampe op.
For alt dette trofaste Arbejde er danske Kvinder i uudregnelig Gæld til Dansk Kvindesamfund, for alt dette trofaste Arbejde vil vi gerne igen i Dag prøve paa at sige Tak.
Desværre kan vor Tak ikke naa alle dem, vi er Tak skyldige, thi Døden har gæstet ogsaa Dansk Kvindesamfund, men for dem vi har mistet, kan vi udtale Et: »vi ærer jeres Minde iblandt os!« og vi, som staar udenfor Arbejdet, som ikke er med til at trække Læsset, vi kan tilføje: »jeres Arbejde er ikke gjort forgæves, thi hvor I maatte slippe, tog andre fat og førte jeres Gerning videre, uden at blues ved at holde den gamle Dyd i Ære.« Derfor kan vi ogsaa i Dag henvende os til den nuværende Fællesstyrelse og bede den modtage vor bedste, oprigtigste, mest hengivne. Tak for alt - alt - hvad Dansk Kvindesamfund har været og er for danske Kvinder og gennem dem for det danske Folk.
Men da vi synes, Dansk Kvindesamfunds Gerning er saa velgjort, synes vi ogsaa, det bør Dansk Kvindesamfund at være kendt overalt, hvor det færdes og træder, og at det er os, dets gode Venner, der maa hjælpe det dertil. Vi er derfor glade over i Dag at kunne give denne Følelse et synligt Udslag i et Formandsmærke, som vi beder Fællesstyrelsens Formand eller dennes Stedfortræder bære - ikke alene ved Aarsmøderne - men ogsaa ved alle repræsentative, selskabelige og festlige Sammenkomster, kort sagt overalt hvor der maatte være Anledning dertil, at det paa denne Maade maa kendes, at Dansk Kvindesamfund er til Stede og hvem, der er dets Repræsentant.«
Her rejste Forsamlingen sig, og Frk. Paludan Müller fæstede det skønne Formandsmærke paa
Fru Astrid Stampe Feddersens Bryst, idet hun udtalte:
Idet jeg paa Givernes Vegne har den store Ære at overgive Formandsmærket til Dem som Fællesstyrelsens Formand, tror jeg trøstig at kunne tilføje, at det er os alle en stor Glæde at Skæbnen har maget det saa, at De, kære Fru Stampe Feddersen, er den første, der kommer til at bære det, vi ved jo, med hvilken Trofasthed og Nidkærhed De, - om jeg saa maa sige - har tjent os allesammen, lige fra de berømte »røde Mandage« paa Rathsacksvej Nr. 30 til i Dag, og vi ved, hvor stor Andel De har i, at Leonora Christinas Ord kan sættes over Dansk Kvindesamfunds Gerning.
Dansk Kvindesamfund har endnu mangt og meget at virke, ikke mindst naar danske Kvinder engang gaar over Grænsen til »Landet hinsides den politiske Valgret«, thi vi véd, det vil koste haardt Arbejde at gøre os dette Land underdanigt; men vi ved ogsaa, at dér hvor Arbejdet er haardest, dér vil vi finde Dansk Kvindesamfund med sin Fællesstyrelse foran og sin Fællesstyrelses Formand forrest. Naar Mærket da bæres paa Arbejdets Dag, haaber vi, det maa fortælle Bæreren om, at mange tusind gode Venners gode Tanker og Ønsker følger hende, men bæres det paa Sejrens eller Festens Dag, haaber vi, det maa minde om, at det er givet i taknemmelig Erkendtlighed af Dansk Kvindesamfunds trofaste Arbejde.
Fru Stampe Feddersen takkede i bevægede Ord og tilsagde D. K. fortsat Trofasthed i Arbejdet, saa langt hendes Kræfter rakte.
Derefter afsang Forsamlingen staaende følgende Hilsen til Formandsmærket, skrevet af C. M.
Fortids Guld frem af Muld
løfted stolt den unge Kvinde, -
Du, vor Fører, ligner hende,
hæver højt som hun dit Guld.
Dig vi Høvdingsmykket række,
Du, som rank foran os gaar, -
fra dit kække Bryst det lyse mange Aar!
Hermed var den smukke, lille Højtidelighed til Ende, og Formandsmærket, der forestiller D. K.’s Bannermærke: Pigen med Guldhornet, udført i Emalje paa Guld, var i D. K.’s Eje.
5. Emblemet anerkendes.
Fru Esther Carstensen:
Fællesmødet, D. K.s øverste Myndighed, vedtog som bekendt i Fjor, at vi skulde have et Foreningsmærke, et Emblem. Det Udvalg, som Fællesstyrelsen nedsatte for at bringe denne Beslutning til Udførelse, har arbejdet med fuld Kraft for at faa Mærket færdigt til dette Møde, og det er heldigvis ogsaa lykkedes.
Hvad Foreningsmærket skulde indeholde, kunde der ikke være nogen Tvivl om. Vi har jo i vort smukke Banners symbolske Billede vort Samlingsmærke. Materiale og Udførelse har derimod givet Anledning til mange Overvejelser og Forhandlinger. Resultatet er nu blevet, at Pigen med Guldhornet er udført i Basrelief paa en Broncemedaillon med en grøn Emaillekant, hvori D. K.s Navn og Stiftelsesaar staar. Grønt er jo Haabets Farve, og D. K., der heldigvis har mange Resultater at opvise, har endnu mange flere Haab at søge opfyldt.
Hvorfor og hvortil vi skal have vort Emblem, er der ingen Grund til at komme nærmere ind paa nu; det gjorde vi os jo klart, da vi vedtog dets Anskaffelse. Der er derimod en Ting, som Fællesstyrelsen, naar den nu herved overgiver Emblemet til D. K.’s Medlemmer, ønsker at lægge Dem alle paa Sinde, nemlig at dets Betydning udelukkende kommer til at afhænge af dets Udfbredelse. Naar det skal vække Interesse for D. K., naar det skal bære Vidne om vort Sammenhold, saa er det ikke nok, at en enkelt af os bærer det nu og da, - nej, vi maa alle bære det og helst - altid. - For at det skal være saa let tilgængeligt som muligt for alle, fremtræder det i en beskeden Skikkelse, men det er Udtryk for en stor Tanke, og vi kan alle bære det med Stolthed. Og hermed anbefaler jeg paa Fællesstyrelsens Vegne Emblemet paa det varmeste til D. K.s Medlemmer.
Efter at Fru Carstensen fra Talerstolen havde vist Dansk Kvindesamfunds Medlemsmærke frem, sang Forsamlingen følgende Hilsen til det (ogsaa skrevet af C. M.):
Fremtids Guld, gemt i Muld
kun med enigt Sind man vinder,
og om fælles Sag os minder
dette Mærkes Bronceguld.
Spredt i Landets Hjem det binder
som en Kæde Egn til Egn, -
lyst det skinner som vort lyse Virkes Tegn.
6. Formanden aflægger Beretning.
Atter skal Dansk Kvindesamfund kaste Blikket tilbage og se, hvad det sidste Aar har bragt os. Vi havde vel alle haabet at komme til at fejre den største Sejr, idet det en Tid saa ud til, at den Grundlov, der giver Kvinder Borgerrettigheder, vilde være bleven underskrevet paa Mændenes Grundlovsdag - d. 5te Juni. Dette Haab skuffedes, men det drejer sig kun om en Udsættelse - Sejren er os nu vis! Der sker ingen Grundlovsændring, uden at Kvinderne faar Valgret og bliver valgbare. Den Følelse giver en underlig Kraft, at den Tid ikke er fjærn, da Kvinderne faar det eneste Vaaben ihænde, der fuldtud kan sikre os Indflydelse paa Samfundets Udvikling.
Da Dansk Kvindesamfund ved at blande sig i Partiernes Kamp om det nye Grundlovsforslag vilde komme til at tage politisk Parti, hvilket vort upolitiske Program aldeles forbyder os, har Dansk Kvindesamfund intet foretaget sig i Anledning af Grundlovsforhandlingerne. Kun paa to ganske enkelte Punkter har vi anset det for vor Pligt at søge at hævde Kvindens Indflydelse.
Da det i Rigsdagen under Forhandlingerne om Grundlovssagen har været stærkt paa Tale, at nogle af Landstingets Medlemmer skulde repræsentere de forskellige Erhverv, syntes Dansk Kvindesamfund, at det var af Vigtighed, at Husvæsenet ogsaa blev repræsenteret, for at Hjemmets Interesser kunde finde en Talsmand i Landstinget, og vi indgav derfor et Andragende derom, som Klaus Berntsen ogsaa forelagde i Grundlovsudvalget, men da der ingen Erhvervsrepræsentation blev, faldt det jo bort.
I Anledning af, at der i Grundlovsforslagets § 8, der handler om Valget af en Tronfølger i Tilfælde af Tronledighed, bruges Ordet »Konge«, har Dansk Kvindesamfund indgivet et Andragende om, at dette Ord ombyttes med »Regent«, idet vi henviste til, at vor Historie har Vidnesbyrd om, at en Kvinde lige saa vel kunde sidde inde med Statsmandsevner, som en Mand. Vort Andragende blev oplæst i Grundlovsudvalget, men Førsteministeren vilde forbigaa det i Tavshed, da Herman Trier, Kvindernes ridderlige Fortaler, spurgte ham, hvad han mente om denne Sag. Førsteministeren gav da det lidet fyldestgørende Svar, at »da vi havde en kraftig Kongeslægt, var der ingen Udsigt til Tronledighed«, og at »nu fik Kvinderne dog saa meget ved den nye Grundlov, at de maatte være tilfredse.«
Ellers har Dansk Kvindesamfund som hidtil betragtet det som sit særlige Kald: altid at holde et vaagent Øje med, hvor Kvinderne blev tilsidesatte, og hvor der blev gjort dem Uret, og saa gøre Myndighederne opmærksomme derpaa.
Af de trykte Udvalgsberetninger vil De have set, at Dansk Kvindesamfund ogsaa i det sidstledne Aar har udført et stort Arbejde, og at der har været arbejdet ihærdig af de Udvalg, som Fællesmødet ifjor nedsatte. Men en hel Del Udvalg er ogsaa i Aarets Løb blevet nedsatte af Forretningsudvalget, naar dets vaagne Øjne saa, at der var Punkter, hvor Kvinder blev tilsidesatte. F. eks. har vi set, at i Tilsynsraadet for Centralarbejdsanvisningskontoret her i København, der i langt overvejende Grad søges af Kvinder, var der slet ingen Kvinde valgt ind, hvilket absolut maa være til Skade for de arbejdssøgende Kvinder, og Dansk Kvindesamfund nedsatte saa sammen med Københavnskredsen et Udvalg til at undersøge, om der i Lov om Arbejdsanvisning findes noget til Hinder derfor. Udvalget kom til det Udslag, at Lovene ikke udelukker Kvinder fra at blive Medlemmer og har nu besluttet ved de næste Valg til Tilsynsraad at søge at gøre sin Indflydelse gældende for at faa Kvinder valgt ind i dette Raad.
I Anledning af, at Husmandsloven er bleven taget op til Gennemsyn i Rigsdagen, har Forretningsudvalget nedsat et Udvalg, som har udarbejdet et Andragende, der gaar ud paa, at gifte Kvinder bør have samme Adgang til Statens Husmandslodder som ugifte, saaledes at Ordet ugift i Par. 2 slettes og der i Stedet for tilføjes, at kun »en af de i en Husstand samtidigt levende Personer kan faa Husmandslod«, da det godt kan tænkes at faa stor Betydning for en gift Kvinde at kunne faa en Husmandslod at dyrke, naar Manden f. Eks, er svagelig, farer til Søs eller lignende.
Andragendet blev indgivet til Landbrugsministeren og Formanden for Folketingets Udvalg angaaende Husmandsloven, men der er kun paa et ganske enkelt, mindre væsentligt Punkt blevet taget Hensyn til Dansk Kvindesamfunds Ønske.
Der er udsendt Skrivelser til vore Kredsformænd med Opfordring til at udtale sig om Dansk Husflidsselskabs Virksomhed paa deres Egn. Af Svarene fremgik det, at man de fleste Steder kun har Mænd i Styrelserne og kun sysselsætter mandlige Elever. Forretningsudvalget nedsatte derefter et Udvalg for at undersøge Muligheden af at gøre Husfliden til et Erhverv fer Kvinder. Husflid er jo netop noget, der maa ligge for Kvinder og passe med deres Gerning i Hjemmet, saa det er meget galt, at de 30,000 Kr., som Staten aarlig giver til Husflidsselskabet, næsten udelukkende kommer Mænd tilgode. Udvalget har dog af forskellige Grunde endnu intet Andragende indgivet, men fortsætter sine Undersøgelser.
Da der Jævnlig høres Klager fra hele Landet over, at den af Staten for Biografteatrene nedsatte Censurkomité udviser altfor stor Lemfældighed, saa at bloddryppende Morddramaer og slibrige Elskovsromaner faar Lov til at besmitte de unges Sind, besluttede Dansk Kvindesamfund, da Skuespiller Zangenberg, der var Medlem af Censurkomiteen, døde, at indgive Andragende om, at en Kvinde maatte faa den ledige Plads. Det vides endnu ikke, hvem der vil faa denne, men vi ved, at der er Kvinder, der har søgt den.
Mens Regeringen, Rigsdagen og Folket kappedes om at hædre de Veteraner, der for 50 Aar siden havde udsat sit Liv for at frelse Fædrelandet, modtog Dansk Kvindesamfund fra privat Side Opfordring til at virke for, at de Enker, hvis Mænd var faldne i Krigen 1864, og som siden den Tid havde staaet uden Forsørger, ogsaa maatte faa en Gave af Staten som en Anerkendelse af, at de ogsaa havde maattet lide for Fædrelandet. Dansk Kvindesamfund indgav derfor et Andragende til Finansministeren om, at der maatte blive bevilget Penge paa Tillægsbevillingsloven i dette Øjemed. Og vi havde den Glæde, at Andragendet blev imødekommet, og det er for dette Finansaar vedtaget at anvende 10,000 Kr. dertil, hvilket sikkert har glædet mangen Enke, der Livet igennem har maattet stride haardt for at være baade Far og Mor for sine Børn.
De ved nok, at Regeringen har nedsat en Kommission til at udarbejde et Forslag til en ny Straffelov. Efter at denne Kommissions Betænkning var udkommen, har Dansk Kriminalistforening taget den under kritisk Behandling. Da Par.erne 20 og 21, som handler om »Forbrydelser imod Sædeligheden og. Forbrydelser i Familieforhold«, særlig vedkommer Kvinderne, henvendte Kriminalistforeningen sig til Dansk Kvindesamfunds Forretningsudvalg og bad os som Kvinder udtale os om denne Sag, ligesom vi tidligere paa Foranledning af Familieretskommissionen har udtalt os om visse Spørgsmaal i Familieretten. Der vises ved saadanne Henvendelser Dansk Kvindesamfund en Anerkendelse, som vi ikke kan andet end sætte Pris paa. Udvalget kom til at bestaa af cand. phil.
