« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Borgerrepræsentationen

Af: Alvilda Harbou Hoff

« Se emneord

(Fortsat).

Lige Løn for lige Arbejde.

Viggo Christensen: Kravet om Kvindernes sociale og økonomiske Ligestilling er ubestrideligt rejst af Socialdemokraterne, rejst samtidig med Socialdemokratiets Opstaaen, og naar nu Kravet har sejret - og det synes jo, som om Krigens revo­lutionerende Virkninger vælter de sidste Skranker, saaledes at Sejren bliver fuldkommen, - kan man naturligvis kun være glad derved. Men som det er gaaet paa dette Omraade, hvor man først begynder med den argeste Modstand, men efterhaanden Skanse efter Skanse falder, og man til sidst maa overgive sig - og, som Becker, overgive sig med Glæde - saaledes vil det sikkert gaa med overordent­lig mange andre Spørgsmaal.

Becker: For sin Gruppes Stand­punkt til Kvindespørgsmålet hav­de han, foranlediget ved Fru Aren-holts Forespørgsel, gjort Rede, og han skulde nu kun sige til Viggo Christensen, at det var glædeligt, at Socialdemokraterne nu havde fundet sig selv og deres gamle Stand­punkt. De andre Taler fra den Si­de havde været lidt i Vildrede med Hensyn til dette Spørgsmaal, og har det været et gammelt, godt Spørgsmaal paa deres Program, har de ogsaa gemt det forfærdelig godt og passet paa det, for han kunde ikke mindes at have hørt det Krav rejst fra Socialdemokraternes Side her i Forsamlingen, i hvert Tilfælde ikke med nogen Kraft, tværtimod. Men det var altid godt, at man tager saadan en lille Spareskilling frem, naar det kniber.

Fru Harbou Hoff: Da Becker indkastede i Debatten Spørgsmaalet om Kvindernes Anvendelse i Kommunens Tjeneste), udtalte han, at han i denne Forbindelse dog kun tænkte paa de ugifte Kvinder, og at man sikkert ved Anvendelse af kvindelig Arbejdskraft burde sondre meget skarpt mellem de gif­te og de ugifte Kvinder, og han kom dernæst med nogle medicin­ske Betragtninger om, hvorvidt gifte og ugifte Kvinder kunde taale at staa op. Heldigvis fik man imidlertid snart oplyst, at man ik­ke skulde tage det fuldt saa be­stemt, som det var udtalt, man fik at vide, at der fra den konservative Side ikke vilde blive gjort nogen meget stor Forskel i Anvendelsen af de gifte og de ugifte Kvinder. Dette var kun godt, for hvis man vilde gøre det, vidste man, naar man tænkte Sagen igennem, hvilke Re­sultater det vilde føre til. Naar en Kvinde kan skaffe sig et godt Er­hverv som ugift, vil hun jo nok betænke sig meget paa at gifte sig, selv om hun ellers kunde være til­bøjelig dertil. Naar nu Krigen op­hører, vil der i de krigsførende Lande være et stort Overskud af Kvinder i Forhold til Mænd, og da man tillige i de krigsførende Lan­de netop ønsker at skaffe en stor Befolkning i Fremtiden, ved man, at Børneproduktionen vil blive vurderet meget højt. Man vil altsaa komme til i højere Grad end tidligere at værdsætte Moderskabet udenfor Ægteskab. De Forhold, som saaledes vil opstaa i de krigs­førende Lande, vil uvilkaarligt for­plante sig til andre Lande, og naar hertil kommer, at de ugifte Kvinder skal være gunstigt og de gifte Kvinder ugunstigt stillede paa Ar­bejdsmarkedet, er det klart, at Æg­teskabernes Antal vilde blive indskrænket i en ganske betydelig Grad. Tallet paa uægte fødte vilde stige uforholdsmæssig stærkt, Bør­nene vilde ikke faa det Hjem, de trænger til, og den Form for Fa­milieliv, som man sætter mest Pris paa, vil komme til at lide i bety­delig Grad. Det var derfor, hun havde sagt, at Freden maaske vilde belære Becker om, at Forskellen paa den gifte og den ugifte Kvindes Adgang til Arbejdsmarkedet ikke burde opretholdes. Nu var det jo heldigt, at andre Faktorer allerede har grebet ind, og at dette Spørgs­maal for den konservative Grup­pes Vedkommende har fundet en heldig Løsning.

Med Hensyn til det store Spørgs­maal om Kvindernes Løn - lige Løn for lige Arbejde, som Fru Arenholt hævdede saa stærkt - blev det udtalt af Becker, at Mæn­denes og Kvindernes Arbejde ikke var lige paa Grund af Kvindernes svagere Fysik. Naar man ser paa Forholdet mellem Lærere og Lærerinder, som var det, det væsentligst laa til Grund for  Betragtnin­gerne, viser det sig, at medens Lærerne forsømmer 2 pCt. af deres Arbejdstimer, forsømmer Lærerin­derne 4 pCt. Lærerinderne forsøm­mer altsaa kun 2 pCt. mere end Lærerne, og deres Løn burde derefter kun være 2 pCt. mindre end Lærernes. Forholdet er imidlertid det, at medens Lærernes kan stige til 3600 Kr., kan Lærerindernes kun stige til 2600 Kr., og denne Forskel lader sig ikke forklare ved, at Lærerinderne forsømmer mere end Lærerne, men den har sin Aarsag i, at man ser paa Kvinderne som dem, der ikke har den store Forsørgerpligt, og paa Mænde­ne som dem, der har den. Imidler­tid burde dette Forhold formentlig ikke tages med i Betragtning, da det vilde skabe uheldige Arbejds­forhold og bevirke, at Lønnen re­duceredes ikke blot for Kvinder­nes, men ogsaa for Mændenes Ved­kommende, naar Kvinderne fik større Adgang til Arbejde. Derimod havde Becker maaske Ret i, at Kvinderne burde have noget mindre i Pension end Mændene, da det vel  er utvivlsomt, at Kvinderne mod Slutningen af deres Liv har en længere Periode, hvor de var uarbejdsdygtitge, end Mændene - det godtgør jo de fleste Medici­nal- og Folkestatistikker.

 

Et kommunalt Fødehjem.

- Af Fru Arenholt, Frk. Blom, Fru Harbou Hoff, Fru Anna Johansen, Fru Helga Larsen, Fru Salicath og Fru Welding var under 2. November stillet følgende Forslag til Beslutning:

 

„Borgerrepræsentationen opfor­drer Magistraten til at forelægge Forsamlingen Planer til Oprettelse af et kommunalt Fødehjem, særlig for gifte Kvinder"

 

Ordføreren for Forslagsstillerne (Fru Harbou Hoff) skulde motivere det foreliggende Forslag til Beslutning om Oprettelse af et kommunalt Føde­hjem, særlig for gifte Kvinder. Be­grundelsen for, at det særligt tager Sigte paa gifte Kvinder er den, at medens den eneste bestaaende offentlige Fødselsstiftelse i København, Rigsho­spitalets Fødeafdelinger, modtager de ugifte Kvinder uden Vanskelighed, endogsaa vederlagsfrit, kan gifte Kvin­der kun i meget begrænset Omfang optages der. Det vilde imidlertid væ­re ønskeligt, om ogsaa gifte Kvinder, naar Forholdene gør det ønskeligt, i ret stort Omfang kunde modtages paa en Fødselsstiftelse. Det var meget na­turligt, at den første Fødselsstiftelse i en større By fortrinsvis gav Adgang for de ugifte fødende, fordi disse er saa ilde stedt i enhver Henseende. Det første lille Fødehjem, der i 1750 aabnedes i København under halvt pri­vate Former hos en privat praktise­rende Jordemoder, var kun beregnet paa ugifte. Det oprettedes under Fre­derik den 5te, der, som det dengang udtryktes: „intet hellere ønskede, end at den saa ofte forekommende Fødsel i Dølgsmaal og ofte derpaa føl­gende Fostrenes Ombringelse kunde forebygges." Medens Anstalten nogle Aar senere knyttedes til det medicin­ske Fakultet og i 1788 flyttedes til den anselige Fødselsstiftelse i Amaliegade, hvilket muliggjordes ved Dronning Juliane Maries store Gaver, og ende­lig for nogle Aar siden fik Plads i Rigshospitalets to Fødeafdelinger, har stadig de samme Indlæggelsesstatutter, hvorefter de ugifte har saa abso­lut Fortrinsret, været gældende. I Rigshospitalets Aarsberetning er Sta­tutterne formuleret saaledes: „Ugifte Kvinder, der ønsker at føde paa Rigshospitalet, modtages til vederlagsfri Behandling sammesteds." Derpaa følger Indskrivningsreglerne, hvor­efter det hedder: „Gifte Kvinder mod­tages til vederlagsfri Behandling, naar de ved Attest fra vedkommende Distriktsforstander godtgør, at de har fast Ophold i København og foruden at være fattige lever under saa uheldi­ge Forhold i Hjemmet, at det maa an­ses betænkeligt, om Fødselen skulde foregaa der. Udenfor de nævnte Til­fælde kan gifte Kvinder kun modta­ges, naar vedkommende Overaccuchør skønner, at Moderens Helbredstilstand er saaledes, at det maa befrygtes, at Fødselen ikke vil kunne foregaa i Hjemmet uden Fare for hende eller Barnet." Derpaa følger Reglerne for Betalingen, hvorefter det hedder: „Ve­derlagsfri Behandling og Ophold paa Hospitalet kan under de nævnte sær­lige Omstændigheder dog tilstaas gif­te Kvinder, naar de er 1) forsørgelsesberettigede her i Landet, 2) trængen­de og 3) ikke nyder Fattighjælp." Statutterne trækker altsaa meget snevre Grænser for Optagelse af gifte fø­dende, og det er i Praksis ogsaa kun forholdsvis faa gifte, som optages; naar Hensyn tages til Pladsforholde­ne, kunde de formentlig heller ikke optages i større Udstrækning, da der dog skal skaffes Plads til alle de ugif­te, for hvem Fødselsstiftelsen er be­stemt.

