« Tilbage til søgeresultaterne

Til Julen!

« Se emneord

Nu nærmer vi os jo med stærke Skridt den kære Fest, hvor alle, baade store og smaa, betænker hinanden med Gaver; men Spørgsmaalet er nu, hvor skal jeg gaa hen og købe og hvad skal jeg købe?


Ja, kære Læser, sige Dem, hvad De skal købe, det kan jeg nu ikke godt, men give Dem et godt Raad om, hvor De skal gaa hen, det var jo dog muligt jeg kunde.


Skal det være Guldstads eller Sølv, en lille køn Brosche, eller en stor, om Deres Portemonnaie tillader det, en Ring, Armbaand, Ørenringe, Naale eller noget andet af de Tusinder af Luksus- og Nødvendighedsgenstande - De siger, at Guld og Sølv ikke er nødvendigt, jo saamænd er det saa, hvem kan se, at De er forlovet, naar De ikke bærer en glat Ring? - saa gaa ud i Gothersgade Nr. 34 hos Theod. Halgreen eller i St. Kongensgade Nr. 13 hos Frøken Frederikke Hansen.


Skal De saa have pletterede Sager, Saltkar, Kaffeskeer, Kander, Bakker, Skeer og Gafler eller andet lignende i den Genre, maa De besøge Frøken Valentiners nydelige og elegante Forretning paa Østergade 57. Gaa blot hen til den store klare Spejlglasrude og betragt de smukke Ting, De skal se, De nok skal blive lokket indenfor, om De har fjerneste Brug for noget af alt det smukke og prisbillige Butiken rummer. Se paa de Perlemodersskeer med Sølvskaft, der hænger i Vinduet, og forhør Dem saa blot om, hvor billige de er i Forhold til Skønheden. Kaffeskeer vil ogsaa være en smuk Julegave, og af dem haves mange Sorter paa Lager.


Vil De imidlertid ikke være saa flot, men have billige Julegaver og noget, der er rigtigt nyttigt, saa gaa ud til Vald. Sømod. Gl. Frederiksborggade 14. Der kan De faa lige saa meget nyttigt, De vil have, lige fra Bændler og Snørebaand til Muffer og Tæpper, Smaa pæne Julegenstande findes der ogsaa, saa det vil nok lønne Umagen at se indenfor. Er De saa paa den Kant ad Byen, saa glem ikke Fru Villumsens Broderiforretning paa Hjørnet af Linnésgade og Frederiksborggade, der vil selv den kræsneste Smag kunne blive tilfredsstillet.


Men Dagen gaar paa Held og Armen er fuld af Pakker, mon De endnu kan naa at besøge Frøknerne Hansen og Lombolts Papir- og Galanteri forretning, Nansensgade 49, hvis ikke, saa husk at gaa derud en anden Dag og køb noget Julestads eller Legetøj, det skal De vel ogsaa have noget af til Deres smaa, eller til andre smaa, og De vil finde alt, hvad De kan ønske Dem i den lille, pæne Butik, hvis Specialitet er en stor, fin og righoldig Samling af Lykønskningskort, som De faar saa billigt, at det næsten ingen Ting er i Forhold til Skønheden.


Nu tillader Pladsen ikke, denne Gang at vejlede Dem mere, kære Læser; men det vilde glæde mig, om De har høstet en Smule Nytte af disse Notitser.



« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder