To smaa Fremskridt.
1) Ved den liberale Vælgerforenings Møde i Tirsdags talte Hr. Boghandler Philipsen blandt andet om Uretfærdigheden ved de kommunale Valg, idet talrige Borgere ikke havde Stemmeret. Stemmeretten burde derfor ikke være knyttet til saa høj en Skatteydelse.
En stille Bevægelse gik gennem Salen blandt Kvinderne - er ikke ogsaa vi Borgere? - yder vi ikke ogsaa Skat? - Men Kvindernes sædvanlige Takt holdt dem tilbage fra at udtale deres Tanker, desuden havde Taleren vistnok glemt deres Nærværelse, da han kun tiltalte Forsamlingen: Mine Herrer!
Men saa skete det vidunderlige - Hr. Højesteretssagfører Oktavius Hansen træder op, og motiverer tydeligt og klart, at skal der røres ved de kommunale Valg, da bør der arbejdes for, at ogsaa skatteydende Kvinder faar Stemmeret.
Hvem skulde troet, at Hr. Landstingsmand Oktavius Hansen var en Kvindesagsven? - i Sandhed en behagelig Overraskelse! - Kvinderne frydede sig i det skjulte, en Kvinde havde endogsaa det Mod højt at raabe hør!
2) Ved Rigsdagens Bureauchef Hr. Dessaus Stenografprøve bestod en Dame, Frk. Olsen, som altsaa blev Skriver i Rigsdagen. Frk. Grundtvig, som allerede tidligere har indtaget denne Plads, stiger nu til Assistent.
Rigtignok er det endnu ikke tilladt disse Damer at træde over Folketingssalens hellige Tærskel. Formodenlig frygtes der for, at Kvindernes Nærværelse vil saa fuldstændigt bringe de ærede Rigsdagsmænd ud af Koncepterne, at Traaden, som i Forvejen er svag i deres Tale, fuldstændig skulde tabes.
Imidlertid har Kvinderne godt Haab om, at den Dag dog ikke vil være fjern, da Tærskelen kan overskrides