Der fødes i København aarlig ca. 11,500 Børn. I 1915 var Tallet 11,443, det laveste Fødselstal, der har været i Hovedstaden efter Indlemmelsen i 1902; heraf fødtes 72 pCt. indenfor og 28 pCt. udenfor Ægteskab. Det i Sammenligning med Landets 11-12 pCt. meget store Procenttal uægte Børn skyldes naturligvis den Omstæn­dighed, at adskillige unge ugifte Kvinder rejser til Hovedstaden, naar Fød­selen nærmer sig, i den Formening, at denne lettere kan foregaa ubemær­ket i den store By, og ikke blot fra de andre Dele af Landet, men ogsaa fra Nabolandet kommer en Del ugifte fø­dende Kvinder til København, for at Fødselen skal foregaa der. I 1915 - 16 fødte 3111 Kvinder paa Rigshospi­talet, heraf 2429 ugifte og 682 gifte, altsaa omtrent 70 pCt. ugifte, men kun 9 pCt. gifte. Forholdstallene var omtrent de samme i de nærmest foregaaende Aar. Af de 682 gifte, som fødte paa Rigshospitalet, indlagdes de 366 paa Grund af faretruende Til­stand, 277 indlagdes af Distriktsforstanderen paa Grund af daarlige For­hold i Hjemmet, 29 af Nyboders Kom­mandantskab - de sidste naturligvis paa Grund af de indskrænkede Bolig­forhold i Nyboder - og 10 af forskel­lige andre Grunde. Altsaa kun 306 eller 4 pCt. af alle de fødende Hu­struer i København blev indlagt paa

Grund af Fattigdom og uheldige For­hold i Hjemmet. Det er imidlertid indlysende, at der, naar Hensyn tages til de eksisterende sociale Forhold, i Virkeligheden maa være et langt stør­re Antal gifte Kvinder, som kunde trænge til at indlægges paa en Fødeanstalt. Enhver, der kender lidt til de faktiske Forhold, ved ogsaa, at mange Fødsler foregaar i Omgivelser, som i Virkeligheden staar i en grel Mod­sætning til de Fordringer, man ellers, mener at burde stille ved en Fødsel. Naar henses til, hvilke Foranstaltnin­ger der træffes i et blot nogenlunde velstillet Privathjem, for at en Fødsel skal foregaa under betryggende For­hold, var det indlysende, at det maa være uheldigt og uforsvarligt, hvis Fødselen foregaar i en ganske lille Lejlighed, f. Eks. en 2 Værelsers Lej­lighed eller et lille Bagværelse til en Forretning, hvor der knap er Plads til, at man kan røre sig. De nødven­dige Redskaber, Badevand o. s. v. er ikke altid til Stede, det er til Tider vanskeligt, ja, endogsaa umuligt at skaffe de større Børn af Vejen, naar Fødselen finder Sted, især hvis den indtræder om Natten, og der var dog næppe noget Hjem, hvor man ønsker, at de større Børn, Drenge og Piger, skal være til Stede ved en saadan Lejlighed. Ikke alene under selve Fød­selen kan Forholdene baade for Mo­der og Barn være vanskelige i de me­get maa Hjem, men selvfølgelig vil Barselpatienten i et saadant Hjem ik­ke faa den tilstrækkelige Ro. Den fornødne sagkyndige Pleje er heller ikke altid til Stede, og man ved dog, at selv en lille Forsømmelse, et lille Fejlgreb kan blive skæbnesvangert for Moder og Barn. Gælder disse Be­tragtninger ved almindelige Fødsler, maa de gælde saa meget mere, hvor det drejer sig om Fødsler, der kræ­ver Operation eller Kunsthjælp, og i en By, hvor Hospitaliseringen er saa udbredt, at enhver, som blot skal lig­ge 8 Dage til Sengs for Mavekatar, Bronchitis eller lignende, anses for be­rettiget til Indlæggelse paa Hospital, var det mærkeligt, at man kan lade Fødsler ved hvilke der kræves end­ogsaa ret store kunstige Indgreb, Ope­rationer, foregaa i de smaa Hjem, hvor de nødvendige Hjælpemidler ik­ke er til Stede. Ikke alene har man paa en Fødselsstiftelse alle Hjælpe­midler, men tillige træffes det til Fød­selen belejlige Øjeblik meget lettere der end i det private Hjem, hvor den sagkyndige Hjælp ikke til Stadighed kan være til Stede. Ganske vist lader det sig gøre Selv i smaa Hjem at faa den tiltrængte sagkyndige Hjælp. Jordemødrene er veluddannede, og det er antagelig de gennemgaaende bedst uddannede, som nedsætter sig i Hovedstaden, Sygekasserne yder Læ­gehjælp til deres Klientel, og Fødsels­stiftelsen sender fra sin Poliklinik gratis Lægehjælp til enhver ubemidlet fødende, som maatte begære det, men om end selve den sagkyndige Hjælp kan faas, bøder det ikke paa de tilste­deværende Mangler ved Forholdene. Ved at give Adgang til et Fødehjem for de fødende fra meget smaa Hjem vilde man ikke alene opnaa bedre Forhold, mindre Sygelighed under sel­ve Fødselen og Barselsengen, men Følgesygdommene vilde ogsaa derved indskrænkes. Naar Uheld støder til, hvilket lettere sker under private For­hold i de smaa Hjem end paa en Fød­selsstiftelse, vil Arbejdsevnen hos den vedkommende Kvinde kunde ind­skrænkes betydeligt, saaledes at hun bliver arbejdsudygtig netop i de Aar, i hvilke hendes Børn og hen­des Hjem trænger i allerhøje­ste Grad til hendes Kræfter, og denne Arbejdsudygtighed kan gaa over til en vis Invaliditet, som endogsaa kan kræve gentagne Hospitals­ophold, hvis Sygdomstilfældet er noget mere fremtrædende. For Børne­nes Vedkommende vil det utvivlsomt bevirke ringere Dødelighed under sel­ve Fødselen, hvis denne foregaar paa en Fødselsstiftelse, hvor de modtager en kyndig og omhyggelig Pleje i den første, allermodtageligste Periode af deres Liv. Mødrene vil her lettere kunne vænnes til en rationel Diegivning end i Hjemmet, hvor den kyndige Hjælp mangler, og dette maatte utvivlsomt betegnes som et Plus, i alt Fald for den kommende Slægts Sundheds­tilstand.

Det første danske Fødehjem uden­for København, Frederiksberg Føde­hjem, oprettedes paa Initiativ af Pro­fessor Howitz med det Formaal at yde gratis Hjælp under Fødsel og Barselseng til Koner fra de smaa Hjem. Det har utvivlsomt gjort me­gen Gavn, skønt det kun er beregnet til at kunne modtage ca. 180 Patien­ter, af hvilke endda kun omtrent Halvdelen stammer fra de ubemid­lede Hjem. Landets 3die Fødsels­stiftelse, Fødeanstalten i Jylland, er beliggende i Aarhus og er betydeligt større, idet den er beregnet paa 500 fødende aarlig. Af disse er omtrent Halvdelen gifte, og den modtager fø­dende fra hele Jylland. I den sidste Tid før Krigens Udbrud var der Pla­ner oppe om Oprettelse af en Fød­selsstiftelse i Aalborg for den nord­lige Del af Jylland og en i Odense for Fyn. Planerne kom ikke til Ud­førelse, kom ikke engang offentlig frem, men det maatte vel anses for givet, at naar disse Planer kommer til Udførelse, vil de paagældende Stiftelser være beregnede paa at mod­tage gifte lige saa vel som ugifte fra de vedkommende Landsdele.

