« Tilbage til søgeresultaterne

Bespisningsanstalter, der ledes af Kvinder

Af: Vibeke Salicath, Dagmar Runge

« Se emneord

Som meddelt i sidste Nummer af „Kv. og Samf." paabegynder vi i dette Nummer en Artikelrække om de større Bespisningsanstalter, der ledes af Kvinder.

Andetsteds i Bladet vil man finde en Artikel fra Kvindehjemmet i Læssøesgade, der sikkert er en af de ældste Bespisningsanstalter, Hovedstaden har, og som ledes udelukkende af og ved Kvinder.

Vi skal i denne Artikel komme Ind paa en nærmere Omtale af Frederiksberg-Folkekøkken, som vi omtalte ganske kort i sidste Nummer.

 

Frederiksberg Folkekøkken aabnedes den 20. April 1917. Dets Forstander er Medlem af Frede­riksberg Kommunalbestyrelse Ca­milla Nielsen, kendt for sit Arbej­de som Leder af den af Frederiks­berg Kommune i mange Aar med stor Dygtighed drevne Bespisningsanstalt for Ubemidlede.

Det har kostet Kommunen ca. 4500 Kr. at indrette Køkkenet, der ligger paa Guldborgvej 35 i en tid­ligere i Anledning af Krigen op­rettet Fabrik for Tilvirkning af Bouillonterninger.

Køkkenet leverer Mad til 12 - 1300 Mennesker daglig, men dets dygtige og erfarne Forstander hæv­der energisk, at dette i Virkelighe­den er et større Antal Portioner end hensigtsmæssigt for et Folke­køkken. Køkkenet har 3 Udleveringssteder, men ogsaa her tilraader Camilla Nielsen energisk, at man saavidt mulig kommer bort fra Udleveringssteder, og ogsaa ud­leverer Maden, hvor den laves. Hendes her fremsatte Udtalelse falder jo ganske sammen med det, vi hævdede i sidste Artikel. -

Der leveres 2 Retter Middags­mad for 40 Øre. Udleveringstiden er fra 4-6 og Spisesedlen lige saa varieret som i et almindeligt Middelstandshjem. Vi aftrykker eks­empelvis en Uge:

Mandag:   Bygvælling og Blodbud­ding med Æblemos.

Tirsdag: Hvid Søbekaal og Flæsk

Onsdag: Kirsebærsuppe og Frika­deller.

Torsdag: Oksekødssuppe med Ris og   Peberrodssauce.

Fredag:   Kærnemælkssuppe  og Medisterpølse.

Lørdag:  Risenvælling og Boller i skarp Sauce.

En Portion bestaar af 1/2 Liter Formad og 20 Kvint Kød, hertil Sauce og Kartofler, naar denne sidste Vare er at faa.

Leverandørerne til Folkekøkke­net er de bedst mulige. Der købes altid direkte kontant i Forretnin­gerne. Licitation er der ikke Tale om.

Folkekøkkenet har til Dato ikke betalt Husleje og heller ikke for­rentet Anlægskapitalen; men med Lønninger og Brændsel ibereg­net er der Tale om et ganske lille Overskud, i hvert Fald ikke Un­derskud. - Forholdene er jo imidlertid saa lunefulde, at dat er umu­ligt at lægge nogen som helst bin­dende Beregning.                     

I Køkkenet beskæftiges foruden selve Lederen, der faar en mndl. Gage af Kr. 200, 2 Kogejomfruer og 2 Piger og endelig en fast Halvdagshjælp. Lønnen til Kogejomfruerne er Kr. 100, til Pigerne Kr. 60 pr. Maaned samt fri Kost men derimod ikke Logi.

Damerne, der udleverer Maden paa Udleveringsstederne og sælger Billetter, faar 35 Kr. om Maaneden for 2 Timers Arbejde..

Man stiller alle, ogsaa Lederen, Kl. 5 ½-6 om Morgenen og arbej­der til Kl. 6-7 om Aftenen.

I de fleste kommunale Folke­køkkener er Forholdet det, at Le­deren er et Udvalgsmedlem, som

Regel Formanden for det i Anled­ning af Folkekøkkenets Oprettelse nedsatte Udvalg, og denne maa i mange Tilfælde ofre baade 3 og 4 Timer om Dagen paa at lægge Bud­gettet og i det hele taget lede Bedrif­ten. Det forekommer os, at man her er inde paa en Vej, som kan føre til noget mindre heldigt. Vi synes det er glædeligt, i at Camilla Nielsen ogsaa her har vist sund Sans ved at lade sig ansætte som lønnet, ansvarlig Leder af hele In­stitutionen fremfor at basere den­ne paa delvis gratis Arbejdskraft. Der vil ikke kunne rettes nogen Be­brejdelse til hende for, at hun har „taget Arbejdet fra en anden” og hun har fulgt et Princip, som det er af overordentlig stor Vigtighed fra første Begyndelse at faa slaaet fast. Man maa jo nemlig erindre, at man her rimeligvis staar overfor en hel Reform paa Ernæringsomraadet, og man maa da overalt for­berede sig paa, at det Arbejde, der udrettes, ogsaa maa lønnes.

Vi skal i næste Nummer fortsæt­te med Omtalen af de forskellige Folkekøkkener, der er oprettet Landet over. Vi har indhentet Oplysninger, der bringer interessante Tal for Dagens Lys, men som og­saa viser, at det hele Spørgsmaal burde gøres til Genstand for en vir­kelig indgaaende Behandling. Det gribes saa forskelligt an de fleste Steder, og Summerne, navnlig An­lægssummen, er saa overordentlig forskellig, at der sikkert maatte kunne spares noget ved en gennem­tænkt ensartet Plan. Var det ikke noget for Husholdningsudvalget at tage sig af?

 

 

 

Horsens Folkekøkken.

Som Medlem af Hjælpekassens Bestyrelse i Horsens vilde jeg ger­ne hermed fremkomme med et Supplement til Artiklen om Folkekøkkener i sidste Nummer af „Kv. og Samf."

Horsens Folkekøkken, der er op­rettet af Hjælpekassen i Horsens, ledes af en Køkkenchef Marie

Petersen og 6 kvindelige Assistenter.

I Regnskabsaaret 1916-17 (fra 17. April til 31. Marts) er solgt 126,171 Billetter à 30 Øre, ialt Kr. 37,851,30. Udgiften har andraget Kr. 40,388,29.

Produktionen har i Regnskabs­aaret gennemsnitlig andraget 31,6 Øre pr. Portion.

I Januar Kvartal 1917 Slev solgt: 55,058 Billetter og i April Maaned gennemsnitlig 646 Billetter pr. Dag. I Køkkenet, hvor der kun an­vendes Gasfyring, er opstillet 4 Dampkogegryder, l Fiskekoger, l Saucekoger, l Gas Etage-Stegeovn, l Komfur, l Kødhakkemaskine med Hurtighakker.

Folkekøkkenet er installeret i et nyt opført Hus, der med Køkken­inventaret har kostet ca. 15,000 Kr. I denne Maaned foretages en stør­re Udvidelse af Folkekøkkenet for at tilfredsstille den stadig stigende Kundekreds. Maden er altid for­trinlig tilberedt og rigelig med Va­riationer. Køkkenchefen har vun­det almindelig Anerkendelse for hendes dygtige Ledelse af Køkke­net. Et Udvalg af Hjælpekassens Bestyrelse har Tilsynet med Folke­køkkenet.

Disse Oplysninger turde være et Bevis for, at Folkekøkkener under nuværende Forhold har deres absolute Berettigelse, og sikkert ikke kan blive nogen „Fiasco", hvis der kun maa blive anvendt de sikkert mange dygtige Kvinder, vi har her i Landet. Netop her maa jo være et af de Omraader, hvor dygtige Kvinder kan gøre sig gældende.

Horsens d. 23. Maj 17.

Dagmar Runge.

 

 

Kvindehjemmets Folkekøkken

er ingen selvstændig Bespisningsanstalt, men en Gren af det Arbej­de, som „Kvindehjemmet i Læs-søesgade" paa Grundlaget „Hjælp til Selvhjælp” udretter til Gavn for trængende eller smaatstillede Kvin­der.

Fra Folkekøkkenet, der begynd­te sin Virksomhed paa Graabrødretorv i 1902 (Institutionen hed den­gang Herberg for hjemløse Kvin­der) kan enhver enlig Person el­ler Husstand afhente eller lade af­hente Middagsmad, men kun Kvinder kan nyde Maden paa Stedet.

For Aarene 1902 og 1903 er det vanskeligt nu at skille ud, hvor mange Portioner Middagsmad, der i alt er bleven udleveret, da Regn­skabet er opgjort i Billetter, der baade omfatter Billetter solgt til Soveafdelingen og Vuggestuen. - Men fra 1914, da Institutionen flyt­tede ud i Læssøesgade og forandre­de Navnet til „Kvindehjemmet", haves Statistik over Køkkenet for sig.

Gennemsnitstal for Middagsportioner dgl. er for 1904: 91 Portio­ner pr. Dag, for 1915: 162 Portio­ner pr. Dag.

I Maaneder hvor Portionernes Antal naar Højdepunktet - som oftest sidst paa Vinteren, en sjæl­den Gang ved Sommertide - svinger Antallet af Middagsportionerne mellem 300 og 350 daglig.

Nu da dette skrives, konsumeres der daglig 200 Portioner og der­over.

Gennemsnitsantallet af Rundten­ommer Smørrebrød, Paalægsmaad eller Fedtebrød: 1904: 25 Stk., 1916: 94 Stk. daglig.

Kopper The, Mælk eller Kaffe: 1904: 25, 1916: 94 Kopper daglig.

Fra 1912 har Folkekøkkenet hver Aften fra 6-8 solgt en varm Aftenret for 12 Øre pr. Portion.

Det gennemsnitlige Antal Aftenretter daglig: 1912: 16 Portioner, 1913: 16, 1914: 17, 1915: 21 og 1916 23 Portioner.

Nu i 1917 da dette skrives i Maj Maaned, har Aftenretterne taget et stærk Opsving, nemlig daglig fra 35 til 55 Portioner. Om dette vil holde sig er uvist, det kan tæn­kes, at de Mennesker, der køber Aftenret, er saadanme ensomme, smaatstillede Personer, som ikke har Raad til at give 30 Øre for Middagsmad, men maa nøjes med for 12 Øre varm Mad daglig.

Prisen paa Middagsmad har oprindelig været 20 Øre pr. Portion (en Portion er baade Formad og Eftermad) men er under Krigssi­tuationen bleven forhøjet, først til 25 Øre og nu sidst til 30 Øre. Kaf­fe, The, Mælk og Smørrebrød sæl­ges stadig for 5 Øre og Paalægsmad for 10 Øre.

Arbejdskraften i Folkekøkkenet bestaar af 3 fastansatte Kvinder: En Husholderske, en Kokkepige, en Køkkenpige. Paa Tider, hvor der er meget at bestille, gives ekstra Hjælp til Kartoffelpilning. Opva­sken besørges af Køkkenpigen med ekstra Hjælp, naar der er særligt mange, der nyder Middagsmaden i Kvindehjemmets Lokaler.

Gryderne, der benyttes, er af den almindelige Vaskekedeltype med Indfyring underneden. Vi har 3 i Brug foruden et godt Komfur. Først i denne Vinter har vi faaet en stor cylinderformet Gryde med dobbelt Bund og Sider til at koge Mælkemad i. Udleveringen af Middags­mad sker om Hverdage fra 12-6 om Søn- og Helligdage fra 12-2. Vi har ingen bestemt Turnus for Retternes Vedkommende, men Spi­sesedlen varieres stærkt. Af de hyp­pigst forekommende Retter noteres her: Suppe, Suppekød, Kaal, Ær­ter, Sylte, Grynsuppe, norsk Ølle­brød, Brødsuppe, Øllebrød, Vandgrød, Hakkebøf, Medisterpølse, Kød- og Fiskefrikadeller, Fricasé, Lever m. m. Madbilletter sælges kun samtidigt med, at Maden af­hentes eller spises. Folk kan paa Tavlen udenfor Kontordøren læse sig til Dagens og den næste Dags Middag, samt Aftenretten.

Det er beklageligt, at Kvindehjemmet aldrig har haft Raad el­ler Mod til at oprette en Filial af Folkekøkkenet, vi har aldrig savnet Opfordring dertil, men Midler.

Det samlede Antal Middagsportioer i Aarene:

1910  ....   49,220

1911   ....  45,733

1912  ....   49,590

1913 .....   50,890

1914  .-...  58,129

1915  ....    59,004

1916  ....    55,695

Nedgangen i Madportionerne fra 1915 til 1916 skyldes Forskydning fra Middagsmad til varme Aftenretter og til Smørrebrød.

Vibeke Salicath.