« Tilbage til søgeresultaterne
Paa Vej hjem fra Fællesmødet
Jeg vil gerne have Lov at gøre et Par Bemærkninger angaaende den Diskussion, der næsten regelmæssig udspinder sig ved hvert eneste Fællesmøde og lægger Beslag paa ikke saa lidt af Mødets kostbare Tid.
Det er Repræsentanter for forskellige Provinskredse, som staar frem og taler mod Lovens Paragrafbestemmelse om, at 7 af Fællesstyrelsens Medlemmer af praktiske Hensyn skal bo i København.
De bør, siges der, vælges, hvis de kan ad Frivillighedens Vej, men det maa ikke staa i Loven, at de skal bo i Kbhvn. eller nærmeste Omegn. Dette giver Misnøje, siger de, thi det er en Favorisering.
Men af hvem? Af dem selv? Umuligt, thi de bor allerede i Kbhvn. og faar ingen Fordel udover ekstra Arbejde, netop fordi de bor der og maa tage de almindelige, løbende Forretninger paa sig.
Af Københavnerne da? - Disse 7 er ikke Københavnskredsens Repræsentanter mere end de er Aarhus, Rudkøbings eller Frederikshavns; de er vore, »os alles« Repræsentanter; og til vort fælles Bedste, nemlig Dansk Kvindesamfunds Bedste, vælger vi 7 boende i Kbhvn., fordi det har saa store praktiske Fordele. Disse 7 træffer ingen vigtige Beslutninger uden i Samraad med de 8, som bor udenfor Kbhvn. og altsaa er i Overtal; det kan næppe paavises, at de nogensinde har benyttet Beliggenheden af deres Bopæl til at favorisere Københavnskredsen. Men de kunde ikke overkomme Arbejdet, hvis de blev færre, - og saa maatte Arbejdet altsaa lide derunder. Dette Arbejde, det vigtige, det egentlige (som altsaa hele Bestyrelsen planlægger og vedtager), og hvoraf bare en Del Slutningsresultater naar os gennem Bladet: - nu har den Minister paa en Henvendelse om Sygekasseloven svaret det - nu viser Materiale, samlet ude fra Kredsene, at det staar saadan og saadan med Plejebørns Stilling, - det kræver saa mange Samraadsmøder, Avertering, Korrespondance, Passen paa de rette Øjeblikke i Rigsdagen, øjeblikkelig Henvendelse der og der, at enhver kan forstaa, det fremmes og støttes uhyre meget ved, at de 7 bor saa nær Centrum for hele Landets Interessegrene.
Hvorfor netop 7? Fordi Tallet ikke kan blive højere, naar de udenforboende skal have Overtal; - ellers kunde der vist godt bruges dobbelt saa mange. - Men i Sammenhæng med dette er det mig ganske specielt umuligt af forstaa, hvorfor saa mange Landboere stemte imod en Lov, der gav. hvert Distrikt sin egen Repræsentant i Hovedstyrelsen. Først stemte de imod det fornuftige forslag, at denne Repr. i Nødsfald, kunde være en anden end Distriktsformanden. Derpaa stemte de imod overhovedet at faa en Repræsentant. Det synes ganske selvmodsigende - man maatte dog netop tro, at hvert Distrikt maatte ønske at have en af sine egne inde i Fællesstyrelsen. Det maa jo her huskes, at der ikke længer stemtes om, hvor vidt Loven skulde udsættes eller ej - thi Forsamlingen havde netop vedtaget, at den ikke skulde udsættes. Og det, der her stemtes imod, maatte saaledes være Loven selv og dens Hovedtanke, at give Landdistrikterne bedre organiseret Del i Styrelsen.
Man skulde endvidere synes, at de, der stemte denne Lov ned - ihvorvel jo et Flertal var for den (der kræves 2/3 Majoritet) - maa ikke regne Arbejde og Penge meget. Nu var jo spildt alt det Arbejde og den Bekostning, det havde udkrævet at udarbejde, trykke og udsende det hele, som Fællesstyrelsen havde gjort, fordi Formændene - ved et Møde, hvor hver Kreds havde Ret til at sende sin Repræsentant - havde vedtaget, at Forsøget skulde gøres.
For mig staar det, som om Misforstaaelser til Dels maa være Skyld i, at disse Lovændringer ikke blev vedtagne, nu de var saa vel tilrettelagte; thi Forudsætningerne for Modstanden er selvmodsigende. Jeg minder, idet jeg slutter, atter om, at den sidste Afstemning ikke gjaldt Behandling eller Udsættelse, men Loven selv. At en Lov i denne Retning før eller senere vil savnes og ønskes af Kredsene, tror jeg sikkert, men saa kunde den lige saa godt være vedtagen - eventuelt med Smaaændringer, saa der f. Eks. aabnedes Mulighed for at forandre de enkelte Distrikters Rammer, om praktiske Hensyn gjorde det nødvendigt - nu den forelaa og Arbejdet var gjort.
I Toget til Korsør.
Hedevig Sonne Hald,
Frederikshavn.
