Skal vi tillade vore Børn at læse Aviser?
Det er ikke sjældent, at Mødre har henvendt sig til mig med det Spørgsmaal, og uden at tillægge mine Ord en større Avtoritet, kunde mine Tanker om den Sag maaske fremkalde Tanke- og Ordskifte iblandt andre Kvinder af Kvindebladet „Hvad vi vil”s Læsere, og jeg tager derfor ikke i Betænkning at fremsætte dem.
Naar vi i Stedet for at stille Spørgsmaalet: „Skal vi tillade vore Børn at læse Aviser?” vil spørge: „Er det gavnligt for vore Børn at læse Aviser?” saa kunde det maaske besvares i en Haandevending, især hvis vi tilføjede Pædagogen Herman Triers Ord: „Al Læsning, der kan forkvakle Barnets friske Livsglæde, alt, hvad der kan gøre dets Følelse usund, mørkeræd og lamme dets Vilje, maa strengt banlyses;” thi er ikke de fleste Dagblade hovedsagelig en Beretning om Ulykker, Strid og stygge Forhold, kriminelle Forbrydelser og mange usande Overdrivelser med kun meget lidt aandelig Føde, i alt Fald for Børnene og de unge. Dog, saa let kommer vi ikke gennem Spørgsmaalet.
Vi maa først klare, hvilken Størrelse af Børn, der kan komme i Betragtning.
Smaa Børn, for hvem Vanskeligheden ved den mekaniske Færdighed i Læsningen endnu ikke er overvunden, falder slet ikke paa at søge Avislæsning, for disse behøver vi derfor ikke at frygte, men her er Tale om 10 - 14 Aars Børn, som ved at se Forældre med stor Interesse læse Bladene og høre dem indbyrdes tale derom, ogsaa ganske naturligt kommer til at tillægge disse Blade, som kan sætte Faders og Moders Sind i Bevægelse, en stor Værdi, og de føler derfor Trang til selv at læse i disse, da det er en almindelig Kendsgerning, at Børn tager meget mere efter, hvad de hører Fader og Moder gøre, end hvad der bliver sagt til dem, at de selv skal gøre.
Da nu i Almindelighed de fleste ledende Artikler i Bladene ligger langt over Børnenes Evner og den Verden, de bevæger sig i, saa bliver Følgen, at det, Børnene i Almindelighed læser og begærligt sluger, er Smaanotitser, Ulykkestilfælde og en eller anden Artikel med pompøse Overskrifter som „Myrdet sit Barn”. „Brækket Ben” o. s. v.
Læses der Aviser paa den Maade, da tør vi nok sige, det er ikke gavnligt for Børn at læse Aviser - thi „alt, hvad der kan forkvakle Barnets friske Livsglæde” o. s. v.
Men skal vi forbyde vore Børn at læse Aviser? - det skal vi ikke, thi det kan vi ikke - der findes nemlig intet Hjem, hvor der ikke findes et eller andet Blad liggende paa Bordet, det er derfor simpelt hen en Umulighed at forbyde Børnene at læse Bladene, da de selvfølgeligt saa vilde læse dem i Smug.
Men vi skal lære vore Børn at læse Blade, læse dem med den Kritik, som vi selv øver.
Og hvilke Midler skal vi bruge hertil? Vi skal bruge det Middel at give dem en Modvægt i en saa sund og god moralsk Læsning, at de saa at sige er mætte, førend de tager Bladene. Dersom man har sat saftige, modne, velsmagende Frugter paa Bordet, hvoraf Børnene kan spise saa meget, de vil, saa kan man roligt sætte umodne Stikkelsbær ved Siden af; dem lader de nok ligge.
Det er en Kendsgerning, at ethvert livligt og begavet Barn trænger til Morskabslæsning, og ikke mindst Skolebarnet, der bestandigt skal slide i Lektierne, som tvinger Barnet til et stærkt Hukommelsesarbejde, og Lektierne er saa godt som altid tørre Regler, Aarstal og andet, der kun giver Forstanden Næring, men Barnet, hvis Fantasi og Følelse tørster efter noget, det kan give sig hen i, svinger sig op paa den dejlige Eventyrhest og farer over Havet til fremmede Lande, drømmer om det herlige Slaraffenland, hvor alt gaar efter Ønske, det maa have Morskabslæsning, hvoraf det kan „nyde som det nemmer” og som ikke paalægger Barnet nogen Forpligtelse til at huske. Barnet maa have Lov til at tumle sig i Fantasiens Rige, derfor maa der skaffes Barnet en Læsning, der fører det ind i dette dejlige Rige, hvor Prinsen overvinder alle Hindringer og vinder Prinsessen og det halve Kongerige.
Der er ligeledes af Herman Trier givet Anvisning i den Retning, han siger, at for smaa Børn, som selv er hjælpeløse, er Kaalunds Fabler en udmærket Indledning til Læsning. Kaalund har i Dyrenes Skikkelse skildret Ungernes Liv med de voksne, som f. Eks. i „Hundehvalpen”, den var saa buttet, saa trind og blød, dens lille Snude var rosenrød” o. s. v
Har Barnet igennem Fablen faaet sine Indtryk, kan det gaa over til Fortællingerne, og som noget af den allerbedste Læsning for Børn er der blevet peget paa Robinson Kruse; her er nemlig hele Menneskelivets Kamp gennemgaaet i hans Kamp - lige fra Robinson Kruse, da han ensom paa sin Ø maa leve af Jagt og Fiskeri, sy Klæderne sammen af Skind og Blade, selv bygge sin Hytte o. s. v. - herigennem ser man netop, hvorledes Kulturlivet er brudt frem: Fra Jæger- og Fiskerilivet over til Nomadelivet og derfra til Agerdyrkningsstandpunkt, idet det slutter med Industriforetagender. Denne Bog har Eventyrets straalende Glans og samtidig sætter den Barnets Viljeliv i Bevægelse. - Robinson Krusoe, siger Herman Trier, er en alvorsfuld Prædiken om, at Livet er en Opgave, der skal løses.
Eventyrene maa helst komme senere, naar der er lagt en Virkelighedsgrund i Barnet; thi i Eventyrene er der en Kamp, som det ganske lille Barn ikke kan forstaa, men Eventyret passer for Barnet, fordi det stemmer med Barnets eget Liv - der er altid en lykkelig Udgang i Eventyret, og endskønt Barnet godt véd, at der ingen Feer, Hekse eller Trolde er til, saa har det dog altid den lykkelige Evne let og hurtigt at kunne svinge sig op paa Eventyrets Vinger.
Barndommen er den Tid, hvor Barnet saa at sige samler sit Materiale ind til senere i Livet at bygge sin Bygning. Dets Leg i Barndommen er dets Gerning i Manddommen; det opsamler sine Indtryk af, hvad der lever om det, saa næst efter Livet selv er det af højeste Vigtighed, hvad Læsning vi byder vore Børn, da Barnet netop herigennem faar berørt de allerfineste Strenge i dets intellektuelle Liv.
Hvis man havde Historiebøger, hvori Menneskelivets Historie med Biografier af enkelte Mænds og Kvinders Liv var skrevet paa en barnlig Maade, kunde større Børn godt læse dem, men saaledes som Historiebøgerne nu er skrevne, er det kun Aarstal og Krigshistorier, som ikke skal friste de smaa.
Det er uhyre vanskeligt at finde Læsning til sine Børn, og som det er gaaet med de voksnes Læsning, at Bladene har slugt al anden Literatur, saaledes, at selv Digtere bliver Journalister, da de kun kan vente at finde deres Læseverden igennem Bladene, saaledes er Børnebøgerne blevne sjældnere, og de Børneblade, man har, er ikke altid heldige - der er derfor intet Valg; Aviserne ligger fremme paa Bordet til Børnenes Afbenyttelse, og det vilde kun ægge Børnene, dersom det blev dem forbudt at læse Bladene. Der findes derfor intet andet Middel, end det, jeg har anført. Giv Børnene en Modvægt i god og sund Morskabslæsning, og gør Børnene saa lykkelige at give dem et Haandarbejde - et Husflidsarbejde, der kan fange deres Tanker og optage deres Sind. Griber de saa virkelig Aviserne, da tror jeg, deres uskyldige Øje glider over det usunde, og hvis de skulde faa fat i et grimt Ord, og der er et fortroligt Forhold imellem Moder og Barn, saa kommer Barnet nok og spørger, hvad det betyder, og da maa Forældre forklare saa meget, som de finder nødvendigt. I det Hele taget gælder her som for hele Menneskelivet Nødvendigheden af at kende Naturen og alt det naturlige i Livet, Plantelivet, Dyreriget og fremfor alt Menneskelivets Funktion og Virksomhed; det er en Styrke mod al Opskruethed, Usundhed og Usandhed.
