« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Borgerrepræsentationen

« Se emneord

Damerne Arenholt og Blom, samt Herrerne H. C. V. Møller og Stauning har 10. Januar stillet følgen­de Forslag til Beslutning:

»Under Hensyn til Bestemmel­sen i § 2 i Fabrikloven af 29. April 1913 beslutter Forsamlingen, for sit Vedkommende at nedsætte et Fællesudvalg til at foretage en Revision af den nugældende Vedtægt af 23. Maj 1913 angaaende Børns og unge Menneskers Arbej­de i visse nærmere bestemte Ar­ter af Erhvervsvirksomhed.«

Som Ordfører for Forslagsstil­lerne, mindede Julie Arenholt om, at den nu gældende kommunale Vedtægt af 23. Maj 1903 angaaen­de Børns og unge Menneskers Ar­bejde i visse Arter af Erhvervsvirksomhed sluttede sig til den da­gældende Fabriklov af 11. April 1901. Siden den Tid er Fabriklo­ven revideret, og i den nugælden­de Lov af 29. April 1913 er man naaet saa vidt frem, at Børn, der endnu ikke er lovlig udskrevne af Skolen, ikke maa anvendes i de Virksomheder, der falder ind un­der Fabriktilsynet. Det vilde der­for være rimeligt, om man nu, 3 Aar efter Fabriklovens Revision, fra Kommunalbestyrelsens Side ogsaa forsøgte at foretage en Re­vision af den kommunale Vedtægt om Børnearbejde og ved For­handling i et Fællesudvalg over­vejede Mulighederne for yderlige­re at indskrænke Børns erhvervs­mæssige Arbejde i de Virksomhe­der, som falder indenfor Fabriklovens Omraade. Der kunde og­saa være Tale om at inddrage helt nye Erhverv under de kommunale Vedtægtsbestemmelser, og i den Henseende havde hun under Budgetbehandlingen særlig frem­draget Børns Erhverv som Mælke­drenge og unge Menneskers Er­hverv som Piccoloer. Hun vilde anse det for heldigt, at det even­tuelle Udvalg søgte Samarbejde med Frederiksberg Kommunalbe­styrelse, at Bestemmelserne kunde blive væsentlig ensartede for de to Nabo-Kommuner.

Under den paafølgende For­handling kom Spørgsmaalet: hvor­vidt Børns erhvervsmæssige Ar­bejde i det hele taget skal betrag­tes som et socialt Onde eller ikke, stærkt paa Tale. Talerne af den socialdemokratiske Gruppe var af den første Anskuelse, Talerne af Borgergruppen mente, at naar Mis­brug af Børns Arbejde forhindredes, var det baade for Børnene selv og for deres Familier ønskeligt, at de ikke helt blev udeluk­kede fra Erhvervsvirksomhed.

Johanne Blom saa en Fare i, at Børn ved Erhvervsvirksomhed fik saa mange Penge mellem Hænder, var derfor bange for, at Erhvervs­virksomheden skulde forlede Børn til Udskejelser og Uærlighed.

Julie Arenholt bemærkede i An­ledning af, at der under Forhand­lingen fra socialdemokratisk Side var faldet Udtalelser om, at Ar­bejdsgiverne misbruger Børnene, at dette ikke var Grunden til, at hun havde været med til at brin­ge Sagen frem. For hendes Ved­kommende havde Grunden været den, at der var ved at opblomstre visse Arter af Børnearbejder, som efterhaanden vil kunne blive i allerhøjeste Grad sundhedsfarlig for Børnene og for øvrigt ogsaa skade dem i allerhøjeste Grad. i aandelig Henseende.