Arbejdervenlighed.

Det vil erindres, hvor stærkt et mandligt Fagforeningsmedlem tog paa Veje mod „Hvad vi vil”, da vi for nogen Tid siden udtalte vor Misbilligelse mod de Arbejdslove, der vil indskrænke Kvindens Ret til Arbejde i Fabriker.

Det kunde maaske derfor være af Interesse for vore Læsere at se, hvad et fransk Kvindeblad, der er nøje kendt med franske Arbejderforhold, siger. Fru Marie Martin har ganske samme Mening som vi, at disse saakaldte Beskyttelseslove for Kvinder i Virkeligheden er en Beskyttelseslov for Mænd mod Kvindernes Konkurrence.

Fruen skriver saaledes:

„Om nogle Uger vil, efter al Sandsynlighed, Deputeretkammeret stadfæste den nye Lov om Kvinders og mindreaarige Pigers Arbejde.

Vore Læsere vil ikke have glemt, at denne allerede havde været til Afstemning i den foregaaende Samling, men at Senatet havde ændret lidt ved de Steder, der angik Kvinders Nattearbejde. Spørgsmaalet er kommet tilbage til selve Kammeret. Dette har bibeholdt Forbudet mod Nattearbejde, og Senatet har opgivet sin Modstand; Kammerets Overvejelse er altsaa nu kun en blot og bar Formalitet.

Vi har saa ofte protesteret mod denne Forholdsregel, der er saa uretfærdig mod Kvinderne, at vi ikke tror det nødvendigt at tilføje mere i Dag. Vi kan imidlertid ikke uden Bekymring se Stadfæstelsen af en Lov, som lægger en ny Hindring i Vejen for Kvindernes Arbejde. Vi maa endnu en Gang protestere mod denne fornedrende Sammenstilling af Barnet og den voksne, den intelligente Kvinde, der lige saa godt som Manden er i Stand til at indrette sit Liv, som hun vil.

Thi - det kan ikke nytte at skjule det - denne Lov vil sætte et nyt Underlegenhedens Stempel paa Kvindens Arbejde. Manden, der er Herre over sig selv, med fuld Frihed til at rette sig efter sit Arbejdes Fordringer, vil faa en langt større Værdi i Arbejdsgiverens Øjne. Saaledes bliver Kvindens Arbejde endnu mere forringet i Værdi.

Men, dersom Nattearbejdet i Værkstederne er saa umoralsk, saa ødelæggende for Kvinden, hvorfor da tillade hende, ja endog lette hende et Nattearbejde, der er i endnu højere Grad demoraliserende! Nattearbejdet paa Gaden.

Hvorfor? Fordi dette Arbejde (?) tjener til Mandens Fornøjelse, til hans Nydelse, medens Værkstedsarbejdet kun skaber Konkurrence for ham. Der er ingen anden Grund. - Og vi kan vente at se Nattearbejdet paa Gaderne antage langt større Dimensioner; - thi der er ikke Dagsarbejde for alle i vort nuværende Samfund, og naar Døren til Værkstedet og Fabriken er lukket, hvad bliver der da tilbage for de ulykkelige uden Gaden.

Det kan ikke nytte, man svarer, at Ægtemanden maa sørge for Familjen. Hvor mange Kvinder er der ikke, som ingen Ægtemænd har, ingen Venner til at hjælpe sig, hvor mange er ikke Enker eller forladte?

Hvor mange er der ikke, som endogsaa har Børn, der er afhængige af deres Arbejde? Er det ikke en grusom Ironi at sige: „Undersøgelsen om Paternitet er forbudt” *) og siden at lukke Værkstedets Dør for den, der maa lide under alle Følgerne af en Fejl, begaaet af to. Faderen vil ikke underholde Barnet, Moderen vilde naturligvis hellere end gerne, men i Stedet for at lette hende Byrden lægger man hende Hindringer i Vejen ved saakaldte Beskyttelseslove. Kunde der ikke muligvis tænkes en bedre Maade at beskytte hende paa? Denne Lov, som kalder sig: Beskyttelseslov for Kvinder, forekommer os at være simpelthen en Beskyttelseslov for Mænd mod Kvindernes Konkurrence.

Vi er ikke saa afgjort gunstigt stemte for Nattearbejde. Vi er af dem, som mener, at det ikke er nødvendigt. Vi tror, at man ved en bedre Ordning af Samfundsforholdene let vilde kunne undertrykke Nattearbejdet, om ikke fuldstændigt, saa dog for det meste. Dertil fordredes ikke andet end begge Parters Forstaaelse og gode Vilje. Nattearbejdet er skadeligt, saa vel for Mand som for Kvinde, og vi ønsker oprigtigt, at det maatte ophøre.

Men, hvad vi fremfor alt forlanger, er Retfærdighed og Lighed for alle - Lighed for Arbejdet, den økonomiske Lighed, den sande Grundvold for al Lighed. Vi fordrer, at Arbejdet skal være frit for Kvinden som for Manden under de samme Betingelser og med den samme Løn.

Vi kan ikke godkende, at Værkstedet og Fabriken skal være lukket for Kvinden, naar det er aabent for Manden, og at man, alt imedens man paalægger hende tungere Pligter end Manden, berøver hende de hæderlige Midler til at opfylde dem.”

*) En ældre Lovregel i Frankrig, som endnu bestaar.