Gymnastik og Arbejde.
„Hvad vi vil” bringer saa ofte ypperlige Indlæg om Sportens store Nytte, og ingen er mere taknemlig derfor end jeg. Men det forekommer mig at være mest Købstads-Ungdommen, der tales til. Men vi her ude paa Landet, vi trænger ikke mindre til Gymnastik.
Nu stunder Vinteren med de lange Aftener til, og jeg vilde da gerne give et lille Bidrag til Gymnastikens Fremme blandt Landboerne; ti det var et uvurderligt Gode, om alle, baade Kvinder og Mænd, fik Øje for, hvilket Gode Gymnastik dog er. Hvor megen Sygdom og Ildebefindende den frier os for, og hvilket Liv og Friskhed vi fyldes med efter en rigtig „Dagsøvelse”. Alt det træge, døsige og Trætheden efter Dagens Gerning er da blæst bort, og vi føler os fornyede med friskt Mod og Kraft baade for Sjæl og Legeme. Det er ikke blot Legemet, som bliver mere smidigt og let, men hele Mennesket lutres, Øjet lyser og skuer videre ud; Tankerne klares og føres paa lette Vinger ud over det dagligdags, ofte ensidige Slid. Vi føler vi lever, og faar Lyst til at være med til ret at højne Mennesket i os og om os. Men vi har paa Landet et slemt Skær at overvinde, og det er den Tro, at Arbejde kan træde i Stedet for Gymnastik; det er denne Opfattelse, Sagen saa ofte strander paa; man mener, man faar sig rørt nok paa Landet. Ja, det kan være vi gaar nok og arbejder nok, men det er det samme Dag for Dag, og i Relen fører Arbejdet med sig, at vi gaar foroverbøjet, hvorved vi skyder Ryggen i Vejret og klemmer Brystkassen sammen, og dens Udvidelse er dog det aller vigtigste for Sundheden, og nogle Muskler har det for strængt, andre slappes fordi de ikke bruges. Der kommer en Disharmoni over hele Personen. Derfor ser man saa hurtig Arbejderpræget: Den mer eller mindre runde Ryg og den stive, tunge Gang.
Jeg kan derfor ikke lade være at sige til Nikoline (Forfatter til „Det svage Køn” og „Sporten”): Gør os ikke en Bjørnetjeneste ved at skrive om Sport og Gymnastik: „som det rette Middel til Legemets Udvikling, hvor ikke Arbejde træder i Stedet”. Ti det er en helt gal Opfattelse, at Arbejde kan træde i Stedet for Gymnastik. Og det er det, Husmoderen saa ofte mener, at hun nok skal skaffe sin Pige noget at røre sig til, saa hun ikke behøver at rende til Gymnastik. Og saa faar den unge Pige, som netop trængte saa haardt til Gymnastik - lige fuldt for Aand som for Krop - Lov til at blive hjemme. Nej, Arbejde og Gymnastik er to Ting. Gymnastiken kan vel træde i Stedet for legemligt Arbejde for den, der har en stillesiddende Beskæftigelse, eller som driver Tiden hen i Ørkesløshed, og lad dem øve den med fuld Kraft, den vil have en gavnlig Indflydelse paa hele deres Liv; men stil den endelig ikke frem som noget, der kun hører dem til. Fratag endelig ikke Arbejderen den. Bild endelig ikke hverken den nye Karl eller Pige eller Husbond og Madmoder ind, at Arbejde kan træde i Stedet for Gymnastik, saa det er Tidsspilde at gaa efter sligt. Nej, lad os raabe det ud til alle, at der vindes for alle Parter ved Gymnastikens Dyrkelse. Vi bliver langt friskere til vor Gerning, mere levende i det hele, saa alt udføres med Lyst og Interesse.