H. Berg, Fru Berg Nielsen og Fru Stampe Feddersen, og det fuldstændiggjorde sig med Overretssagfører Astrid Rickmann og Dr. med. Hedvig Reinhard, som Udvalget valgte til sin Formand. Der har været holdt mange Møder, og Udvalget har udført et stort Arbejde, særlig dets Formand, men vi haaber ogsaa paa en fuldt værdig og fyldestgørende Maade at have udtalt Kvindernes Mening om disse vanskelige Spørgsmaal. Dansk Kvindesamfunds Udvalgsbetænkning er bleven trykt sammen med Kriminalistforeningens, og der kan de, der ønsker det, læse den.
De har vel alle læst i Bladene, at det svenske, norske og danske Rigsstyre har nedsat en skandinavisk Kommission, som skal udarbejde et Forslag til en fælles skandinavisk Familieret, og at man i alle tre Lande har henvendt sig til Kvinder for at høre deres Mening, her i Danmark til Dansk Kvindesamfund. Under Følelsen af, hvor vigtigt det er - ogsaa for denne Sags Fremme - at vi Kvinder fra de nordiske Lande mødes, er det, at Dansk Kvindesamfund har indbudt til
det 2. Nordiske Kvindesagsmøde i København, hvor Udsendinge fra alle de nordiske Folks Kvindesamfund, Sveriges, Norges, Danmarks, Islands og Finlands skal mødes til alvorlige Forhandlinger og festligt Samvær. Det har været et næsten overvældende Arbejde at forberede dette Møde, men alle er gaaet til det med frejdigt Mod og Arbejdsiver. Fællesstyrelsen og Københavnskredsen har nedsat et Udvalg, som i Fælleskab har gjort det forberedende Arbejde. Efter Ansøgning af Dansk Kvindesamfund har Staten bevilget 2000 Kr. i Tilskud til Mødet, Københavns Kommune har indbudt vore Gæster til Fest paa Raadhuset, og saavel fra private Personer som fra Institutioner har vi modtaget megen Støtte i denne Sag.
Og dette Møde har været Sagen over alle Sager for os i denne Vinter, for vi føler, at hvis det lykkes, vil det faa den største Betydning saavel for Kvindesagens Fremgang som for Dansk Kvindesamfund, der har ordnet Mødet. Og det fremtidige Samarbejde mellem Nordens Kvinder, som vi haaber maa blive Frugten af dette Møde, vil hjælpe til, at vi nordiske Kvinder lærer at forstaa hverandre bedre, at forstaa hverandres Maal, kende hverandres Tankegang og Skikke og føle os som de nærbeslægtede Folkeslag, vi er.
Dansk Kvindesamfunds Tilvækst af Kredse har ikke i Aar været saa stor, som vi kunde ønske, da Forretningsudvalgets Medlemmer har været for stærkt spændt for til at kunne faa Tid til at rejse ud og danne Kredse, men nogle Kredse har vi dog faaet til, som De lige nylig hørte, da vor Æresformand bød disse velkommen. Og der er et godt Samarbejde mellem Kredsene og Fællesstyrelsen, vi bliver for hvert Aar et bedre og bedre organiseret Samfund, og vi arbejder under fuldt parlamentarisk Styre.
Dansk Kvindesamfund er vokset til at blive en Kraft i Folket, en Kraft, som ogsaa Myndighederne tager Hensyn til, og alle vi, som arbejder sammen, maa føle, at det er godt at være i Dansk Kvindesamfund, hvor hvert enkelt Medlem kan lade sin Stemme høre og gøre sin Mening gældende i vort Medlemsblad og paa vore Fællesmøder, og hvor vi dog er et fasttømret Hele, der handler i Takt. Vi har Kredse spredte over hele Landet, men der findes dog endnu døde Pletter. Derfor siger vi til vore Tillidsmænd, der er samlede her: hjælp Fællesstyrelsen med at forvandle de døde Pletter til frugtbart Land, saa at vi kan naa til at samle alle Danmarks vaagne, levende Kvinder og højsindede, ridderlige Mænd om Hostrups Ord: lige Ret for Mand og Kvinde!
7. Forespørgsel rettes til de i Forvejen til Tillidsmændene udsendte trykte Beretninger om de efter et Fællesmødets Beslutning nedsatte Udvalgs Arbejde.
Udvalget om Kvinders Adgang til Embeder og Stillinger m. m.
Dette Udvalg, der er nedsat i Henhold til Beslutning paa Fællesmødet i Holstebro 1909, har i det forløbne Aar arbejdet videre paa at faa udvidet Kvinders Adgang til Embeder og Stillinger. Udvalget har bl. a. foretaget Henvendelse til Kultusministeren om at besætte det da ledige Embede som Forstander ved Forskoleseminariet i Vejle med en Kvinde.
Skønt Ministeren stillede sig meget forstaaende overfor Kravet og lod til gerne at ville imødekomme Andragendet, lykkedes det ikke at faa gennemført dette vort berettigede Krav.
Særlig har Udvalget rettet sit Arbejde paa Gennemførelsen af den paa Fællesmødet i Kolding vedtagne Resolution om Gennemførelsen af en Lov, hvorved der i Almindelighed aabnes Kvinder Adgang til Statens Embeder under samme Betingelser som Mænd. Udvalget har i denne Anledning foretaget flere Henvendelser til Regeringen, og der er fra den nuværende Konseilpræsidents og Justitsministers Side givet bestemt Løfte om at ville arbejde for Gennemførelsen af en saadan Lov.
Endelig har Udvalget foranlediget, at den Tvivl, der fandtes i den nu forelagte Lov om Rettens Pleje angaaende Spørgsmaalet om Kvinders Adgang til at blive Nævninger, er fjernet, saaledes at det er givet, at Kvinder vil blive Nævninger, saa snart de opnaar politisk Valgret.
Udvalgets Medlemmer er: Julie Arenholt, M. B., Johanne Blom, M. B., Anne Bruun, Esther Carstensen, Meta Hansen, Niels Hjorth, A. Munch-Petersen, Astrid Paludan-Müller, Elisa Petersen, M. B., B. Scheuer.
A. Munch-Petersen.
Udvalget angaaende Børneforsorg.
Paa D. K.’s Fællesmøde i Silkeborg 1910 vedtoges det, at Fællesstyrelsen skulde nedsætte et Udvalg til at støtte de Bestræbelser, som maatte fremkomme for at forbedre Enkers og faderløse Børns Stilling.
Paa Fællesmødet i Nykøbing F, 1911 vedtoges det, at Fællesstyrelsen skulde nedsætte et Udvalg, som, naar Loven af 14. April 1905 om forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer kom til Revision i Rigsdagen, da skulde virke for, at Kvinder fik Sæde i Overværgeraadet og Inspektionen.
Paa Fællesmødet i Kolding 1912 vedtoges det, at Fællesstyrelsen skulde nedsætte et Udvalg, som skulde tage under Overvejelse, hvad D. K. kunde gøre, for at hindre Misbrug ved Bortadoption af Børn og ved Plejeanbringelse af Børn imod Vederlag en Gang for alle.
Paa Fællesstyrelsens Møde i September 1912 vedtoges det at sammenfatte ovennævnte 3 Udvalg i ét Udvalg. Dette kom til at bestaa af Elisa Petersen, Esther Carstensen, Gyrithe Lemche, Anton Munch-Petersen og Helene Berg.
Udvalget antog Navnet: D. K.s Udvalg angaaende Børneforsorg. Paa Fællesmødet i Rønne 1913 vedtoges det at indgive et Andragende til Regering og Rigsdag om at faa Adoptionsvirksomhed autoriseret.
Imidlertid havde ogsaa »Nødlidende Kvinders Kontor« taget Sagen op og havde indgivet Andragende til Regering og Rigsdag med et udførligt motiveret Krav om at faa Autorisation af Adoptionsvirksomhed gennemført hurtigst muligt.
For at støtte dette Krav og for at vække Offentlighedens Opmærksomhed for dette betydningsfulde Spørgsmaal, afholdt paa Udvalgets Forslag Københavnskredsen og Fællesstyrelsen i Forening et stort offentligt Møde i Grundtvigs Hus i København.
