Svar til P. H. i "Arbejderen".
Det gør os ondt, at vi har udtrykt os saa utydeligt i vor Artikel om „de kvindelige Bogbindere”, at det er blevet forstaaet, som om vi ikke glædede os over Fagforeningens Bestemmelse om Optagelse af Kvinder i deres Fag. Tvertimod, vi beundrer Foreningens Frisind og tvivler ikke om, at det har kostet en Del Meningskamp inden for Foreningen.
Men naar vi udtalte os om, at netop Kvindernes Indtrædelse i Bogbindersvendeforeningen vilde kaste Lys over Kvindernes uretfærdige Behandling i Samfundet, saa skulde det synes, at dette var let nok at forstaa; ti da det nemlig er en Kendsgerning, at ikke en eneste Kvinde er faglig uddannet som Bogbindersvend, men maa lade sig nøje med det Arbejde, som Mesteren sætter sine Drenge til i det første Læreaar, saa er det en Selvfølge, at de ogsaa lønnes med en Betaling, som gennemgaaende er det halve af, hvad de mandlige Bogbindere faar. Kan det saa ikke være berettiget at kalde det Humbug, naar Bogbindersvendeforeningen synger Tedeum over den Sejr, der nu er vunden for Kvinderne i dette Fag. Ja, dersom Mændene samtidig havde meddelt, at det, at Kvinder var optaget i Foreningen, ikke alene betød, at Svendene vilde sikre sig for skadelige Konkurrenter, men de vilde nu som gode Kollegaer, saa vidt det stod til dem, ogsaa hjælpe Kvinderne til faglig Uddannelse eller til at indtage selv de højst lønnede Pladser i Værkstederne ved deres Side, saa kunde vi forstaa, det var Ligestilling. Vi véd nok, at Svendene ikke raader for Kvindernes Optagelse paa Værkstederne, men dersom Mestrene véd, at der fra Svendenes Side vil blive vist Fordragelighed og Velvillie mod kvindelige Arbejder, er det temmeligt rimeligt, at de lige saa vel vil uddanne Kvinder som Mænd i Faget. Men herom forlød intet, saa vi var bange for, at den Tale om Ligestilling let kunde putte Kvinderne Blaar i Øjnene.
Hr. P. H.s Forundring over „Hvad vi vil”s Dumhed med Hensyn til Opfattelsen af Arbejderbeskyttelsesloven for Kvinder mod Nattearbejde, finder vi lige saa mærkelig, og P. H. maa virkelig give sin Beskyldning en anden Adresse; ti vor Anskuelse deles af alle kvindelige Arbejdere hele Verden over. Vi meddelte saaledes i forrige Numer af „Hvad vi vil”, hvorledes tyske og franske Arbejdere ser paa den Sag. De er harmfulde og oprørte herover. Hr. P. H. siger, at det er i Menneskelighedens Navn, at disse Beskyttelseslove er fremkomne.
Vi tvivler ikke om, at Masser af ædle og gode Arbejdsgivere af Menneskekærlighed foretager mange Skridt for at gøre det godt for deres Arbejdere. Men det er lige saa ofte Tilfældet, at Arbejderne betakker sig for denne Godhed, fordi den fremdeles vil holde dem nede i Umyndighedstilstand.
Saaledes med Kvinderne, vi betakker os for Mændenes Beskyttelses-System. Vi ønsker „Frihed under Ansvar” og vil ikke behandles som umyndige Børn. Skal der laves Beskyttelseslove for Arbejdere (Mænd og Kvinder) da forlanger vi nedsat en Kommission, hvori der ogsaa sidder kvindelige Repræsentanter, valgte af kvindelige Arbejdere. - Kalder de det Dumhed, saa deler „Hvad vi vil” denne Dumhed med talrige oplyste kvindelige Arbejdere , hele Verden over.
