Kniplinger.

Berliner-Roman af Poul Lindan.

Cammermeyers Forlag. 521 S.

Kniplinger er en bindstærk Bog, men tillige en Bog, der spænder Interessen fra den første Side til den sidste. Kompositionen er glimrende, Karaktererne skildrede med en psykologisk Sans, som griber og tvinger Læseren til at følge med, til at interessere sig for disse levendegjorte Personer, som var det intime Bekendte, hvis Skæbne vi følger med Sympati, med Angest og Spænding, alt som Konsekvenserne udvikler sig af det sælsomme Sværmeri for Kniplinger, der som en skæbnesvanger Mani, en abnorm Sjælstilstand hos den smukke Grevinde Juliene von Iseneck udøver en underlig Magt og som desværre ødelægger saa vel hendes eget som andre gode Menneskers Liv, hvorved en gammel overtroisk Spaadom faar ny Næring.

I korte Træk vil vi antyde Hovedindholdet uden derfor at gaa for dybt, da det jo paa vor knappe Plads vil være en Umulighed.

Det er nærmest Kniplingerne, hvorefter Bogen har faaet Navn, vi vil dvæle ved og stærkt betone, at enhver Kvinde tager sig vel i agt for at henfalde til et saa sygeligt Sværmeri for Pynt i hvilken som helst Form, af denne Bog vil de kunne se, hvorledes et sligt Sværmeri kan bringe en god og ædel Kvinde til Falskhed og Utroskab og omsider ved Tabet af den døde Skat til uhelbredeligt Vanvid, medens den uheldsvangre Knipling i sit Væv omslynger og indhyller i sine fine, stærke Traade Mænd, der ikke, hvormeget de end spræller, kan komme løs, men som Hensynet til en Kvindes Ære driver til at gøre Mened. Og Traadene snærer stærkere, Ærens Love byder disse Mænd at slaas, og den ubønhørlige Konsekvens af en ubesindig Handling, en Handling af dem, som Tusinder og atter Tusinder begaar uden saa meget som at blinke med Øjet, lader den unge Fyrste ligge død med en Kugle i Hjertet, medens den gamle gaar hjem til sit ensomme Hus, hvor den mennesky, sindssvage Hustru sidder i en Krog med sit Kniplebrædt og synger det gamle franske Vers om

Lamorol-Kniplingen, der indeholder den Spaadom, som nu atter var gaaet i Opfyldelse.

For saa vidt er Hovedhandlingen en Tragedie, men ved Siden heraf og paa det nøjeste forbunden dermed lærer vi at kende Berliner-Forbrydere og Svindlere, Mænd og Kvinder, fornemme af adelig Herkomst og Gadens Proletarier. Vi ser Smudspressens Magt, men opnaar tillige at se Skurkene og Svindlerne, der har benyttet den til Pengeafpresning, og da det ikke lykkedes, saa til at fremkalde Skandalen, almindelig foragtede, ja, foragtede i den Grad, at en Vært ikke af Hensyn til sine Gæster vover at servere for dem. Vi træffer paa fortrinlige Typer af Folkets Midte, en Tyv af Profession og hans Kæreste, for hvem han ofrer alt, men hvorledes hun saa med den Kvinden egne Smidighed forstaar at tilegne sig Dannelse og først i Besiddelse af denne tilegner sig og nyder Forbrydelsens Frugter, uden at skænke Kæresten i Tugthuset en Tanke. Hun absenterer sig ogsaa i god Tid, saa hun ikke atter kan blive draget med ind i den ulykkelige Proces.

I det hele taget maa det siges, at det er en Bog, hvor menneskelige Følelser og Tanker kommer til deres Ret, og hvor det gaar til som i selve Livet. Retfærdigheden sker ikke Fyldest, de onde bliver ikke straffede, og de gode ikke belønnede. Med beundringsværdig Smidighed, i et smukt og velklingende Sprog og en knap Stil er her skildret nogle Menneskers Liv, og det er altid interessant at læse om selve Livet, som det leves for vore Øjne, selv om der nu og da kan være stærkere Bølgeslag, end vi er vante til at se.

Vi kan anbefale „Kniplinger” som en underholdende og læseværdig Bog, der paa ingen Maade staar tilbage for sine Forgængere som „Lolo”, „Fattige Piger” m. fl., der allerede for Aaringer tilbage har gjort Poul Lindans Navn kendt og afholdt ogsaa i Danmark.