Borgermødet,

som i Tirsdags blev afholdt af Den liberale Vælgerforening, havde vundet stærk Tilslutning, og Udvidelsen af Valgretten i Københavns Kommune, som ønskes ogsaa skal omfatte de skatteydende Kvinder, havde da ogsaa bragt Kvinderne til at møde.

Fru Berg-Nielsen talte varmt og indtrængende om Nødvendigheden af Kvindernes Deltagelse i Kommunens Anliggender, hendes store Kendskab, som Kommunelærerinde, til Børnenes Hjem, hendes praktiske Blik paa Forholdene og hendes glimrende Veltalenhed bragte hende stor Sympati i den talrige Forsamling, og vi deler fuldkommen Hr. Folketingsmand Bings Mening, da han sagde: jeg vil ikke alene gærne give en Kvinde som Fru Berg-Nielsen min Stemme for at skaffe hende Valgret, men ogsaa give hende den som Borgerrepræsentant, da jeg tror, hun vil kunne udrette mere end alle de 36 vise Fædre; ikke fordi jeg tror, hun er klogere, men fordi hun ejer Forudsætninger til at forstaa de Fattiges Kaar og véd Raad til at hjælpe dem.

Fru Nørlund gjorde nogle Bemærkninger om, at Ændringen til Forslaget burde være, at alle skatteydende Kvinder, ikke blot ”Enker og ugifte Kvinder”, skulde have Valgret til Kommunen.

Frøken Elisabeth Grundtvig, hvis hele Optræden bringer en harmonisk og velgørende Ro med sig, udtalte sin Taknemlighed til Forslagsstillerne, hun saa noget stort i den lille Reform og mente, at med Valgbarheden hastede det ikke (?). Lad først vi Kvinder øve os og prøve os, prøve, hvad vi duer til, og hvad vi ikke duer til.

Frøken Grundtvig var den eneste af Talerne, der var saa beskeden at være tilfreds med Forslaget i den Form, hvori det var fremkommet, thi selv Dhrr. Bing og Trier udtalte deres Beklagelse over, at de ikke turde gaa videre i deres Fordring, om de skulde bringe Regeringen til at tro, at det var deres Alvor, at de ønskede denne Reform.

Vi kan forstaa, at for saa sande og virkelige Kvindesagsvenner, som vi er visse paa, at Dhrr. Trier og Bing er, maa det være pinligt at skulle arbejde for en saa latterlig lille Fordring. Retfærdigheden, som det er, at skatteydende kvindelige Borgere skal have Valgret. Naar Borgeren hedder Jens, maa han afgive sin Stemme, hedder den skatteydende derimod Marie eller Karen, da stemples hun som umyndig.

Men hvad om alle skatteydende Kvinder nægtede at betale Skat, indtil de fik Valgret?

Mødet, som varede til Midnat, var særdeles vellykket, og man følte for første Gang, at Kvinderne dog af mange Mænd betragtes som sideordnede Borgere; takket være Dirigenten, Hr. Overretssagfører Alfred Christensen, der straks efter Dhrr. Triers og Korsgaards indledende Foredrag meget taktfuldt opfordrede Damer saa vel som Herrer til at deltage i Forhandlingerne.