« Tilbage til søgeresultaterne
Dronning Margrethe-Statuen
Da Tanken om en Dronning Margrethe Statue synes at vinde mere og mere frem, synes jeg, det kunde være paa Tide at drøfte, hvorledes man paa værdigst og smukkest Maade kan sætte Dronning Margrethe et Eftermæle, som for sene Slægter kan vidne om hende som Dronning og som Menneske.
Tanken om en Statue af Dronning Margrethe har mit fulde Bifald, - Grunden er det vist overflødigt at komme frem med; men jeg vil nødig have hende siddende paa en Hesteryg, som der har været paa Tale. Det er dog næppe paa den Plads, hun i Fortiden har sejret, eller paa den Plads, vi i Fremtiden kunde ønske at vinde frem.
Kunde hun ikke faa Lov at være saa meget kvindelig, at hun f. Eks. blev anbragt siddende i sin Tronstol, eller vilde det være umuligt for en Kunstner at fremstille hende staaende i al sin Dronningsværdighed, udstedende sine Befalinger til sine Raadgivere? Vilde begge Stillinger - mest maaske den første - ikke være værdigere og smukkere for en Kvinde som Dronning Margrethe, end Fremstillingen af en Amazone til Hest.
Hvorfor skal hun i Fremtidens Bevidsthed leve som saadan, fremfor som den kloge og stærke Kvinde, der fra sit Højsæde ved sin Personligheds store Magt evnede at samle de tre nordiske Riger til en Enhed.
Signe Bjerregaard,
Silkeborg.
Det er endnu ikke afgjort, hvilken Form for Statue, der skal anvendes. Vi modtager gerne Indlæg ogsaa om denne Side af Sagen.
Red.
Dagspressen har nylig bragt en Meddelelse om, at man tænker paa at rejse en Rytterstatue af Dronning Margrethe med Nutidskvinder - symboliserende Kvindernes Valgret - paa Fodstykket.
Hvorfor vil Kvinder følge Mændene i denne nu saa moderne Rejsen Mindesmærker?
Tanken med „Kvindeegene”, som d. 5. Juni blev plantede rundt om i Landet, var en overordentlig smuk Tanke og hæver sig i Indhold højt over, hvad der ligger i Stenmonumenternes Tanke. Det skønne, langsomt voksende Egetræ er et smukt Symbol paa det, vi haaber maa blive Frugten af den almindelige Valgrets Indførelse.
Dronning Margrethe synes derimod ilde anbragt i denne Sammenhæng.
Hun er et af Historiens mest fremtrædende Eksempler paa, at Mands Vilje og Mod og Kløgt - men ogsaa Mands Ærgerrighed og Herskelyst, - kan bo i Kvindekrop. Det modsatte Fænomen er ikke kendt i Historien og er vist sjældent i det daglige Liv, om end man har hørt om en Mand, hvis Hustru døde fra et lille Barn under en lang Rejse - og Manden plejede da Barnet og ydede virkelig den Strøm af Opofrelse, som ellers kun Kvinder formaar at yde.
Men naar det er sagt Gang paa Gang, at vi ikke ønsker Mandssjæle i Kvindekroppe, saa synes det mig ogsaa forfejlet at tage til Symbol for Kvindernes nye Stilling i Danmarkshistorien den Kvinde, om hvem det hedder, at Naturen tog Fejl, da den gjorde hende til en Kvinde.
Og ser vi paa Dronning Margrethes berømteste Daad, det mærkelige, at hun formaaede at samle Norden, saa er heller ikke den egnet til at staa, som et lysende Forbillede for os Nutidskvinder. Det, hun byggede, ligner et højt og skønt Taarn, bygget i Hast og paa saa usikker Grund, at det maatte falde, saa snart der ikke var kyndige, stærke Hænder, der kunde sætte Afstivere til Taarnet paa de rette Steder.
« Og saadanne Hænder, der kunde afløse hendes egne, formaaede Dronning Margrethe ikke at finde, og derfor faldt Taarnet Stykke for Stykke og knuste i Faldet de Skatte, det var bestemt til at bevare - thi det kan ikke overses, at Dronning Margrethes saa højt priste Stordaad blev Forudsætningen for den Mands Udaad, hvem Svenskerne ikke uden Grund kalder Kristian Tyran -Udsæden til bittert Had og blodige Krige.
Men hvis vi ønsker, at Kvindeværk i Danmark skal vokse langsomt og ældes sent, som et Egetræ, og ligesom det udfolde mere og mere Liflighed fra Aar til Aar, kunde vi saa ikke nøjes med Egesymbolerne og bruge vore Kræfter og Penge til andre og større Opgaver end den at rejse Mindesmærke for en Begivenhed, som - hvis den skulde gaa i Glemme - ikke fortjente et Mindesmærke og i modsat Fald ikke trænger dertil.
Ida Alsted.
Svar til Frk. Alsted.
Intet har saa meget som Deres Ord om Dronning Margrethe overbevist mig om, hvor ønskeligt det vilde være, om Kvinderne som Tak for Valgretten gav deres store politiske Forgænger en Oprejsning for alle de vildfarne Meninger om hende, som gaar i Svang ikke mindst blandt Kvinder. Det virker nedslaaende at erfare, at mens fremragende mandlige Historikere enes om at lovprise hende som den ypperste Kvinde, Danmarks Historie kan opvise, gives der Kvinder, der fornægter hende som Kvinde, ja næsten undser sig ved hende som varv hun en Skam for sit Køn.
Ved Femhundredaarsfesten for Margrethe i Roskilde, mindes jeg, at Højskoleforstander Bredsdorf i sin store Tale i Domkirken sagde, at det Danmark trængte til, dengang Margrethe tog Styret, det var ikke en despotisk Hersker, men en Husmoder, og hun blev det hele Land en klog og viljestærk Husmoder, som midt i en retsløs Tid bragte Orden i alle Forhold.
Forfatteren Troels-Lund siger i sit Skrift „De tre nordiske Brødrefolk”, at det var med Hjemmets Haand Margrethe samlede Nordens Riger, og endelig skriver Prof. Erslev i „Danmarks Riges Historie”, at ét af de smukkeste Beviser paa Margrethes overlegne Statskløgt var hendes Maadehold og hendes udprægede Finfølelse for, hvorledes Mennesker skal vindes og beherskes. - Alle fremhæver de altsaa, at det var ved sine udpræget kvindelige Egenskaber, Margrethe vandt baade sin Samtids og Eftertidens Beundring.
At klodsede og brutale mandlige Efterfølgere druknede hendes Livs største Bedrift i Blod, fordunkler ikke Betydningen af, at hun har undfanget Tanken om Nordens Enhed, den Tanke, som Trods alt ikke kan dø, men stadig stiger nyfødt og straalende op af hvert tilsyneladende Nederlag, og nu i vore Dage har affødt Bestræbelserne for at slaa en ensartet Lovgivnings Bro mellem Brødrefolkene.
Der staar skrevet i Sten paa den døde Margrethes Sarkofag, at hele Efterverdenen ikke formaar at hædre hædre hende, som hun fortjener det.
Lad os ved at rejse en Statue af den levende Margrethe vise vor gode Vilje til at hædre hende efter Fortjeneste; paa en værdigere Maade kan vi ikke hædre vor egen Sag.
Gyrithe Lemche.
Den 1. Aug. modtog Sæby-Kredsen den Meddelelse fra Fællesstyrelsen i København, at den i Forbindelse med andre Kvindeorganisationer ønskede at faa rejst et Mindesmærke for Kvindernes Valgret, og at dette skulde være en Rytterstatue af Dronning Margrethe med Nutidskvinder paa Soklen.
Vi her i Sæbykredsen er ikke ganske enig med den ærede Fællesstyrelse. Vi synes, det er rimeligt, at der bliver rejst et værdigt og smukt Minde om denne historiske Begivenhed, men vi mener ikke, at en Rytterstatue af Dronning Margrethe kan blive et smukt eller tidssvarende Minde, men derimod at en virkelig smuk og imponerende Bygning til praktisk Brug, rejst paa et centralt Sted i København, vilde blive et mere værdifuldt og ideelt Minde. Hvad Huset skal bruges til, bliver der nok Enighed om. Der vil sikkert komme mange gode Ideer og Forslag frem, naar først der bliver Enighed om en Bygning i Stedet for en Rytterstatue. Der vil selvfølgelig komme mange Anker frem, bl. a. den, at et Hus vil drukne i Mængden og ikke blive det, Meningen er; men hvis Planen vinder Bifald og kan realiseres stort og godt, saa det bliver en Seværdighed og faar et Navn eller en let Betegnelse for, hvad det er, saa vil dette - lige saavel som f. Eks. Grundtvigs Hus - blive det, der ønskes: Et smukt Mindesmærke for Kvindevalgretten.
Styrelsen for Sæbykredsen.
