Et Hjærtesuk.

„Ret for alle og Uret for ingen”, siges der, men hvor er Retten for den gifte Kvinde?

Naar en Mand for Mishandling af sin Hustru i 20 Aar dømmes til 5 Gange 5 Dage Vand og Brød, som forleden Gaardmanden fra Falster, saa maa vi nok spørge herom. Han havde vedholdende mishandlet sin Hustru med Ridepisk, Spark og Stød, jaget hende ud af Sengen om Natten med hendes spæde Barn, eller syg, som hun var før eller efter Barnefødsler. - Og saa dømmes Manden med Straf i Lighed med et simpelt lille Tyveri.

Men Kvinderne? - hvorfor i al Verden taaler de dog en saadan Behandling, hvorfor føder de vedblivende det ene Barn efter det andet i et saadant Forhold, og hvorfor raaber de ikke højt om deres grænseløse Kval, Nød og Lidelse under Mandens Mishandling? Ti dersom man tror, at denne Mand er enestaaende, saa tager man fejl. Tusinde Ægtemænd er saaledes mod deres Hustruer, og for hvert Barn der fødes og Næringssorgerne stiger, bliver Mishandlingerne voldsommere og hyppigere; men Kvinderne tier, og de vil blive ved at tie med deres Nød, om vi ikke faar en anden Lov og Ret for den gifte Kvinde.

Hun har jo Valget - Skilsmisse; men hvad saa med Børnene, og hvor gaar en middelaldrende Kvinde hen i Verden, nedbrudt paa Sjæl og Legeme af altfor hyppige Børnefødsler og skjulte Mishandlinger, hvor gaar hun hen og skaffer sig Erhverv?

Alle Døre er lukkede for hende.

Jeg kender en gift Kvinde, der lever under lignende Mishandling; - gaar hun til Præsten, saa svarer han: De maa holde ud - „de sagtmodige skal arve Jorden”.

Gaar hun til sin Familje, siger de: Du maa holde ud; hvem skal ernære Dig? Og hvad siger hun selv? ja, hun har mistet al Selvtillid og Mod, og saa vedbliver hun at sætte det ene Barn i Verden efter det andet med en Mand, som er hendes Bøddel, hendes Tyran. De ulykkelige smaa!

Jeg har bedt den ærede Redaktion om Plads for dette Hjærtesuk, for om dog muligvis en eller anden ung Kvinde kunde betænke sig lidt, inden hun giftede sig med en Mand for at blive forsørget - eller at en eller anden af de Mænd, der har Indflydelse paa Lovgivningen, kunde tænke lidt paa den gifte Kvindes uretfærdige og ulykkelige Stilling.