Da hun for nogle Maaneder siden i Forsamlingen fremsatte den For­mening, at Københavns Kommune burde oprette en Fødselsstiftelse el­ler et Fødehjem, for at ogsaa de gif­te Kvinder kunde faa Adgang til at føde udenfor Hjemmet, naar Forhol­dene maatte gøre det ønskeligt, gjor­de Borgmesteren for 2den Afdeling opmærksom paa, at man forskellige Steder i Udlandet, f. Eks. i Stock­holm, har saadanne Fødehjem, hvor gifte Kvinder optages i stort Om­fang, og heri havde Borgmesteren fuldkommen Ret. Adskillige Steder i Udlandet findes Stiftelser, der i sam­me Udstrækning modtager gifte og ugifte fødende; saaledes optages der i Tysklands og Frankrigs talrige Fødselsstiftelser overordentlig mange gifte Kvinder.

I Stockholm, som Borgmesteren særlig nævnede, findes der, foruden en mindre privat Stiftelse, 2 store Fødselsstiftelser, som er Undervis­ningsanstalter henholdsvis for Jorde­mødre og Læger. I disse fandt der i Aaret 1914 6750 Fødsler Sted mod knap ca. 3000 paa Københavns ene­ste Fødselsstiftelse, og paa Sverrigs samtlige Fødselsstiftelser foregaar der ca. 13,000 Fødsler om Aaret. Der findes nemlig Fødselsstiftelser i flere andre svenske Byer: i Lund og Upsala, hvor de hører til Universiteter­ne, i Gøteborg i Forbindelse med en stor Jordemoderskole, men ogsaa i følgende mindre Byer: Linkøping, Norrkøping, Karlskrona og Gefle, og endelig findes der i Malmø en stor tidssvarende, ny indrettet Stiftelse. Ved alle disse svenske Fødselsstiftel­ser gælder uden Undtagelse samme Regler for Optagelse af gifte og ugif­te. Hun havde i Sommer Lejlighed til at drøfte Spørgsmaalet med nog­le svenske Læger, som er særlig kyndige i offentlig Medicinalforvalt­ning. De ansaa den Tanke for gan­ske absurd, at de gifte Kvinder iføl­ge de gældende Statutter skulde have en mindre gunstig Stilling end de ugifte med Hensyn til Indlæggelse paa et offentligt Fødehjem. De kun­de slet ikke fatte, at en Fødselsstif­telse, udelukkende fordi vedkom­mende var gift, kunde afvise en Kvinde, som trængte til og anmode­de om Optagelse, naar der ikke en­gang i samme By fandtes en anden Fødselsstiftelse, hvortil hun kunde henvises. De kunde overhovedet

ik­ke tænke sig, hvorledes en By som København kunde undvære en Fød­selsstiftelse, der optog gifte Kvinder. De svenske Fødselsstiftelser fører i Almindelighed ikke Statistik over Antallet af gifte og ugifte fødende, ligesom Københavns kommunale Hospitaler ikke interesserer sig for en Statistik over, hvorvidt de indlag­te Abortpatienter er gifte eller ugifte. Hun kunde dog eksempelvis nævne nogle Tal, som viste, at ikke blot teoretisk, men ogsaa praktisk har de gifte og ugifte fødende i Sverrig samme Rettigheder. I Stockholms største Fødselsstiftelse, Allmänna Barnbördshuset, fødte i 1915 1535 gifte og 1452 ugifte, og i Gøteborgs Fødselsstiftelse, den største udenfor Hovedstaden, fødte 1318 gifte og 668 ugifte. I Sverrigs mindste Fødsels­stiftelse, i Karlskrona, fødte samme Aar 160 gifte og 60 ugifte. En af Malmøs Stadsfuldmægtige, der nylig aflagde Besøg hos Københavns Kom­munalbestyrelse, meddelte hende, at Malmø Fødselsstiftelse er saa stor, at omtrent Halvdelen af Fødslerne kan foregaa der, men han tilføjede: Vi holder paa med Udvidelse, saaledes at der skal blive Plads til alle Byens Fødsler. I Norge findes der kun Fødselsstiftelser i de 3 store Byer: Christiania, Bergen og Trondhjem, men Tendens i Retning af at udvide, saa at der bliver Plads til alle, er op­pe, og i de 3 norske Fødselsstiftelser optages gifte og ugifte Kvinder paa samme Betingelser: i ingen af Byerne er Forholdet det, at de gifte og ugifte ikke har samme Rettigheder. Hun nævnede dette for at vise, at den Op­fattelse gør sig saa udpræget gælden­de i vore Nabolande, at man bør yde de gifte Kvinder Støtte ved at give dem Adgang til Optagelse paa et Fø­dehjem, naar de ønsker det, og naar i det hele taget deres Forhold gør det ønskeligt, for at Fødselen kan fore­gaa under mere betryggende Forhold.