« Tilbage til søgeresultaterne

Indsendt Andragende

« Se emneord

Videnskabelig Uddannelse i Hus­holdningsfaget.

Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse har den 26. Februar 1917 indsendt følgende Andragende:

Til Regering og Rigsdag.

Dansk Kvindesamfund tillader sig herved ærbødigst at ansøge den høje Regering og Rigsdag om, at der paa Landbohøjskolen maa bli­ve oprettet en Afdeling for Husholdningsstuderende.

Som Motivering af dette Andra­gende skal vi tillade os at anføre følgende:

Som bekendt er der paa Land­bohøjskolen 5 Studieafdelinger: Landbrugere, Havebrugere, Skovbrugere, Landinspektører og Dyr­læger. Kvinder kan deltage i Un­dervisningen paa disse Afdelinger paa samme Vilkaar som Mænd, og flere Kvinder har taget Eksamen som Landbrugere og Havebrugere.

Landbohøjskolens Undervisning i Grundvidenskaberne: Fysik, Ke­mi, Botanik og Plantefysiologi, er i alt væsentlig ens for de fem Stu­dieklasser i det første Undervisningsaar. Fra Aar 1900 - altsaa i 16 Aar - har Kvinder til Stadighed deltaget i denne Undervisning og afsluttet den med Eksamen. Desuden har disse Kvinder deltaget i 2det Aars Undervisning i agrikulturkemisk Analyse og taget Eks­amen i dette Fag sammen med Landbrugerne.

Men medens Undervisningen paa Landbohøjskolen i det andet Studieaar deler sig efter forskellige Li­nier, svarende til de ovennævnte Studieafdelinger, savnes en saadan Specialundervisning for de husholdningsstuderende Kvinder, hvor­til kommer, at der ingen Steder her i Danmark, hverken ved privat el­ler offentlig skole, gives en saadan speciel Undervisning.

Dansk Kvindesamfund har, som det er den høje Regering og Rigs­dag bekendt, gennem mange Aar haft Kvindens Dygtiggørelse til det huslige og husmoderlige Arbejde paa sit Program. I 1887 indgav Dansk Kvindesamfund til Køben­havns Skoledirektion et Andragende om Indførelse af Husgerningsundervisning i Kommunens Skoler, og siden 1903 har Dansk Kvinde­samfund ladet afholde Husholdningsvandrekursus, som siden 1905 har nydt Statsunderstøttelse. Igen­nem vort Arbejde for denne Sag er vi blevne styrkede i vor Overbevis­ning om denne Undervisnings store Betydning for Hjem og Samfund.

Ved at yde Statsunderstøttelse til Husholdningsskoler og Husholdningsundervisning paa Ungdomsskolen har Regering og Rigsdag ogsaa vist deres Forstaaelse af denne Undervisnings Betydning; men dis­se Bevillinger vilde efter vor Me­ning gøre mere Gavn, dersom Husholdningslærerinderne foruden den Undervisning, de faar paa Lærer­indeskolerne, tillige kunde faa en videnskabelig begrundet Undervis­ning i de til Husholdningsstudiet hørende teoretiske Fag.

Dansk Kvindesamfund har i de tretten Aar, det har ladet afholde Husholdningsvandrekursus, til disse hovedsagelig benyttet Lærerin­der, der har faaet deres Undervis­ning i Grundvidenskaberne paa Landbohøjskolen, og vore Erfarin­ger har vist os, at disse Lærerinder baade med Hensyn til Kundskaber og Udvikling har faaet et godt Ud­bytte af denne Undervisning; det er ogsaa en af Grundene til, at vi øn­sker, at Landbohøjskolen maa bli­ve Stedet, hvor de vordende Husholdningslærerinder faar den Spe­cialuddannelse, som er nødvendig for, at de paa bedste Maade kan varetage deres Gerning og eventuelt ogsaa Gerningen som Hushold­ningledere og Konsulenter.

En anden Grund er den, at vi tror, denne Undervisning bedst og billigst kan ordnes paa Landbohøjskolen, dels fordi Husholdningsundervisningen har mange Interes­ser fælles med Landbrugs- og Havebrugsundervisningen, men særlig fordi Kvindernes Deltagelse i første Aars Undervisning kan gennemfø­res og faktisk i 16 Aar har været gennemført paa Landbohøjskolen uden at medføre væsentlig forhøje­de Udgifter paa Landbohøjskolens Budget.

Med Hensyn til det her vedlagte Udkast til en Undervisningsplan for Husholdningsstuderende paa Landbohøjskolen skal vi tillade os at bemærke, at vi foreløbig kun fremkommer med Ønsket om en Undervisning, der væsentlig kan gi­ves gennem Forelæsninger og skriftlige Øvelser, fordi det er os bekendt, at Landbohøjskolens Pladsforhold for Tiden ikke tilste­der nogen Mulighed for at optage Forsøgsarbejde som en Del af Un­dervisningen. Men naar Landbohøjskolen forhaabentlig i en ikke altfor fjern Fremtid faar de for­nødne Udvidelser, forventer vi, at der ogsaa vil blive ordnet praktisk Forsøgsarbejde for de husholdningsstuderende.

Sluttelig skal vi tillade os at pege paa vort Andragendes Betydning for selve Folkeernæringsproblemet. Dette Problem er under alle Forhold af en saa omfattende Vig­tighed, at dets mer eller mindre heldige Løsning repræsenterer sto­re Værdier saavel for Folket som Helhed som for de enkelte Familier og det enkelte Individ. Disse Værdier er ikke alene Pengevær­dier, hvilke til Trods for vort Folks Lidenhed dog maa regnes i Millio­ner, men de er tillige Sundhedsværdier, som slet ikke kan vurderes i Penge.

Efterhaanden som Forstaaelsen heraf vaagner mere og mere, vil der fra Samfundets Side blive stil­let Krav om, at kvinders Uddan­nelse til huslig Virksomhed kom­mer til at hvile paa et ligesaa videnskabeligt Grundlag som Mænds Uddannelse til Landbrugsvirksom­hed, og med den stadig fremskri­dende Folkeoplysning vil dette Krav vokse sig stærkere og stær­kere.

Vi beder den høje Regering og Rigsdag om med Velvilje at over­veje dette vort Andragende om Oprettelsen af en Afdeling for Hus­holdningsstuderende paa Landbohøjskolen og om at bevilge de dertil fornødne Pengemidler.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner