Julehilsen.
Det er virkelig en Overraskelse, Fru Sofia Horten og Frk. Massi Bruhn har beredt danske Børn med deres nydelige Julebog, der i disse Dage er udkommen.
Indholdsrige Fortællinger af vore bedste Forfattere og prægtige Billeder af virkelige Kunstnere. Hele Bogen for 25 Øre. Enhver Fader og Moder, der paa nogen Maade er i Stand til at købe Julegaver til deres Børn, vil ikke forsømme først at købe „Julehilsen”. Den maa absolut findes i ethvert Hjem i hele Danmark, og det vil den ogsaa; ti allerede inden Bogen er udkommen, har Udgiverinderne haft den Glæde efter Bestilling at sælge l2,000 Eksemplarer.
Fru Sofie Horten har kønt og forstaaende fortalt om Børnevennen, L. Budde og Frøken Massi Bruhn fortæller fint og stemningsfuldt om H. C. Andersens Barndom. S. Schandorph fornøjer Børnene med et morsomt Digt. som han kalder „Til mine ufødte Børn”. Holger Drachmann, Zakarias Nielsen, Fridtjof Nansen og Augusta Fenger alle møder de med morsomme og kønne Fortællinger og Digte, hvortil der findes Billeder af Alfred Larsen, Eivind Nielsen, Erik Werenskjold, Emilie Mundt, Otto Sinding og Chr. Skredsvig.
Perlen iblandt Fortællingerne vil dog vistnok de fleste finde er Teksten til sidstnævntes Billede af Daniel Sten (Fru Ina Lange). Drengen „Lars fra Stengrundet”, der spiller paa Hyldefløjte. Han er Søn af en fattig Fisker, Faders og Moders Sorg. En stor og kraftig Dreng med et underligt Væsen. Naboerne mener, han er fjollet, ti tolv Aar gammel kunde han endnu slet ingen Ting lære. Kejtet og klodset tog han paa alt, kun spille paa sin Hyldefløjte kunde han. Forældrene lod ham tilsidst drive om for Lud og koldt Vand. En Dag sejler han ud i sin Faders gamle brøstfældige Jolle, stadigt spillende paa sin Fløjte, lander tilfældigt ved den smukke Herregaard, hvor de hører hans vidunderlige Fløjtetoner, der klang snart som Lærkens Kvidder, snart som Sang fra Menneskebryst, baade i klagende og i jublende Toner.
Saa gaar det som i Eventyret: Lars, det fattige Barn med sin rige Begavelse, er endelig blevet forstaaet. De ny Venner vil sørge for hans Opdragelse; han skal sejle hjem til sin Fader og fortælle det, men Drengen tror, han drømmer, og endelig, da han forstaar sin Lykke, styrter Taarerne ham ud af Øjnene, han kaster sig ned i Græsset og hulker: „Aa, om jeg dog alligevel duede til noget!” -
Vignetten paa Omslaget er tegnet af Th. Kittelsen, smagfuldt og fint udført.
”Julehilsen” vil vi særligt anbefale til Skole- og Forenings-Juletræer, da den sælges for 20 Øre, naar flere Eksemplarer tages paa en Gang.
Ekspeditionen er hos Fru Sofie Horten, Aagade 40, 1ste Sal. N.