« Tilbage til søgeresultaterne
En Højskole og en højere Fagskole for Kvinder i Tyskland og Sverige
Nogle Aar før krigens Udbrud blev der i Leipzig grundlagt en Anstalt, som turde være enestaaende: Højskolen for Kvinder. Det er ikke noget Lyceum, bestemt paa at slaa en Bro over Kløften imellem Pigeskolen og Universitetet, og endnu mindre et Kvinde-Universitet, som jo paa en Tid, da Kvinden nyder uhindret Adgang til det almindelige Universitet, vilde være aldeles overflødig. - Henriette Goldschmidts*) Hensigt med denne Institution, som kroner hendes Livs Værk, var at skaffe en Modvægt imod den almindelige Tragten efter Universitetet. Unge Piger, der længes efter højere Dannelse, skulde ogsaa udenfor Universitetet finde Lejlighed til at tage Del i Tidens Aandsliv og til professionel Uddannelse. Højskolen for Kvinder kan snarere sammenlignes med de tekniske Højskoler; den er, saa at sige, en Fagskole for de højere kvindelige Kald.
*) Henriette Benas (senere gift med Rabbiner Goldschmidt i Leipzig) er født 1825 i Posen og er meget kendt for sin Virksomhed i det sociale Arbejdes Tjeneste, hvor det navnlig er i Børne- og Folkeopdragelsen, hun har gjort sig bemærket.
For Højskolen for Kvinder er der i Königstrasse i Leipzig blevet oprettet et Hjem, som med sin fornemt enkle Arkitektur gør et værdigt og behageligt Indtryk. To Valgsprog hilser allerede ved Indgangen: „Opdragelseskaldet er Kvindens Kulturkald” og det Fröbelske Ord: „Kom, lad os leve for vore Børn”.
I Stueetagen ligger Forvaltningsrummene, Læsesalen, Docentværelset og flere Forelæsningssale. I de andre Etager har det Pædagogiske Institut og Afdelingerne for den fysikaliske, kemiske og biologiske Undervisning fundet Plads
Foruden de egentlige Studenter, af hvem der kræves Modenhedsbevis og delvis ogsaa praktisk Uddannelse, staar Forelæsningerne og Øvelserne aabne for saakaldte „Tilhørere", af hvem der kun fordres god almindelig Dannelse, men som ikke har Adgang til Eksamener. De maa mindst være 18 Aar gamle.
Højskolen bestaar af to Hovedafdelinger: I den ene holdes Forelæsninger om Emner af alminde-
lig Interesse som Historie, Filosofi, Litteratur og Kunst, der er bestemt til at danne en Modvægt mod Faguddannelsens uundgaaelige Ensidighed, og som desuden imødekommer videre Kredses Dannelsesstrang. Den anden Hovedafdeling inddeles i et Antal Underafdelinger, nemlig: 1) den pædagogiske Afdeling, 2) den socialvidenskabelige, 3) Afdelingen for Uddannelse af kvindelige Bibliotekarer og kvindelige Museums-Assistenter og 4) den naturvidenskabelige Afdeling.
Den pædagogiske Afdeling har i Krigens Løb undergaaet gennemgribende Forandringer: Kursus for Uddannelse af Guvernanter, der nu har en saa vigtig Opgave at opfylde, skal nemlig for Fremtiden skarpt adskilles fra Uddannelsen af Lærerinder for de pædagogiske Fag paa Børnehaveseminarier, Kvindeskoler og lignende Anstalter. En vis Mangel paa saadanne Lærerinder var i de sidste Aar bleven mere og mere følelig: Kun den , som føler Kald i sig, og som særlig forbereder sig dertil, er jo i Stand til at gøre sine Elever fortrolige med den moderne Kvindes og Moders Opgaver, og frem for alt er dertil en indgaaende Indsigt i Nutidens sociale Forhold og grundige Kundskaber paa det pædagogiske Omraade især i Barnepsykologi og Barnepædagogik, uundgaaelig. Af Højskolens særlige pædagogiske Indretninger skal der nævnes ”Institut for Pædagogik”, ”Det Pædagogiske Museum” og ”Arkivet for pædagogiske Erfaringer”, som i Leipzigs øvrige pædagogiske Anstalter finder et værdifuldt Supplement. Desuden besidder Højskolen en ”Fröbel-Kvindeskole”, hvor de fremtidige Lærerinder aflægger deres praktiske Læreprøver, samt en ”Børnehave” for selvstændige barnepsykologiske Iagttagelser. Den sidste Udvidelse bestaar i et Kursus i medicinsk Pædagogik.
Afdelingen for socialt Kaldsarbejde er bestemt for at give den bedst mulige Uddannelse for Kvinder, der i Statens, Kommunens eller Foreningers Tjeneste vier sig til socialt Arbejde, fremtidige Ledere af Oplysningsbureauer og Velgørenhedsanstalter, o.s.v. I dette Øjemed holdes der Forelæsninger og Øvelser over Nationaløkonomi og Statistik, socialpolitisk og praktisk Velgørenhed, Teknologi og Handelsvidenskab, og ved Siden deraf Kursus om Historiens, Filosofiens, Pædagogikens og Medicinens Grænseomraader. Uddannelsen varer – ligesom i de fleste andre Afdelinger – to Aar; den afsluttes med en Stats-Eksamen.
I Afdelingen for Uddannelse af kvindelige Bibliotekarer, etc. Har Deltagerne Lejlighed til sagkyndig videre Dannelse i de vigtigste Skolefag, frem for alt i fremmede Sprog.
I den naturvidenskabelige Afdeling uddannes der ikke alene fremtidige kvindelige Assistenter for Læger og Laboratorier, men ogsaa Sygeplejersker, der ønsker at blive ”Oversøstre". Af dem fordres der mindst en 5 Aars praktisk Virksomhed, medens Uddannelse paa en højere Pigeskole ikke forlanges.
Højskolen for Kvinder vil, som ses af disse Linier, ikke bidrage til at udjævne al Kaldsforskel mellem Mand og Kvinde, men snarere til at befordre de specifik kvindelige Kald.