Mødet gav D. K.s Andragende fuld Tilslutning, og dette blev derefter indgivet til Justitsministeren. Disse Henvendelser fra »Nødlidende Kvinders Kontor« og fra »Dansk Kvindesamfund« gav Anledning til, at Justitsministeren den 25. Febr. 1914 i Rigsdagen fremsatte »Forslag til Lov om Adgang til Medvirken ved Anbringelse af Børn«. Dette Forslag blev modtaget med stor Velvilje, baade i Folketinget og i Landstinget, og meget hurtigt ophøjet til Lov. Loven træder i Kraft den 1. Juli 1914.
Udvalget ang. Børneforsorg har i Februar til alle D. K.s Kredse udsendt et Spørgeskema angaaende Plejebørnstilsynet og Værgeraadsvirksomheden i de forskellige Egne af Landet. Kredsene har med stor Beredvillighed samarbejdet med Udvalget i denne Sag. Af Svarene fremgaar det bl. a.: 1) at Overværgeraadet undertiden synes at virke noget tyngende paa og hindrende for de lokale Værgeraad, 2) at Værgeraadene er meget uensartede i deres Sammensætning, og derfor meget uensartede i deres Virkemaade, 3) at Kvinderne gennemgaaende er for faatalligt repræsenterede i Værgeraadene; der findes endog Værgeraad, hvor ikke en eneste Kvinde har Sæde.
Udvalget ang. Børneforsorg ser det som sin Opgave foreløbig at indsamle et saa fyldigt Materiale som muligt hvorigennem der skulde kunne vindes et samlet Overblik over Børns Levevilkaar i vort Samfund.
Det, der særlig interesserer Udvalget, er, hvad der er gjort for Børn ad Lovgivningens Vej, og hvorledes de Institutioner virker der af Offentligheden er oprettet for Børn - her tænker vi særlig paa Værgeraadstitutionen og plejebørns-Tilsynet.
Helene Berg.
Udvalget i Anledning af Sygekasselovens Revision.
Paa Fællesstyrelsens Møde d. 6. Sept. 1913 nedsattes ligesom foregaaende Aar et Udvalg til at virke for ved Sygekasselovens Revision at faa Barselforsikring gjort til et Led af den frivillige Sygeforsikring. Udvalget kom til at bestaa af: Esther Carstensen, Thora Knudsen og Gyrithe Lemche. Udvalget konstituerede sig med Gyrithe Lemche som Formand.
D. 12. Nov. 1913 fremsatte Indenrigsminister Rode i Folketinget et Forslag til Lov om statsanerkendte Sygekasser, hvis § 23 var af samme Ordlyd, som den af Folkethinget i forrige Rigsdagssamling Vedtagne: »I Barselstilfælde yder Sygekassen det paagældende kvindelige Medlem en Hjælp, der i Vedtægten kan fastsættes til en rund Sum, dog ikke under 5 Kr. Hvor Lægehjælp er fornøden ved Fødselen, ydes denne af Sygekassen, ligesom Medlemmet ved indtrædende Sygdom har Krav paa den sædvanlige Sygehjælp.« Udvalget, som ikke fandt sig tilfredsstillet med den Hjælp, som ifølge denne Paragraf stilledes den sygeforsikrede Barselkvinde i Udsigt, indgav derfor i December f. A, til det af Folketinget nedsatte Udvalg sit tidligere Andragende, ledsaget af følgende indledende Bemærkninger:
»Dansk Kvindesamfund tillod sig i Fjor at henstille til det af Folketinget nedsatte Udvalg angaaende Lov om statsanerkendte Sygekasser, at Regeringsforslagets § 23 maatte blive ændret saaledes, at det blev paalagt Sygekasserne som en Pligt i Barseltilfælde at yde deres kvindelige Medlemmer
2 Kroner om Dagen, saalænge Barsellejet varede indtil 10 Dage efter Nedkomsten, og vort Ønske er blevet Imødekommet i det foreliggende Regeringsforslag saavidt, at man har gjort Barselhjælpen til en Pligt for de statsanerkendte Sygekasser og sat 5 Kr. som Lavmaal for den Hjælp, der i Barseltilfælde skal ydes.
Vi anerkender, at det er et Fremskridt, at ingen statsanerkendt Sygekasse for Fremtiden vil kunne unddrage sine Medlemmer Sygepenge i Barseltilfælde, men vi mener, at den her foreslaaede Hjælp er ganske utilstrækkelig og dertil ingenlunde afgiver Sikkerhed for, at det normale Barselleje af 10 Dage bliver overholdt, hvad vort Andragende fornemmelig tilsigtede, idet Retten til Sygepenge deri betingedes af Barsellejet.
Idet vi gør opmærksom paa, at Tanken om Barselforsikring i Forbindelse med Sygeforsikring i Øjeblikket er stærkt fremme i flere europæiske Lande baade der, hvor Sygeforsikringen er obligatorisk og der, hvor den er fremmet ad Frivillighedens Vej saaledes som hos os, og at den Barselhjælp, som i andre Lande er vedtaget eller foreslaaet ydet gennem Sygekasserne, er langt større end den af os foreslaaede, tillader vi os atter i Aar at forelægge det ærede Udvalg følgende Udkast til en Ændring af Regeringsforslagets § 23.«
Herefter fulgte saa det i Fjor af Dansk Kvindesamfund indgivne Andragende, som er trykt i Udvalgets Beretning fra forrige Aar.
Folketinget imødekom imidlertid ikke ved Forslagets Vedtagelse Dansk Kvindesamfunds Anmodning, og Udvalget har derefter indsendt sit Andragende til det af Landstinget nedsatte Udvalg angaaende Forslag til Lov om statsanerkendte Sygekasser.
P. U. V.
Gyrithe Lemche.
Udvalget angaaende Hustruens Ret til at svare selvstændig Skat.
Efter Beslutning af Fællesmødet i Rønne 1913 nedsatte Fællesstyrelsen paa sit Møde d. 6. Sept. 1913 et Udvalg til at arbejde for, at Hustruen ved den kommunale Skattelovs Revision kom til at betale sin Skat uafhængig af Manden. Medlemmer af Udvalget blev: B. Berg-Nielsen, Gyrithe Lemche, Overretssagfører Munch Petersen og Elisa Petersen. Udvalget konstituerede sig med Gyrithe Lemche som Formand.
Man enedes i Udvalgets første Møde om foreløbig kun at arbejde for, at den Hustru, som driver Selverhverv eller har Særformue, kommer til at betale selvstændig Skat, da man indsaa Vanskeligheden ved at fastslaa Pengeværdien af Hustruens Arbejde i Hjemmet, og indrømmede, at der ved den kommunale Valglov var vist dette Arbejde fuld Anerkendelse, idet der var tillagt Hustruen Stemmeret og Valgbarhed efter samme Maalestok som Manden. Endvidere vedtog man at vente med at udarbejde et Andragende, til Regeringen havde fremsat det Forslag til Ændring af den kommunale Skattelov, som kunde ventes i en nær Fremtid, naar den Kommission, som arbejder med denne Sag, har afgivet sin Betænkning. Et Forsøg senere paa at faa denne Betænkning i Hænde førte ikke til noget Resultat, og Udvalget afventer derfor fremdeles Regeringens Forslag.
P. U. V.
Gyrithe Lemche.
Dansk Kvindesamfunds Ungdomsudvalg
blev nedsat efter Fællesmødet i Rønne 1913 og bestaar af:
Johanne Andersen, Helene Berg, Eva Berg Nielsen, Karen Lemche, Marie Riising Rasmussen og Jonna Stampe Feddersen.
