« Tilbage til søgeresultaterne
DANSKE KVINDERS VALGRETSTOG DEN 5. JUNI 1915
Tanken om dette Tog blev fremsat ved et Styrelsesmøde i Danske Kvinders Nationalraad, hvor Formanden, Frk. Henni Forchhammer, havde stillet Forslag om, at man paa en eller anden Maade skulde fejre den Dag, hvor den nye Grundlov stadfæstedes, og Kvinder samtidig blev politiske Borgere.
Fru Lemche, der er indvalgt som Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i Nationalraadets Styrelse, fremkom med et Forslag om, at Kvinder den Dag, Grundloven blev underskrevet, skulde drage i Tog til Amalienborg og opholde sig paa Pladsen, mens den højtidelige Handling foregik. Forslaget vandt almindelig Tilslutning, og man vedtog at indbyde følgende Kvindeorganisationer til at mødes med Repræsentanter for Nationalraadet til nærmere Drøftelse af Forslaget:
Ved et Møde d. 12. Maj var repræsenteret:
Danske Kvinders Nationalraad, ved Henni Forchhammer og Astrid Paludan-Müller.
Dansk Kvindesamfunds Landsorganisation, ved Astrid Stampe Feddersen og Gyrithe Lemche.
Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds, ved Estrid Hein og Louise Neergaard.
Landsforbundet for Kvinders Valgret, ved Elna Munch og Ingeborg Møller.
Københavns Kvindevalgretsforening, ved Meta Hansen og Elise Koppel.
Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund ved Eline Hansen og Th. Daugaard.
Socialdemokratisk Kvindeforening ved Frøken Andersen.
Den sidstnævnte Forening mente ikke at kunne deltage i et Kvindetog til Amalienborg, men vilde deltage i de Grundlovstog, som deres Partis Mænd havde under Forberedelse.
De øvrige Foreningsrepræsentanter konstituerede sig som et Fællesudvalg, men inden man vedtog at virke for Toget, selv uden Tilslutning af Socialdemokratiets Kvinder, besluttede man at indbyde Kvindeforeninger i København til et Møde i Borchs Kollegium for at erfare, hvor megen Tilslutning man kunde regne med. Dette Møde afholdtes d. 20. Maj, og alle Repræsentanterne for de indbudte Foreninger gav med en enkelt Undtagelse Tanken om Toget deres Bifald. De eneste Indvendinger, som fremkom, skyldtes Angst for, at Toget ikke skulde blive stort nok. Det besluttedes derefter af Fællesudvalget for de indbydende Foreninger at arbejde paa, at faa Toget i Stand. Der nedsattes flere Udvalg, Presseudvalg, Redaktionsudvalg og Arrangementsudvalg. Dansk Kvindesamfunds Kontor med Telefon stilledes til Fællesudvalgets Raadighed, der blev foretaget Henvendelser til Kongens Kabinetssekretær for at erfare, om, Kongen vilde være villig til at modtage en Deputation fra Kvindetoget. Forespørgslen blev velvillig besvaret. Man forhørte sig ogsaa om Ministeriet og Rigsdagen vilde modtage den samme Deputation, og mødte ogsaa her Velvilje. Endelig forhandlede man med Politidirektøren om Tilladelse til, at Toget maatte tage Opstilling i Grønningen og ad Amaliegade til Slotspladsen. Denne blev givet. For at sikre, sig, at Toget foregik med Orden og Præcision, henvendte maa sig til Formændene for vore kvindelige Gymnastikforeninger: K. S. A. Præstgaard, Formand for Københavns Kvindegymnastikforening, og Magdalene Paul Petersen Formand for Dansk Kvindegymnastikforening, samt hendes Søster, Danse- og Svømmelærerinde Ingeborg Paul Petersen, paatog sig at ordne Toget ved Hjælp af unge Gymnastikdamer som Marshaller.
Udgifterne ved at faa dette Tog i Stand var ikke ringe, men de indbydende Foreninger indskød hver straks 100 Kr. Resten maatte man haabe paa at faa dækket ved Salg af Adgangstegn til Toget.
Togets Vej.
Der var Travlhed d. 5. om Morgenen i den smukke Gaard, Toldbodvej 34. - »Samfundet for Vanføre« havde gennem sine elskværdige Forstandere, Damerne Thyra Fiedler og Johanne Petersen, stillet hele den store Bygning og de rummelige stilfulde Gaarde til Disposition for Fællesudvalget for Kvindernes Valgretstog. -
Residentsen var allerede den 4. om Aftenen forlagt fra D. K.s Hovedkvarter i Studiestræde, hvor Valgretstogets egentlige Bureau. havde været, - men det var dog først om Morgenen den 5., at de mange velvillige Arbejdere samledes til det sidste betydningsfulde Træk for Valgrettens Triumf-vogn.-
I den inderste Gaard indøvede Medlem af D. K.s Lyngbykreds - Asta Iversen - de seks Fanevagter. - Faa gør sig Begreb om det Forarbejde, der skal præsteres, for at føre tredive unge Piger ind paa Amalienborg Slotsplads paa en saadan Maade, at deres Indtog bliver til et samlet, til Lejligheden passende, Hele. - Der skal Ideer, kunstnerisk Smag, Komandoevne og en uudtømmelig Elskværdig-hed til hos Instruktøren, og overordentlig stor Taalmodighed paa de agerendes Side. - Disse Egenskaber fandtes i rigt Maal paa begge Sider, saa alene af den Grund maatte Resultatet blive smukt, men der sporedes tillige hos Flertallet af disse unge baade forstaaende Respekt for Sagen, og en vis Betagethed overfor Hvervet.
Da de til Riberhus-Marchens Toner førte 12000 danske Kvinder, og dermed paa en Maade alle Danmarks Kvinder, frem under »Grønningens« Træer og gjorde Front mod Amaliegade med Ama-lienborg Slotsplads som det forjættede Land i Baggrunden, da læste man paa de fleste af disse unge Ansigter, at dette var ikke alene et Paradenummer for dem, men et Alvorsøjeblik, som havde grebet
dem. -
Men tilbage til de gruslagte, sirlige Gaardspladser. - Ligesom den inderste Gaard døbtes »Fane-gaarden« fik den yderste ogsaa sit Navn: »Marshalgaarden«, og her oplærtes circa 250 yngre Damer i de Færdigheder, der ventes af en Ordensmarshal. - Formanden for Kbhvs. kv. Gymnastikforening, K. A. S. Præstgaard, der af sine Elever havde stillet langt over 100 Marshaller, udstyrede Marshalkorpset med den aandelige Visdom, medens Damerne Ella Melbye og Gerda Kalckar overrakte hver af dem en lille rød- og hvid-omvundet Stav, der i Massevis var fremstillet af flittige Hænder Dagene forud. - Et Hjørne af Gaarden havde Damerne Alexandra Møller og Clara Tybjerg beslaglagt for med 25 unge Sælgere til Hjælp at ordne det sidste af det store vigtige Arbejde, som de havde paataget sig, nemlig Salg af Emblemer (og Postkort). - Dette lille nyttige, energiske Udvalg havde flere Dage i Forvejen været paa Færde overalt i Forretninger, paa Kontorer, i Dame-Restaurationer osv. for ved Løbesedler, Plakater o. l. at faa saa stort et Forsalg som muligt.-
De unge Damer, der sendtes ud til Togets Rækker for at sælge Emblem til de mange, der strøm-mede til i Sidste Øjeblik, var kendelige paa et grønt Armbind, og var tillige et Slags Ambulance-korps: I Kurven havde de - - Hofmans-Draaber og Sukker, og disse »Draaber«, der altid vækker en via Munterhed, naar de nævnes, viste sig at være en udmærket Foranstaltning, til Glæde for mangen Deltager i Toget, der var bleven medtaget af den lange Opstilling i Solvarmen. -
Opstillingen.
Man havde ventet, at Folk vilde komme tidligt; de var indbudt til Kl. 12 og Afmarschen var sat til Kl. 1. - Allerede Kl. 11 1/2 var det imidlertid nødvendigt at sætte Vagter ud, der skulde holde Plad-sen fri for Fanerne og Deputationen i Spidsen af Toget.
Ustandseligt strømmede Kvinderne til, og da Kl. var 12 1/2 stod Toget med sin Spids lige overfor Meteorologisk Institut, og Bagtroppen omtrent ved Østbanegaarden.
Det var under denne vanskelige Opstilling, at Marshallerne stilledes overfor den første vanskelige Opgave og klarede den fuldkomment. »Fem i hver Række!« »Fem i hver Række!« lød det ned langs Togets Rækker, og hver Marshal vaagede med Iver over, at hendes Rækker var reglementerede. -
Da man ikke havde mere end seks Foreningsfaner at raade over, (Kvindeforeninger med Faner er jo endnu en Sjældenhed), besluttede man, at disse alle skulde føres frem i Spidsen, hver med sin Vagt, men for dog at gøre det muligt for de Foreninger, der havde sluttet sig til Toget, at komme ind saa nogenlunde paa samme Sted, havde man anbragt Standere med de paagældende Foreningers Navne, men iøvrigt indprentet Marshallerne, at enhver Kvinde havde Lov til at stille sig ind, hvor der var Plads. - Da Foreningerne ikke havde set sig i Stand til i Forvejen at opgive tilnærmelsesvis hvormange af deres Medlemmer, der mødte, vakte det lidt Forvirring, at Pladsen enkelte Steder ikke udelukkende var forbeholdt den paagældende Forening. At vise de Kvinder, der ikke var Medlem af nogen Forening, tilbage i sidste Rækker, naar de var mødt i god Tid, var utænkeligt og i Modstrid med det planlæggende Udvalgs Opfattelse, der gik ud paa, at Toget var et Kvindetog og ikke et Foreningstog. Kl. 12 1/2 fjernedes alle Standere, saa ingen Forening markeredes paa anden Maade, end hvor det skete igennem en vis Uniform, som f. Ex. Diakonisserne, Sct. Lucas-Søstrene, kvindelige hvid-huede Studenter o. 1. –
Kl. 12 1/2 tog Fanerne Opstilling i følgende Orden: Danebrog - det eneste i hele Toget - i Spidsen, baaret af cand. phil. Sif Obel (med Inger Illum som Afløser) og ledsaget af en Fanevagt paa seks hvidklædte, barhovede unge Piger med røde Skærf.- Derefter kom Dansk Kvindesamfunds smukke Silkebanner, baaret af Karen Suenson f. Lemche (med Else Illum som Afløser) og Eva og Rigmor Berg-Nielsen ved Snorene. - Endelig førte i følgende Orden: Dansk Kvindegymnastikforening, Kvindelig Idrætsforening, Københavns kvindelige Gymnastikforening og Det hvide Baand, hver sin Fane frem med dertil hørende Fanevagt..
Kl. 12 3/4 traadte Deputationen - i Rækker med tre i hver – ud af Porten i det gæstfri Hus paa Toldbodvejen og tog Plads umiddelbart efter Fanerne. -
Kl. 1,05 præcis satte Toget sig i Bevægelse, og en Time senere stod dets sidste Række.
Paa Amalienborg Slotsplads.
Det halve af den mægtige Plads, der kan rumme 40,000 Mennesker holdtes ryddet for Toget. Den anden Halvdel var saa befolket, som den overhovedet kunde være, med Tilskuere. - Fanerne og Deputationen tog Opstilling foran Kongens Palæ, og i Række efter Række - paa hver Side flankeret af Marshallerne med de røde og hvide Stave - kom alle disse Tusinder af Kvinder, der havde ønsket at staa foran Regeringspalæets Vinduer i det Øjeblik, hvor de hævedes op til den politiske Borgers Ret og Ansvar.
Da Toget var paa Plads og stod i mønsterværdig Orden, hentedes Deputationen op i Palæet, og noget efter kom Kongen kørende fra Regeringspalæet over Pladsen efter at have underskrevet den nye Grundlov.
Man er saa vant til at høre Mandsstemmer raabe deres kraftige mørke Hurra, et ganske ejendommeligt Indtryk gjorde det derfor at høre disse klingre, lyse Hurraraab med hvilke Kongen hilstes ustandseligt. - »Det lyder som Lærker, der jublende svinger sig mod Sky,« udbrød en gammel graahaaret Kvinde.-
Medens Deputationen var hos Kongen, sang man paa Pladsen den ene Sang efter den anden.
- Det begyndte med, at »Kongernes Konge« lød fra en Klynge, der stod under Enkedronningens Palæ. Hele den store Menneskemængde lyttede tavs til. Senere sang man fra et andet Hjørne »Vort Modersmaal« og »Danmarks dejligst Vang og Vænge« o. m. fl. - Det lød vidunderligt og højtideligt.
