Samarbejde.
I en Artikel i dette Blads Nr. 42 om Redaktør Helene B. Temple forekommer følgende Ord af Frøken Temple:
„Jeg forespurgte paa forskellige Kontorer, om det kunde tillades mig at arbejde som Volontær; men alle Vegne blev jeg afvist, fordi jeg var Kvinde.”
Det var med stor Harme mod mit eget Køn og med levende Sympathi for Helene Temple, jeg læste disse Ord.
Men da jeg senere i samme Artikel traf paa følgende Ord af Frøkenen: „. . . Jeg maa endnu tilføje, at jeg som Kvinde hylder den Grundsætning kun at beskæftige Kvinder . . .”, maatte jeg uvilkaarlig spørge mig selv: Skal dette være en Hævn imod Mandkønnet? - Eller kan nogen oplyst Kvinde, der selv har følt Trykket af Tilsidesættelsen fra Mandens Side, tro, at den dybere Forstaaelse mellem Kønnene, som er en Grundbetingelse for Ligestillingen, fremmes ved at udelukke Mændene fra Samarbejdet? -
Hvor vidt det er berettiget eller ikke, kan jeg ikke fuldt ud dømme om; men jeg har hørt Mænd fra København beklage, at mange af de kvindelige Forkæmpere for Kvindesagen her hjemme stiller sig - om ikke mere, saa dog fuldkommen lige saa meget - uvenlige over for Samarbejdet med Mændene, som disse nogen Sinde har gjort det over for Kvinderne.
Hvis saa er, da er det et uhyre Misgreb fra Kvindernes Side, som visselig ikke skal bidrage til at fremme deres Sag.
Og der er sket Afstemninger i „Kvindelig Fremskridtsforening”, som tyder paa, at ovennævnte Klage ikke er helt uberettiget.
Jeg ved, at Redaktøren af nærværende Blad ikke er blandt dem, der kortsynet skyder Manden til Side fra Medarbejdet for nogen god Sags Fremme. Og jeg haaber derfor, De godhedsfuldt vil unde mig Plads for at fremkomme med denne lille Anke i Kvindernes eget Blad.
Jeg skal hertil blot føje, at jeg meget vilde ønske, der kunde blive et mere udstrakt Samarbejde imellem de kvindelige og mandlige Journalister i deres forskellige Blade.
Men maaske nok det er Mændene, der endnu staar som den væsenligste Hindring herfor.
Samarbejde paa alle Omraader maa der til, hvis Kvinderne skal naa frem!
Det nytter ikke, om Kvinderne uddanner sig aldrig saa meget og strider for Ligeberettigelsen som Løvinder - saa længe de ikke stiller sig fuldstændig lige Side om Side med Manden paa Arbejdsmarken alle Steder, hvor de kan faa Lov til det, og dér tvinger ham til at forstaa og indrømme, at de kan hævde deres Plads som hans Lige i Pligterne og derfor ogsaa bør have de samme Rettigheder.
Hjerritslev, Brønderslev St.