U. U. har syntes, at det nærmest var dets Arbejde at lægge Planerne for Ungdomsarbejdet indenfor Dansk Kvindesamfund, forelægge Kredsene dem og faa Kredsene selv til at udføre dem.
U. U.s Planer og Forslag har været fremme paa Formandsmødet og i »Kv. o. Sf.« Nr. 3 saa der ser man bedst dets Arbejde.
U. U. har holdt 8 Udvalgsmøder i det forløbne Aar, hvortil dets Medlemmer var mødt mer eller mindre talrigt.
Ungdomsudvalget.
Danske Kvinders Nationalraad.
Under Hensyn til at dette Raad nu disponerer over en Spalte i »Kvinden og Samfundet«, hvor der gøres Rede for dets Virksomhed, og da det jævnlig sender sine Beretninger ud til Kredsformændene, har man ment at kunne indskrænke denne Beretning til det mindst mulige og kun komme ind paa Raadets Arbejde, naar dette vedrører Spørgsmaal, der særlig interesserer og vækker Dansk Kvindesamfunds Opmærksomhed.
I Løbet af Vinteren 1913, er en af Dansk Kvindesamfunds Repræsentanter i dette Raad, nemlig
Th. Daugaard, fratraadt paa Grund af, at Arbejdet paa Dansk Kvindesamfunds Hovedkontor lagde hende Hindringer i Vejen for at repræsentere Dansk Kvindesamfund tilfredsstillende i dette Raad.
I hendes Sted traadte Næstformanden i Fællesstyrelsen, Esther Carstensen, som tillige paa Nationalraadets sidste Generalforsamling blev valgt ind i Raadets Forretningsudvalg.
Den anden Repræsentant i Raadet for Dansk Kvindesamfund er Cand. polit. Ragna Schou.
Paa Fællesmødet vil Undertegnede tillade sig at stille Forslag om at Fællesmødet ogsaa vælger Suppleanter til disse Poster, hvilket ikke har været Skik hidtil.
Nationalraadet, der jo er Medlem af det store internationale Kvinderaad, har i disse Dage sendt Repræsentanter til et stort internationalt Kvindemøde i Rom. Udførlig Beretning fra dette Møde vil fremkomme i »Kvinden og Samfundet«.
København i Maj 1914.
Th. Daugaard.
Danske Kvindeforeningers Valgrets Forbund.
(Den internationale Kvindevalgrets Alliance.)
Dansk Kvindeforeningers Valgretsforbund, hvoraf Dansk Kvindesamfund er Medlem, nærede en Tid det Haab, at det kunde fejre sin Opløsning sammen med Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde og det Nordiske Møde. Som man vil vide, er dette Haab blevet skuffet, og Valgretsforbundet er stadig Medlem af den store internationale Sammenslutning, og tages som saadant stærkt i Arbejde, navnlig siden Alliancen har oprettet sig Hovedkvarter i London. Herfra udsendes ofte Forespørgsler til de forskellige Lande, og det internationale Arbejde breder sig i det hele taget stærkt og i Forhold til den store Fremgang, som Valgretten har Verden over.
Som man fra »Kvinden og Samfundet« vil vide, afholdtes den sidste Kongres i Buda-Pest, hvorfra udførlig Beretning har været optaget i Bladet. Den næste Kongres afholdes i Berlin i Juni 1915, og de forskellige Landes Formænd træffes i den Anledning i London i Juli Maaned d. A. Valgretsforbundet bliver her repræsenteret ved sin Formand, Eline Hansen.
Det er ikke muligt i en kortfattet Beretning at komme nærmere ind paa det store internationale Kvindevalgrets-Felt. Naar noget af Interesse finder Sted, bringes det jo til vore Medlemmers Kundskab gennem vort Medlemsblad, og man har derfor ment at kunne indskrænke Beretningerne til vort Fællesmøde til det nødvendigste og kun komme tilbage til det internationale Valgrets Arbejde, naar der er noget særligt at bemærke udover det, at der er en forbavsende næsten daglig Fremgang at spore paa denne vigtige Reform rundt om i de forskellige Lande.
Naar Danmarks Kvinder om kort Tid staar som politiske Borgere, vil vi vedblivende kunne yde ogsaa Kvinder i andre Lande en værdifuld Haandsrækning ved at røgte det Ansvar, der lægges paa os, saa tilfredsstillende, at Resultaterne maa virke ansporende ogsaa andre Steder.
Formand i Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund er Eline Hansen, Næstformand Johanne Münter, National Sekretær Sophie v. d. Osten, Kasserer Nanna Berg, International Sekretær
Th. Daugaard.
København i Maj 1914.
Th. Daugaard,
int. Sek. i D. K. V.
Udvalget til Forbedring af det huslige Arbejde.
Ved Frk. Elna Jacobsons Død har Udvalget og dets Arbejde lidt et uerstatteligt Tab. Frk. Jacobson havde i flere Aar beskæftiget sig med Udvalgets ledende Tanker, var rig paa Ideer og Erfaringer og fuld af Iver for at arbejde for Sagen.
I Begyndelsen af Sommeren har Udvalget arbejdet paa at faa forskellige Modeller udførte og udstillede paa Møbelsnedkernes Udstilling, - der afholdtes i Tivoli i September -; dette strandede imidlertid, fordi Tiden var for kort.
Udvalget har desuden overvejet Muligheden af at foranstalte en Udstilling fremstillende et Mønsterhjem, men har foreløbig maattet stille Tanken i Bero paa Grund af de betydelige Udgifter, som en saadan i Følge de indhentede Oplysninger viste sig at ville medføre.
Planen om at udarbejde en Haandbog eller Vejledning i Rengøring er ligeledes foreløbig udsat, da det oplystes, at en saadan er under Udarbejdelse.
Endelig har Udvalget indsamlet forskellige Oplysninger om Arbejdet for den samme Sag i Udlandet.
Selv om del saaledes ikke kan opvise noget Arbejdsresultat, er Udvalget dog rede til at gribe ind, dersom der skulde tilbyde sig en Lejlighed til at virkeliggøre nogle af dets Planer, og det vogter med Opmærksomhed paa, om en saadan Lejlighed skulde fremkomme.
Esther Carstensen,
Udvalgets Formand.
Udvalget angaaende Kursus i Samfundslære og Sundhedslære.
Udvalgets Medlemmer: Fruerne Andersen, Berg-Nielsen, Bojsen-Møller, Knudsen, Clay Petersen, Riising Rasmussen og Stampe-Feddersen.
Da Kvinderne forhaabentlig om kort Tid vil blive politiske Borgere, mener vi, at det bør være en af Dansk Kvindesamfunds nærliggende Opgaver at lære Kvinderne at forstaa og bruge deres Lands Forfatning og dertil kende særlig de Love, der angaar Kvinder og Børn.
Udvalget vil derfor i den kommende Vinter tilrettelægge flere Kursus i Samfundslære, saaledes at Kredsene ved Henvendelse til os kan faa alle nødvendige Oplysninger om, hvorledes man paa den bedste Maade og med smaa Udgifter kan ordne saadanne Kursus, der alle Vegne, hvor de har været afholdte, har været til stor Glæde for Deltagerne.
Udvalget har ordnet det to Dages Kursus i Sundhedslære, der blev afholdt i Forbindelse med Foraarsmødet. Angaaende øvrige Kursus i Sundhedslære henvises til Udvalget for Moder- og Husmoderuddannelsen.
Marie Riising Rasmussen.
Udvalget for Kvinders Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning.
Udvalgets Medlemmer: Fruerne Andersen, Berg-Nielsen, Hostrup, Knudsen, Lemche og Riising Rasmussen.
I Efteraaret 1913 udsendtes Ministeriets Beretning om Fortsættelsesundervisning i Danmark og enkelte Stater i Udlandet. Det fremgaar af denne, at man næsten overalt mener det rigtigt, at der i Ungdomsskolen gives Plads for Kvinders Uddannelse til en Husmoders Gerning. Derimod er »Dansk Kvindesamfund«, der ogsaa har sit Stykke i Beretningen, ene om at tænke paa Moderuddannelsen.
Ved Finanslovens 3die Behandling blev der bevilget 15,000 Kr. til de Kommuner, der ønsker at oprette Ungdomsskoler, og Udvalget vil derfor bede »Dansk Kvindesamfund«s Medlemmer interessere sig for Ungdomsskoler paa deres Egn og i Særdeleshed arbejde for, at der i denne ogsaa vil blive givet Undervisning i Husholdningslære og Moderkundskab. Men navnlig bør Dansk Kvindesamfunds Kredse paatage sig Ansvaret for, at der ikke oprettes nogen Ungdomsskole, uden at Kvinder ogsaa faar Adgang til den.
Udvalgets Formand - Riising-Rasmussen - har i Vinterens Løb holdt 7 Foredrag om dette Emne og overalt mødt god Forstaaelse af Sagen og dertil hos mange stedlige Kræfter baade Lyst og Vilje til at tage fat paa Arbejdet. Men det var at ønske, at endnu mange flere vilde tage Tanken op og søge at føre den ud i Livet.
Udvalget har indsendt det fra Fællesmødet i Rønne vedtagne Andragende om »Tvungen Skolekøkken og Haandgerningsundervisning i Barneskolen«. Det blev velvilligt modtaget af Ministeren.
Endvidere er der indsendt Andragende om udvidet Undervisning i Husholdningslære. Landbohøjskolen beklager i sit Svar, at den paa Grund af Pladsmangel ikke kan imødekomme »Dansk Kvindesamfunds« Ønske, men at den vedblivende med Glæde modtager Kvinder som Elever paa Skolen.
Underudvalget, der nedsattes for at finde Læresteder for unge Kvinder, beder de Hjem, der vil være villige til at modtage kvindelige Lærlinge i Husgerning, om at melde sig til Underudvalgets Formand, Fru Andersen, Mosegaard pr. Ejby.
Da Udvalgets forrige Forslag om Undervisning i Moderkundskab ikke vandt sidste Fællesmødes Tilslutning, har vi ikke foretaget os noget særligt i denne Retning. Dog har vi for næste Vinter planlagt en Række Kursus i Sundhedslære og Moderkundskab, herunder ogsaa Hjemmets Sygepleje og Samaritergerning. Nærmere Oplysninger herom faaes ved Henvendelse til Udvalgets Formand. Marie Riising Rasmussen.
Som Medlem af Udvalget for Kvinders Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning bad Fru Johanne Andersen om Ordet for at fortælle, at der var nedsat et Underudvalg, der skulde søge at finde velordnede, gode Hjem, hvor unge Piger kan uddannes til Husholdning, helst hvor der er smaa Børn. saaledes at de ogsaa kan lære Barnepleje. Hun bad Tillidsmændene sørge for at finde Hjem, der egner sig til saadanne Læresteder.
Pastor Laursen mener, at de unge Piger bør have Løn og ikke skal benyttes som billig Arbejdskraft.
Fru Andersen svarer, at Udvalget ogsaa mener, at Lærlingen skal have Løn, men det er meget vanskeligt at fastsætte denne.
Fru Rigmor Vigild: Skal Husmoderen paatage sig denne Undervisning, maa Lønnen være mindre end sædvanlig.
Fru Mynster ((Marvede Hyllinge) efterlyser en Beretning fra Økonomiudvalget. Det er den eneste, som ikke foreligger trykt, og det var dog Økonomiudvalgets Formand, som i Kolding foreslog, at Beretningerne skulde trykkes.
Bertel Jensen svarer, at han har faaet Opfordringen fra Hovedkontoret saa sent, at han ikke har kunnet faa sin Beretning indsendt i rette Tid til Trykning.
Fru Berg Nielsen oplyser, at der er en bestemt Frist, inden hvilken Beretningerne fra Udvalgene skal være indsendte til Hovedkontoret.
8. Rejsning af en Bautasten paa Himmelbjerget til Minde om Erhvervelsen af Kvindens politiske Valgret.
Fru Petrine Jensen fremsætter Forslaget og meddeler, at man allerede har sikret sig en Plads paa Himmelbjerget til en saadan Mindesten, dersom Dansk Kvindesamfund vil give Sagen sin Tilslutning. Det vil kræve en Del Penge, men de skal nok skaffes til Veje. Hun foreslog, at der skulde nedsættes et Udvalg, bestaaende f. Eks. af alle de jydske Distriktsformænd og 3 Medlemmer af Fællesstyrelsen.
Udvalget skulde have Lov til at udsende Opraab, foretage Indsamlinger i alle Kredsene og supplere sig, om det ønskede det. Mænd og Kvinder fra hele Landet skulde kunne yde Bidrag, men fortrinsvis dog Jyderne. Hun havde allerede Tilsagn om 200 Kr. fra en varm Ven af Kvindesagen.
Saddelmager Lund (Svendborg): Sagen bør udsættes, til vi har Valgretten.
Frk. Anne Bruun: Skal vi have et Mindesmærke for Valgretten, bør det være en Statue af Dronning Margrethe.
Frk. Lang (Silkeborg) vil gerne have rejst et saadant Mindesmærke, naar vi faar Valgretten. Vil støtte Tanken og yde Bidrag.
Saddelmager Lund foreslaar, at man gaar til den næste Sag paa Dagsordenen, da det ikke er betimeligt at tage Beslutning i Dag.
Fru Stampe Feddersen finder Tanken smuk og giver den sin Tilslutning, men mener, at den skal udsættes.
Lunds Forslag sættes under Afstemning og vedtages.
9. Statsseminarier for Kvinder.
Frk. Anne Bruun henstiller til Fællesmødet at bemyndige Fællesstyrelsen til at arbejde for Oprettelsen af Statsseminarier. Den eneste Institution, som endnu er lukket for Kvinder, og hvor Statens Penge anvendes alene til Mænd, er Statsseminarierne. I Firserne bragte Kultusminister Scavenius et Forslag om Kvindeseminarier frem. Motiveringerne var saa kvindesagsvenlige, at de kunde have været fremført af selve Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. I 1908 var der igen Forslag fremme om en Ændring af Statsseminarierne, men da var Kvinderne glemte. Der er udført et stort Arbejde af Kvinder i denne Sag, men det har ikke ført til noget nævneværdigt Resultat. Hun vilde betragte det som en stor Vinding for Kvinderne, om der blev oprettet Statsseminarier for dem.
Pastor Laursen forstod ikke, at der var saa stor Forskel paa Statsseminarier og Privatseminarier. De private støttes af Staten, det kan kun være Undervisningspengene, det drejer sig om. Han er ingen Ven af Statsskoler, Opgaven kan tages op af private Kræfter med stor Støtte af Staten.
Frk. Anne Bruun erklærede, at Formen var hende ligegyldig; hun forlangte blot, at Udgifterne skulde blive saa smaa for Kvinderne, at de ikke skulde være forhindrede i at komme frem paa Grund af gamle, uretfærdige Love. Der er nu arbejdet for denne Sag i 30 Aar.
Frk. Lang bemærkede til Pastor Laursen, at hun aldrig havde mærket noget til de Udveje til Støtte, han havde talt om. Udenfor København betales Undervisningen med 200 Kr. om Aaret, og Eleverne har ondt ved at skaffe Penge til deres Ophold. Da Loven blev givet, kunde der gives Understøttelser paa 300 Kr. Portionen, nu gives der næsten aldrig nogen. Der stilles store Krav til den unge Pige, som læser til Eksamen, men der ydes hende yderst lidt. Først de to sidste Aar af deres 4 Aars Læsetid faar de maaske 100 Kr. om Aaret.
