« Tilbage til søgeresultaterne

Københavns Højskole

« Se emneord

Indviedes Søndag den 1ste November med Professor Høffding som første Taler, en Sang af Alfred Ipsen og en Forsamlingssal stuvende fuld af Mennesker. Forstanderen, Morten Pontoppidan, lignede denne Aabningsstund ved et Skib, der løber af Stabelen. - Bestyrelsen kaldte han Rhederiet, der med sin Formand, Hr. Jakob Marstrand, havde lagt et stort Arbejde ind for at faa denne lille Brig tømret sammen, som M. P. nu ansaa sig selv som den Kaptajn, der skulde føre Skibet i Københavnernes sejlbare Vande. Ved en saadan Lejlighed hørte der altid en Præst til, som Taler, og Deltagerne havde nu hørt denne Oplysningens Præst, Professor Høffding, med hvem M. P. var fuldstændig enig. Som Professor Høffding havde talt om Oplysningen, der mere og mere maa trænge ned i det brede Lag af Befolkningen, talte M. Pontoppidan om, hvad Virkning Oplysningen maatte have, om den var ægte. Den maa ikke forøge Pessimistens og Grublernes Tal, men den maa gøre Sindet lyst og muntert, saa Hjærtet slaar rolige Slag. - Der er Klang og Farve i Pontoppidans Foredrag, om han end gaar nogle underlige Omveje for at faa sagt, hvad han vil; men én Ting er der ved hans Tale, som lover Fremgang for Skolen og det er - at han aldrig vil kede sine Elever.


Af faste Elever, der deltager i den samlede Undervisning er der 20, men da ethvert af Fagene, baade om Dagen og om Aftenen, tillige er lagt enkeltvis og som afsluttende Kursus, vil Skolen rimeligvis blive besøgt af et stort Antal Deltagere.



« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder