« Tilbage til søgeresultaterne
»Partistyre eller-----«?
(Fortsættelse).
Men da det kun er i ”paakrævede” Tilfælde, Initiativ og Referendum kan bringes i Anvendelse, vilde det være saa meget mere rationelt, om man kunde skaffe sig en lovgivende Forsamling, der var valgt paa en saadan Maade, at den var et fuldkomment og præcist Udtryk for Befolkningens, for de enkelte Borgeres Vilje, i saa Fald havde man ingen Brug for Folkeafstemning eller anden Nødhjælp fra Vælgernes Side. Noget saadant kan imidlertid aldeles ikke opnaas ved Hjælp af de Valgmaader, vi i Øjeblikket betjener os af, og bedre bliver det ikke med den ny Valglov - tværtimod. Vælgeren er i Udøvelsen af sin Valgret bundet paa alle Sider.
Spørg danske Mænd, og De vil Gang paa Gang faa det Svar: Nej, vi har sjælden eller aldrig haft Lejlighed til at stemme paa den, vi helst havde stemt paa.
Udsendtes der Spørgeskemaer, og det kunde vist have sin store Interesse at gøre noget saadant, saa skulde det nok vise sig, at det kun er faa Procent af Danmarks Mænd, der paa Rigsdagen er repræsenteret efter deres Ønske og Overbevisning.
Hvad er det da, der hindrer Vælgerne i at vælge frit Der er nu først Kredsinddelingen. Denne var maaske nødvendig paa en Tid, da Samfærdselsmidlerne ikke var saa udviklede som nu, saa dersom man vilde have Lejlighed til at stemme paa en Mand, man kendte noget til, kunde det maaske være en Hjælp med Kredsinddelingen. Men nu, da Jernbane, Post, Presse, Telefon og Telegraf er i saa høj Grad udviklet og benyttet, er Forholdet et andet, og Kredsinddelingen har overlevet sig selv. Nu gør Kredsinddelingen kun Skade, ikke blot derved, at den hindrer Vælgerne i at vælge frit, men ogsaa derved, at den frister den kredsvalgte Rigsdagsmand til at tage Hensyn til Lokalinteresser, Særinteresser, hvor Hensynet til hele Samfundets Vel burde være afgørende.
Kredsinddelingen i Forbindelse med de Afstemningsmaader, vi benytter, gør tillige, at mange, ja et Flertal af Vælgerne overhovedet ikke bliver repræsenterede paa Rigsdagen. Det har jo nemlig hidtil været saadan, at den Kandidat var valgt, som havde det største Antal Stemmer, ganske bortset fra, om hans Modkandidater tilsammen havde baade 2 og 3 Gange saa mange Stemmer, som han. Noget saadant er jo i Virkeligheden ganske meningsløst, hvis man tilstræber en Rigsdag, der skal være et Udtryk for Folkets Vilje. Det har man da ogsaa indset, men det Forsøg, man i den nye Valglov har gjort paa at forbedre her, er rigtignok meget mislykket. Man har forbedret den talmæssige Fordeling af Mandaterne, men man har til Gengæld bundet Vælgerne og Kandidaterne stærkere til Partierne end nogen Sinde. Den Praksis, som i den sidste Menneskealder har udviklet sig, er nu bleven lovfæstet, og vi har faaet et partipolitisk Formynderstyre i reneste Kultur, som gør det ganske umuligt at faa en Rigsdag, som i nogen Maade er et Udtryk for det menige Folks - de enkelte Borgeres Vilje. Ganske anderledes vilde man være stillet, om man kunde benytte sig af
„Fri Valgret?,
hvis Hovedprincipper i Korthed gaar ud paa følgende: 1) Hele Landet udgør een Valgkreds, 2) Vælgerne stemmer frit paa hvem som helst hvor som helst i Landet og 3) den valgte har Indflydelse i Forhold til det Stemmeantal, han eller hun har.
De to første Regler: Landet udgør een Valgkreds, og Vælgeren kan lægge sin Stemme paa hvem som helst, blot vedkommende er villig til at lade sig vælge - gør i Virkeligheden al Partiledelse overflødig, stiller Vælgeren ganske frit og lægger Ansvaret, hvor det bør ligge, nemlig hos den enkelte. Som det nu er, er Ansvaret for, hvad der bliver til Lov, bogstaveligt ikke til at finde. Vælgerne har intet Ansvar, de er, som vi har set, kun i ringe Grad Herre over, hvem der kommer ind paa Tinge. Rigsdagsmedlemmerne kan heller intet Ansvar have. Er de gode i Partipolitiken - og det er de næsten nødte til at være - saa er de bundne af deres Parti, men Partiet kan intet Ansvar have, for det er bundet af de andre Partier. Man ser, at det personlige Ansvar i en uhyggelig Grad er forflygtiget, som Forholdene nu er.
Men „Fri-Valgret" stiller ikke blot Vælgerne frit, ogsaa den valgte, Rigsdagsmanden, stilles saa frit som vel muligt. Han er ganske ubunden af personlige Hensyn, for han ved ikke, hvorfra hans Stemmer kommer, han ved kun, de kommer fra frie Mænd og Kvinder, som ud fra hans tidligere Gøren og Laden har faaet Tillid til ham; men han ved ogsaa at den Dag, han svigter sine Idealer, kan intet Parti redde ham, idet Vælgerne nu ikke længer - og det er værd at lægge Mærke til - af taktiske og partipolitiske Grunde behøver at støtte ham, de kan frit lægge deres Stemmer over paa en værdigere, naar den korte, etaarige Valgperiode er udløbet.
Nu er der saa tilbage at spørge, hvorledes ordnes alt dette i Praksis.
Der har været flere Forslag fremme. Et af dem gaar ud paa følgende: Enhver, som paa Opfordring, eller af eget Initiativ er villig til at lade sig vælge, melder sig til Valgbureauet. Skulde der melde sig flere end det Antal, man har fastsat som det højeste, foretages et Opstillingsvalg. Melder der sig færre, er et saadant Valg overflødigt, man har ikke fastsat nogen Grænse nedad for Rigsdags-mændenes Antal.
Opstillingsvalget kan forme sig saaledes: Stemmesedler med Navnene paa dem, der har meldt sig, sendes ud til Vælgerne, som sætter et Ettal ved den, han eller hun helst vil have opstillet, men for det Tilfælde, at vedkommende ikke faar Stemmer nok til at komme med blandt de opstillede, sætter man et Total ved den, man anser for næstbedst og et Tretal ved den trediebedste o. s. fr. saa langt man ønsker, men naturligvis er det kun een af Stemmerne, der kommer til at gælde, og det i den Orden, man selv har angivet. Ved Hjælp af disse Stemmer finder man saa de Kandidater, der er mest Stemning for, og Opstillingen, den væsentligste Del af Valget, er foregaaet, uden at man har været nødt til at tage disse mange taktiske Hensyn, man nu maa. -
Nogen Tid efter foretages det „egentlige" Valg, det vil sige, det afgøres, hvor stor Indflydelse, hver af de Opstillede skal have. Man sender igen Stemmekort ud med de opstillede Kandidaters Navne, og Vælgeren sætter nu Kryds ved den Kandidat, han eller hun giver sin Stemme. Ved et saadant Valg faar vi en Rigsdag, som er et virkeligt Udtryk for Folkets Vilje.
”Fri-Valgret” er jo i Virkeligheden saa simpel og lige til, men det er noget nyt, noget virkelig nyt, og det er vi bange for - ikke mindst, naar det gælder Forfatningsforandringer; det har vist sig Verden over, at i saa Henseende er vi alle konservative, og det er der maaske ikke saa meget at sige
til.
Maaske vil det blive nødvendigt for at naa frem til Maalet: et virkeligt Folkestyre gennemført ved Hjælp af ”Fri-Valgret", at gaa Vejen gennem Initiativ og Referendum, de Reformer, som er prøvet andre Steder, og som yder saa meget af det, vi har Brug.
Aarhus, 3. November 1916.