Fra økonomisk Side set frembyder Statsseminarierne store Fordele, men vi kan ikke have flere end de 5, vi har, ellers ødelægger de hverandre. Kan der ikke oprettes Statsseminarier, maa Kvinderne have en saadan Understøttelse, at de økonomisk sidestilles med Mænd.
Pastor Laursen advarer mod den Tro, at alt bliver godt, fordi at vi faar et Kvindeseminarium. Vil hjælpe med til, at det, undersøges, om der kan faas et større Tilskud.
Frk. Anne Bruun vilde være tilfreds, om man kunde faa Staten til at give samme Sum til fortrinsvis Kvindernes Uddannelse, som de fire Seminarier for Mænd koster.
Forslaget om at bemyndige Fællesstyrelsen til at arbejde for, at der oprettes Statsseminarier for Kvinder vedtages enstemmig med den Ændring, at der efter Forslag af Sagfører Elken tilføjes: eller paa anden Maade ydes Kvinderne samme økonomiske Støtte som Mænd.
10. Forslag til Ændring i Lov om Navneforandring.
Fru Stampe-Feddersen:
Jeg gaar ud fra, at Flertallet af Dem har læst en Artikelrække, jeg nylig har skrevet i »Kvinden og Samfundet« om »Dansk Navneskik«. Grunden til, at jeg netop nu har taget det Spørgsmaal op, er, at Loven om Navneforandring - Navneskifte burde vi hellere kalde den, det er Dansk - udløber 1916, og der er Grund til at tro, at Loven vil komme til Gennemsyn inden den Tid.
Loven af 1904 blev jo givet for at raade Bod paa den store Uret, der var sket mod vort Folk ved Forordningen af 1828, som er Oprindelsen til alle vore ensformige sen-Navne, der naaede Toppunktet af Ensformighed ved ogsaa at kalde Døtrene for Sønner.
Men Loven har ikke virket tilstrækkeligt, og da den som sagt vil komme til Gennemsyn snart, synes jeg, at vi Kvinder i Tide skal søge at faa Indflydelse paa den nye Lov.
Noget, vi først og fremmest maa hævde, er, at Kvinden har samme juridiske Ret til sit Slægtsnavn som Manden. Hun har det, derom er ikke Tvivl, men da den Skik, at Hustruen tager Mandens Efternavn, snart har indsneget sig overalt, gaar Lovgiverne ud fra det, som om det var Lov, og hvis vi ikke i Tide hævder vor Ret, mister vi den til sidst.
Og saa bør Kvinderne ikke finde sig i bestandig at gaa omkring og hedde søn. Naar nu en Gang den gamle Navneskik med Søn og Datter er afskaffet, bør vi finde Navne, som baade passer for Mænd og Kvinder.
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse, som er klar over, at der bør handles og handles snart, har nedsat et Udvalg til at overveje, hvad vi kan gøre i den Sag. Det har nu udarbejdet et Andragende til Regering og Rigsdag, som vi vil foreslaa Tillidsmændene at vedtage.
Følgende Andragende oplæstes og det vedtoges at indsende det.
»Da Gyldighedsfristen for »Lov om Navneforandring« af 22. April 1904 udløber den 1. Juli 1915, og Loven sandsynligvis forinden vil blive taget op til Gennemsyn, tillader D. K. sig, samlet til Fællesmøde den 8. Juni 1914, at anmode om, at følgende Ændringer og Tilføjelser i Loven maa blive foretagne:
1) at det udtrykkelig fastslaas, at Kvinden har samme juridiske Ret til sit Slægtnavn som Manden og har Ret til at holde det, naar hun gifter sig, og at hun følgelig ikke i noget Tilfælde behøver Bevilling til at bruge det, saaledes som det nu kræves i det i Navnelovens Par. 5 nævnte Tilfælde,
2) at det endvidere bestemmes, at Forældrene, naar Manden har et sen-Navn og Hustruen et Særnavn, skal have Ret til at give Børnene Moderens Navn uden at skulle indhente Tilladelse hos Moderens Slægt.
3) at Forældrene, hvis de begge har et sen-Navn, ved Navnegivning skal have Ret til uden at betale derfor at give Børnene et dansklydende Sær-Navn, f. Eks. et Tilnavn, Navnet paa en Gaard, Mark eller Skov, eller lignende, hvis det ikke allerede er taget af en anden Familie, lige meget om det stammer fra den fædrene eller mødrene Slægt.
Endvidere tillader D. K. sig at anmode om,
1) at der vedblivende holdes Adgang aaben til at faa Navneskifte for saa billig Betaling som muligt, helst ikke over 2 Kr., og
2) at hvis der bliver nedsat et Navneraad, Kvinder da faar Sæde i dette saavel som Mænd.
3) Endvidere at der søges fremskaffet Materiale af dansklydende Navne, f. Eks. ved at opfordre Skolelærerne Landet over til at samle og indsende til Ministeriet hver deres Egns Tilnavne, Navne paa Gaarde, Marker, Skove, Vandløb o. s. v., og at dette Materiale gøres let tilgængeligt for Almenheden.«
Fru Winther Hansen finder det upraktisk, at Børnene ikke bærer deres Faders Navn, synes det er en Ære at bære den Mands Navn, man er gift med.
Fru Stampe-Feddersen: Det er ingen Tvang, men Forældrene skal have Lov til at give Børnene hvilket Navn de vil. Nu er der Lov for, at de skal have Faderens Navn. Forstaar ikke, at en Kvinde kan betragte det som en Ære at bære Mandens Navn og ikke sit eget.
Andragendet sættes under Afstemning og vedtages med c. 50 Stemmer for, 5 imod.
Kl. 7-10.
Frk. Paludan Muller overtager Ordstyrerhvervet.
11. Økonomiudvalget aflægget Beretning.
Som Delegerede fra Rønne-Mødet vil vide, ønskede Økonomiudvalget at indstille sin Virksomhed, da Medlemmerne var paa det rene med, at der ikke foreløbig vilde være videre at gøre. Mødet krævede imidlertid, at Udvalget skulde blive staaende, hvad Medlemmerne altsaa ogsaa indvilgede i. Men Aaret, der er gaaet, har vist, at Udvalget ikke har haft nogen særlig Opgave at løse.
Som det vil vides, har Bladspørgsmaalet i en vis Periode været kritisk; men paa Grund af forskellige Forhold har Udvalget intet kunnet udrette i denne Forbindelse. Redaktionen krævede meget bestemt, at Trykningen skulde foregaa i København, saa selv om der kunde være opnaaet billigere Tilbud fra Provinstrykkerier, var der intet at gøre ved den Ting. Udvalget erkendte gerne, at Redaktionen gør et stort og dygtigt Arbejde, og man bøjer sig derfor uden nogen Selvovervindelse for det Krav, den har fremsat. Og naar Trykningen skal foregaa i København, kan der næppe opnaas en lavere Pris end den, der betales for Tiden.
Udvalget har rettet en Henstilling til Fællesstyrelsen angaaende et Annoncespørgsmaal, men om dette vil der sikkert fremkomme Meddelelse ved Lejlighed.
Udvalget har fulgt Biografsagen med Opmærksomhed og afventer, hvad Arbejdet i 4 Distrikt vil føre til. Andels-Vaskerispørgsmaalet har ogsaa været drøftet, og Udvalget finder det rigtigst, at Forsøget i Grenaa fortsættes endnu et Aar, inden man fra »Dansk Kvindesamfunds« Side søger at gribe ind.
P. Udv. Vegne Bertel Jensen, Fmd.
Overretssagfører Munch-Petersen vil paa Fællesstyrelsens Vegne spørge, om Forsamlingen ønsker, at Økonomiudvalget skal blive ved at virke. Fraraader baade Biografteatervirksomhed og Andelsvaskeri. D. K. har andre og større Opgaver. Foreslaar, at Økonomiudvalget ophæves, især da det selv ønsker at ophøre.
