« Tilbage til søgeresultaterne

"Men hvad om alle skatteydende Kvinder nægtede at betale Skat, indtil de fik Valgret!"

Af: Fritz v. d. Fromm

« Se emneord

Det var kun det mindste af det! Det Offer tænker jeg, mange Kvinder vilde bringe, om nogen ellers kunde indse, at det nyttede andet end give Kongens Foged mere at bestille, end han allerede har.


Nej, Kvinderne bør gaa offensivt til Værks. Naar de forlanger at faa Del i Styret, maa de vise, at de forstaar at styre noget. Bliv Mestre, mine gode Damer! bliv Principaler og Arbejdsgivere, Haandværkere, Købmænd, Jurister og Læger, Jordbrugere, Gartnere o. s. v.


Er Kvinderne først komne ind i Forretningslivet og Konkurrencen er bleven sund saa aabnes Dørene af sig selv, og De vil blive forskaanet for slige smagfulde Udtryk, som Professor Scharling serverede, da han i Tinget gjorde Verden bekendt med sin Anskuelse i Kvindesagen. Den Finger, han er bange for at række, kan han gerne beholde.


Udviklingen gaar sin Gang trods theologiske Professorers Frygt og Snæversyn.


Den Dag kommer - hvis Kvinderne selv vil, da Manden rækker hele Haanden ud efter den Hjælp, mange nu i Uforstaaelse forsmaar, menende, at den kun duer inden 4 Vægge, naar disse 4 Vægge indeslutter et Hjem.


Men jeg mener med Frk. Grundtvig, at det haster ikke.


Allenfals er det Kvinderne selv, det beror paa.



« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner