De franske samlede Kvindeforeninger.
Vi har allerede flere Gange her i Bladet meddelt det stærke Indtryk, det store Kvindesagsmøde ved den slesvigske Sten har gjort paa Kvindesagsvennerne i andre Lande, og at den Samlingstanke, der ved „de samlede Kvindeforeningers” Optræden i København og Tanken om en fælles Mødedag for Kvindernes politiske og sociale Ligestilling med Mænd en Gang aarlig over hele Verden har slaaet ned som en uimodstaaelig Indskydelse, der er Lykke ved at virkeliggøre.
Pariss Kvindeforeninger er først paa Benene, som det sømmer sig for ægte Parisere, og fastslaar i deres forskellige Kvindeblade, at et saadant Møde samme Dag over hele Verden vil have en umaadelig Betydning, og de venter sig for Frankrigs Vedkommende store Resultater alene ved Samarbejdet med de forskellige Kvindesagsforeninger, som de efter Mønsteret „De samlede Kvindeforeninger” i København allerede med Held har sat i Scene i Paris.
Den seneste Efterretning om Arbejdet af Kvindeforeningerne der ovre meddeler vi herved af et Brev fra Fru Pontanié Pierre til Fru Johanne Meyer:
Kære Frue!
Først og fremmest Tak for deres gode og store Idé. „La Federation francaise des societés féministes” vil arbejde i Lighed med Komiteen for ”De samlede Kvindeforeninger” i København.
Maalet er at forene alle Kræfter for Kvindernes materielle og intellektuelle Uafhængighed. Den bestaar af Grupper af andre Kvindeforeninger, af hvilke enhver bevarer sine egne Love og Selvstændighed, men optræder samlede ved enhver Lejlighed, hvor det gælder en Optræden ud ad til for Kvindernes fælles Sag.
Vi haaber, at enhver Forening vil sende sin Delegerede, der skal danne Forretnings- og
Bestyrelses-Komité for Federationen. Federationen vil slutte sig til Federationer og Komitéer i Udlandet, og i Frankrig vil de samlede Kvindeforeninger bestaa af alle Foreninger, der arbejder for Kvindesagen.
Det fælles Maal er Kvindesagens Fremme, og de forskellige Afskygninger vil optræde saa enigt som muligt. Vi vil hverken have Præsident eller Præsidentinde, thi i Frankrig bliver let saadanne Foreninger ensidige og smaa Pavedømmer, hvor Bestyrelsen alene er de handlende, og saa vidt det afhænger af os, vil Federation-Komitéen blive fuldstændig demokratisk. Hvad der angaar det store Møde, der skal være samme Dag i alle Lande, vil vi søge at blive med de andre.
Stemningen her var straks for at kalde Sammenslutningen Federation og ikke Central-Komité.
Vi længes nu meget efter at høre fra „De samlede Kvindeforeninger” i København.
Med hjertelig Hilsen