Forslaget sættes under Afstemning og vedtages.
12. Regnskabet aflægges.
Det reviderede Regnskab aflægges og godkendes, det balancerer med Kr. 19930,38 Øre, Underskud 476,33.
13. Kvindernes Bygning.
Frk. Anna Olsen meddeler, at Kvindernes Bygningsstyrelse har udsendt Forespørgsler til de forskellige Kvindeforeninger og kvindelige Institutioner i København om, hvorvidt de vilde leje i den paatænkte Bygning, og i saa Fald. hvor høj en Leje de kunde tilbyde. Den eneste Forening, som kunde tilbyde en antagelig Leje var Dansk Kvindesamfund. Der er nu taget en mindre Grund paa Haanden, beliggende ved St. Jørgens Sø og bevilget 2000 Kr. til en Konkurrence om Opførelsen af den bedste og. billigste Bygning i det paatænkte Øjemed.
Formanden i Kv. B., Frk. Wilhelmine Rerup, har erklæret, at hun vil beholde Formandsskabet, forsaavidt som man ikke bestemte sig til at bygge.
Fru Lemche oplyser som Medlem af Kvindernes Bygnings Bestyrelse, at det var fordi, at Dansk Kvindesamfund ifjor ikke havde stillet sig videre imødekommende overfor Tanken om et Samarbejde mellem de to Styrelser paa at tilvejebringe de manglende Midler til at virkeliggøre Bygningen i dens oprindelig tænkte Skikkelse, at Kv. B. nu vilde forsøge paa at bygge for den Sum, man havde. Det var forøvrig hendes Mening, at Tanken Kvindernes Bygning burde løses i sin Helhed, og at ingen anden Forening end D. K. kunde løse den, fordi D. K. var Landets største og stærkeste Kvindeorganisation.
14. Kan Tillidsmændenes Møde umiddelbart før Fællesmødet henlægges til en mere praktisk Tid? Kan det helt undværes og erstattes af Distriktsmøde?
Fru Elisa Petersen:
Personlig har jeg den Opfattelse, at Tillidsmændenes Møde - som det nu holdes - er forfejlet.
Ganske kort Tid før de Delegerede tog hjemme fra, har de forskellige Distrikter holdt Møder og taget Standpunkt til de forskellige Spørgsmaal, har valgt deres eventuelle Kandidat - senere har de Delegerede i Kredsene været samlede, nu samles man her straks om Morgenen til Tillidsm.-Møde; man samles, men man føler sig endnu ikke som eet - den rette Mødestemning er ikke kommet endnu - der er maaske nok forskellige, der har Lyst til at fremsætte Forslag, som jeg nu f. Eks. kunde tænke mig, der har været i Dag, hvor Lovspørgsmaalet er brændende; men paa den anden Side er det ogsaa for tidligt at brænde sit Krudt af - man risikerer at give Modstanderne gode Kort paa Haanden, naar man altfor tidlig udfolder sine Planer, saa tier man hellere og gemmer sine Forslag til det egentlige Møde, derved bliver Tillidsmændenes Møde Aar efter Aar kun et vagt og betydningsløst Møde - sidste Aar varede det egentlige Møde kun ½ Time - og flere udtalte til mig bagefter deres Beklagelse over den spildte Formiddag. Egentlig var det kun Kandidatspørgsmaalet, der blev taget Stilling til, og saa gik det sidste Aar, som hvert Aar før, at der i sidste Øjeblik blev opstillet nye Kandidater, som man med stor Varme anbefalede - der stod Tillidsm. - alle Aftaler bristede - Formiddagens Arbejde var spildt.
Efterhaanden som Distrikterne tager fastere og fastere Form, er jeg ikke sikker paa, om man ikke dristig kunde stryge Distrikternes Møde her ved selve Fællesmødet - det der hedder Distrikternes Møder jo i Virkeligheden en hel Parodi - jeg har været med til at holde Distriktsmøde paa Trappen mellem første og anden Sal medens et andet Distrikt holdt Møde paa Trappen mellem Stuen og første Sal - ingen Kreds kan jo stille 14 Værelser til Disposition. Jeg kunde tænke mig, at man fremtidig - i hvert Tilfælde een Gang, forsøgte at ordne det saaledes, at samtlige Distriktsstyrelser, altsaa de ledende indenfor hvert Distrikt, holdt et samlet Møde, dette Møde, hvori højst 25 - 30 Mennesker vilde komme til at deltage, kunde der nemt skaffes et særskilt Lokale til, det kunde godt sættes til 8 eller 9 om Morgenen - det vil jo gennemgaaende være Folk, der er vant til at gaa til Møde - saa havde man vundet hele Formiddagen til Fællesmødet.
Distriktsform. vil saa altid kunne faa Lejlighed til at samle sine Delegerede ved fra Talerstolen at bede dem om at samles her eller der - man maa stadig huske paa, at Spørgsmaalene forud er behandlede - der kan kun være Tale om et eller andet Ændringsforslag eller en forandret Fremgangsmaade.
Saaledes vilde jeg f. Eks. tænke at Distriktsformændene, om vore nye Lovforslag, hvorefter Kandidater skal anmeldes skriftlig senest Kl. 6 Aftenen før Valget - gaar igennem - netop efter den Tid vilde samle sine Delegerede for at tage et endeligt Standpunkt til Kandidatspørgsmaalet - i den Anledning kunde Dagsordenen jo nok lægges, saa der var lidt Tid.
Mener man fremdeles, at Tillidsmændene bør have et Møde, hvor de kan samles uden Fællesstyrelsen, kunde jeg tænke mig Dagsordenen saaledes: 8-9 Distriktsstyrelserne holder Møde, 9-12 Aaabningsmødet, Tillidsmændene kunde saa fortsætte til Kl. l, nyt Møde igen Kl. 3.
Paa den Maade vandt vi Formiddagen, og jeg tror ikke, vi mistede noget.
Nu vil vi meget gerne høre Medlemmernes Mening, de har jo i Dag oplevet det hele og har et friskt Indtryk at dømme ud fra, lad os nu høre, om de mener, vi bør bibeholde Tillidsmændenes Møde og Distrikternes Møde - om de i alle Tilfælde ønsker det holdt som Indledning til Mødet eller paa en belejligere Tid.
Der udspandt sig en ret livlig Forhandling, hvoraf det tydelig fremgik, at der var overvejende Stemning for at beholde Tillidsmændenes Møde, men at lade Distrikternes Møde erstattes af et Møde af Distriktsstyrelserne. Følgende Forslag af Fru Elisa Petersen vedtoges:
Distriktsstyrelserne holder Møde den første Dags Morgen, Tillidsmændene den anden Dags Morgen. Et Forsøg hermed gøres næste Aar.
15. Filmscencuren og Kvinderne.
Fru Johanne Andersen indleder med at skildre, hvorledes Biografsagen har udviklet sig indenfor
D. K. Paa Fællesmødet i Kolding havde Hr. Bertel Jensen først henledt D. K.’s Opmærksomhed paa denne Sag, og paa Foranledning af Borgerrepræsentant Frk. Blom havde Fællesstyrelsen foretaget en Henvendelse til daværende Justitsminister Bülow om, at en Kvinde maatte komme ind i den paatænkte Censurkomite. Han havde beklaget, at Andragendet kom for sent, men lovet at overveje Sagen. Paa Formandsmødet 1913 oplyste Fru Petrine Jensen, at 4. Distrikt havde søgt og faaet Eneret til at forevise levende Billeder i mange Jurisdiktioner indenfor Distriktet. Ad den Vej vilde D. K. komme til at øve en Overcensur. Det sjællandske og det fynske Distrikt havde
