Reklame.
Kommer Piger, store, smaa!
Kommer Ynglinge i Flok!
Mand og Hustru, selv de graa.
Saa jeg tror, jeg skal faa nok!
Saadan sidder Julenissen endnu og synger derude i Rømersgades Festsal. Det lille Puds er nu blevet saa forvænt, thi i den kjære Juletid har han siddet i sin lille Krog og frydet sig og været den allergladedeste af alle de mange glade Børn og voxne Mennesker, som har været der og frydet sig ved Juletræ og Lys og Flag, ved pynten op og Knas og Godt.
Ja, der har været Glæde og Gammen; den ene Fest har afløst den anden; men ingen har sikkert tænkt paa, hvor bedrøvet den lille Julenisse vilde blive, naar al den Herlighed var forbi. Nu har han siddet og grædt saa længe derude, for nu har det alt længe været mørkt og koldt i Salen, men saa kom han i Tanke om, at der kort før Julen havde været mange glade Mennesker derude, og en Dag havde han hørt Værten tale om, at nu skulde de snart komme igen, og saa var det, han lavede de Par Strofer for at bede Folk om at -"lege Jul", endnu engang den 16de Januar. Og saa har han lovet mig - for jeg overraskede ham, da han lavede de Strofer - at han nok skal sørge for, at den rette Julestemning kommer over Gæsterne.
Da jeg nu engang havde grebet ham paa fersk Gerning, og der jo var en, der vidste, at han havde lavet den Indbydelse, saa sagde han: "Men hvorfor skulde jeg ikke ogsaa kunne skrive offentlig?" "Jo! saamænd kan De saa; det er godt skrevet!" og saa bad han mig, om jeg vilde hilse "Hvad vi vil"s Læsere og sige, at han var deres ærbødige
