Fra en lille Provinsby har vi modtaget følgende: Bornerthed.
Jeg kender en ung Pige, som har en Veninde, hun elsker over alt, men som hun kun i Smug tør have Samkvem med. Hvorfor?
Forældrenes sociale Stilling er noget nær ens.
Begge er de af god, ja anset Familie. Hvorfor saa?
Veninden har i sin tidligste Ungdom været forlovet og har „gjort det forbi”. Endskønt hun er begavet som faa, elskværdig og med rigt Lune, endskønt hun er et mere alvorligt tænkende Menneske end de fleste, gennemtrængt af en sund Naturlighed og en Alsidighed i Interesser, som ikke er almindelig, kan førstnævnte unge Pige - der iøvrigt ligner Veninden og har Interesser fælles med hende - paa sin Moders Bud - ikke følges med hende, for ikke at „komme i Folkemunde”.
Mødre! Er det den saa højt priste Oplysning og Opdragelse?
Nej, lad den unge Pige selv vælge. Efter en sund Opdragelse i Barneaarene vil hun forstaa at vælge ret.
Lær hende at tænke, at vælge sig en Overbevisning om de højere og mere alvorlige Ting.
Belys for hende de forskellige Spørgsmaal fra alle Sider, mundtligt eller gennem Bøger. Helst det sidste, da en mundtlig Forklaring let bliver farvet af ens personlige Mening. Lad hende blive selvstændig. Den Tid er vel forbi, da „unge Damer” kun er tanketomme Luksusgenstande.
Forbyd hende ikke noget, „thi det er bestandig det, som er forbudt, vi længes mest efter .... men det gør fikse Hoveder daarlige Karakterer” siger en norsk Digter. Først og fremmest lad den unge Pige handle under eget Ansvar; øve hende i det, i hendes Opvækst!
Lær hende, at hun ikke maa dømme om en Sag, som hun ikke kender eller kun har set belyst fra én Side.
Lær hende at faa en sund moralsk Opfattelse - og frem for alt lær hende at tænke.
Naar de unge Piger fra første Færd opdrages saaledes, da vil de „indholdsløse” unge Piger give Plads for tænkende Kvinder. Og hvor vilde det ikke gavne Samfundet, som dog i Virkeligheden bæres af Kvinden, ti hun bærer Hjemmet, men Hjemmene bærer Samfundet.