Saa snart Deputationen atter kom til Syne viste man imidlertid, at man ogsaa kunde synge i Flok.
- »Der er et yndigt Land« lød kraftigt og taktfast ud over Pladsen. Inden første Vers var sluttet viste Kongen, Dronningen og begge Prinserne sig paa Altanen, og i samme Nu forvandles Pladsen til et Hav af røde og hvide Marshalstave, vinkende Hænder og viftende Tørklæder, - der hilstes med Fanerne, og Orkestret gav »Touche«. - Da der blev Stilhed takkede Kongen for Hyldesten, og endte med et »Danmark leve«, som Kvinderne besvarede med at synge sidste Vers af »Der er et yndigt Land«. »Kongen leve«, »Dronningen leve« lød det nu - efterfulgt af »Kong Kristian«. -
Et Øjeblik senere marscherede Fanerne frem til Fr. d. 8. Honnørmarsch, og det lange Tog skulde nu i ordnede Rækker ud af Pladsen gennem Frederiksgade
Det hedder sig, at Danskerne kan ikke gaa ordentlig i Tog. - Politiet spaaede, at om Toget holdt sammen og kom ind paa Pladsen, saa kom det i hvert Fald ikke ud igen.som samlet Tog.
”Kvindernes Valgretstog d. 5. Juni 1915« forlod Slotspladsen lige saa regelmæssigt og udelt som det var kommen ind. Ad Frederiksgade ad Bredgade forbi Rigsdagen, hvor Kvindernes Deputation havde begivet sig hen lige fra Kongen, - tilbage til Grønningen gik disse 12000 stilfærdige Kvinder,
der synes besjælede af den Tanke, at dette Tog skulde blive et smukt Tog, værdig den Sag, der havde samlet dets Deltagere. -
Imponerende blev Toget i Størrelse, især naar man betænker, at socialdemokratiske Kvinder ikke deltog, men et endnu stærkere Indtryk gjorde den Stemning, der herskede blandt disse Tusinder af Kvinder, blandt hvilke mange var hvidhaarede Veteraner i dansk Kvindesagsar-bejde. - Vi har hørt om dem, som holdt sig borte fra dette Tog, som de kaldte »Gadeoptøjer«. Intet kunde være fjærnere fra saavel Togets som Tilskuernes Holdning. Stilfærdigt smilende med en egen klædelig bevidst Holdning banede disse Kvinder sig Vej - Arm i Arm- fem i Rækken - gennem en forstaaende Menneskemængde, der mange Steder hilste dem med Hurraraab, medens man fra flere Vinduer baade i Amaliegade og i Bredgade dryssede afskaarne Blomster over dem.
I Grønningen afventede Toget Deputationens Tilbagekomst. Fra seks Biler oplæstes Kvindernes Adresse til Konge, Regering og Rigsdag, og de forstaaende Svar og Velkomsthilsener, man havde givet Deputationen og dermed Togets Deltagere, refereredes.
Man skiltes med Bevidstheden om at Kvinderne havde præget Dagen, og været med til at skrive et lille men betydningsfuldt Stykke Danmarks-Historie.
Festen i Grundtvigs Hus den 5. om Aftenen
havde samlet saa mange, som der over Hovedet var Plads til ved de lange Smørrebrødsborde i Hallen; - Her saa man først rigtigt; hvor mange Landboere, der egentlig var mødt, og her traf man paa svenske, norske, engelske og ungarske Kvinder, som var kommen rejsende langvejs fra, for at fejre denne Dag sammen med danske Kvinder.
Værterne var »Københavns Kvindevalgretsforening« og D. K.s Københavns Kreds. Formanden for førstnævnte, cand. polit. Meta Hansen, gav Ordet til de mange forskellige Talere, bl. hvilke vi
nævner: Anna Bugge-Wicksell fra Sverige, der overbragte en smuk Adresse fra svenske Kvinder, Julie Arenholt, Jutta Bojsen-Møller, Anne Bruun, .Frederikke Mørck (Norge), Gyrithe Lemche, Rosika Schwimmer (Ungarn), Astrid Stampe-Feddersen o. m. fl.
Telegrammer og Hilsener strømmede ind langvejs fra. - Vi skal i næste No. gengive nogle af disse Hilsener, ligesom vi skal bringe Aftryk af Kvindernes Adresse til Regering og Rigsdag samt Billeder af Deputationen.
