Henstilling!
Da jeg er i en noget lignende Situation som Spørgerinden, Fru Hanne Bech („Hvad vi vil” Nr. 49), interesserer hendes Spørgsmaal og Svaret derpaa mig meget. - Da jeg imidlertid ikke kender den Lov, der skulde sikre os gifte Kvinder Ret til vor Fortjenestes Frugter, tillader jeg at henstille til den ærede Redaktion at meddele denne i Bladet. Naar jeg saa har læst Loven, forbeholder jeg mig at stille Spørgsmaal, hvis der er noget, jeg ikke forstaar.
Victoria.
Det er underligt, at Spørgerinden ikke kender den saa overordenlig meget omtalte og diskutterede Lov af 7/5 1880. Den lyder saaledes:
§ 1.
Hvad gift Kvinde erhverver ved selvstændig Virksomhed, som ikke grundes eller vedligeholdes væsenlig ved Mandens eller Fællesboets Midler, og hvad bevisligt er anskaffet for sligt Erhverv, har hun alene Ret til i levende Live at raade over uden Mandens eller anden Værges Samtykke. I saadant Gods kan der ikke i Hustruens levende Live søges Fyldestgørelse for Gæld, Manden har stiftet, medmindre Hustruen har samtykket i Gældsstiftelsen.
§ 2 har kun ringe Betydning.