Kvindelig Fremskridtsforening.
Frøken Borrings Foredrag om den franske Kommuneskole havde samlet fuldt Hus i Kvindelig Fremskridtsforening den første Mødeaften, og mange Arbejder fra de franske Skolebørn var fremlagte og vakte ikke lidt Interesse. Desværre var Tiden for kort til at Stilebøger og Børnenes Arbejder i det hele taget kunde blive gennemsete af alle.
Frøken Borrings livlige Beskrivelse af de gunstige Skoleforhold, de franske Kommunebørn lever under, blev hørt med stor Interesse; skjønt vistnok mange mente, og med Rette, at vore Skoler i de senere Aar har gjort stor Fremgang, saa fik man dog et Indtryk af, at vi har meget at lære af dem.
En Mængde Diktater anvendes i den franske Skole, som efter Barnets Alder omhandler hygiejniske, økonomiske og sociale Spørgsmaal. Eleven erhverver sig derved en betydelig ortografisk Færdighed.
Børnene lærer tidlig at tænke klart og at udtrykke sig med Smag. Tegning er et af de vigtigste Fag, og det anvendes i saa godt som alle Fag. Ved Botanikundervisningen tegner Eleven Blomsten i Marginen af Heftet, i Fysik ligeledes. Eleven skal f. Eks. give en skriftlig Fremstilling af en Sifon, og maa tegne Sifonen ved Siden af. Landkort, som fandtes mellem Børnenes Arbejder, vakte ligefrem Opsigt ved deres nøjagtige og nydelige Udførelse. For Pigernes Vedkommende interesserede Mønstre og Tegninger til Kjoleliv.
I det hele taget fik man det Indtryk, at et Kommunebarns Undervisning i Paris staar paa Højde med den bedste Undervisning i de højere Skoler her, naar man fratager Latin og Græsk.
Skolen er efter Frk. Borrings Fremstilling i langt højere Grad et Hjem og mangler jo heller ikke Middagsmaden, som faas paa Skolen for alle de Børn, der ønsker det. Paa enhver Skole findes der nemlig et Køkken, og fra 11 til 2 er der Ophold i Undervisningen og god Tid til at spise og hvile.
Den 28de September afholder Kvindelig Fremskridtsforening sin første selskabelige Sammenkomst. Se omstaaende Bekendtgørelse.