Fra Fredskongressen i Rom.
Efter at Fredskonferencen var endt, tog Fredskongressen sin Begyndelse den 12te Novbr. Den aabnedes paa Kapitolium med Eksminister Bonghi som Præsident. Til Vicepræsidenter valgtes mange af de tilstedeværende for at hædre de forskellige repræsenterede Nationer og Fredsselskaber.
Programmet for Kongressen omfattede 5 Spørgsmaal. De skal nævnes i den Orden, hvori den særlige Kommission havde fremsat dem, og med den Løsning hvert af dem fik.
1. Pædagogiske Reformer, der skal udbrede Fredsprinciperne i Skolerne (foreslaaet af Komiteen i Parlermo, den lombardiske Fredsunion og Fredsligaen i Turin). Der førtes en Diskussion, som aabnedes af Repræsentanten for Komiteen i Palermo, M. Giuseppe dAguanno, og hvori Hodgson Pratt, Mazzoleni og Frederic Parsy deltog Følgende Beslutninger blev vedtagne: a) Der søges indpodet Studenterne ved Universiteterne i Evropa og Amerika en ærbødig og velvillig Aand i deres Forhold til fremmede Nationer. b) Derfor skal Lærerne i Historie ved Universiteterne give en fuldstændig historisk Oversigt over Civilisationens og de politiske, sociale og religiøse Institutioners Fremskridt, og ved hver enkelt Nation fremhæve de særegne Tjenester, den har ydet til Humanitetens Fremgang. c) Man bør omordne Reglementerne ved hvert Universitet saaledes, at Studenterne kunne gøre deres Studier ved andre Nationers Universiteter, for at Studenterne fra de forskellige Nationer kunne nærme sig hinanden, og derved udslette enhver Følelse af Had og Rivaliseren mellem Nationerne.
2. Freden og Afvæbningen set i Forfold til de økonomiske og sociale Spørgsmaal (foreslaaet af den lombardiske Fredsunion).
Kaptajn Siccardi udviklede med stort Talent dette Forslag med følgende Argumenter:
Krigen opvækker Had og Hævnlyst, der fører til ny Krige.
De overdrevne Rustninger fører Folkene i Ulykke, de er en Trusel, der fremkalder en endnu større Trusel fra Naboens Side, og gør saaledes Dag for Dag Krigen mere overhængende. Som Følge heraf opfordrer Kongressen alle Fredsselskaberne til i hvert Land at faa rejst en folkelig Agitation til Opnaaelse af Afvæbning, og Oprettelse af vedvarende Voldgiftstraktater.
Frederic Passy, Tachard og Bajer, samt Englænderen Th. Snape hævdede: At Oprettelsen af vedvarende Voldgiftstraktater maatte gaa forud for Afvæbningen. Stemningen paa Kongressen var overvejende herfor.
Der vedtoges ligeledes en Resolution om at opfordre Parlamenterne og Regeringerne til at gøre alt, hvad der stod i deres Magt for at opnaa en mere ligelig Fordeling af Rigdommene, der frembringes ved Arbejdet, og derved bidrage til at udjævne Skrankerne mellem Nationerne. Konflikter mellem Arbejdere og Arbejdsgivere skal søges afgjort ved Voldgift, ligesom Ufred mellem Nationerne.
3. Oprettelsen af et internationalt Fredsbureau var foreslaaet af Hodgson-Pratt for International arbitrage and peace Association i London, af Fredrik Bajer for Dansk Fredsforening, og af Ch. Lemonnier for forskellige franske Selskaber. Ducommun, Sveitser, fremhævede Nødvendigheden af et saadant Bureau til Oplysning om og Udvikling af Fredsselskabernes Arbejde, og han sagde: Bureauet skal ikke være Oprettelse af en Myndighed, der blander sig i Selskabernes private Sager. Det skal ikke gøres fuldkomment paa en Gang, men man maa begynde med noget. Forslaget vedtoges med stor Majoritet.
4. Oprettelsen af en aarlig Konference for at faa en Forbindelse imellem Evropas og Amerikas Universiteter med Hensyn til Freds- og Voldgiftsspørgsmaalet, blev foreslaaet af Hodgson-Pratt Kongressen fandt det ønskeligt, at der aarligt fandt en Sammenkomst Sted mellem Lærerne, og en broderlig Fest mellem Studenterne, efter Tur ved de forskellige Universiteter i Evropa og Amerika.
5. Om Midler til at faa Indflydelse paa Pressen, der altfor ofte er tilbøjelig til at forværre Forholdet mellem Nationerne.
Om dette Ærnne holdt Il Secolos Redaktør E. T. Moneta en bidende vittig Tale, og følgende vedtoges:
Fredsselskaberne vil ingen vigtige eller varige Resultater kunne opnaa, saa længe den offenlige Mening ikke energisk protesterer imod Nationalhadet og Krigsideerne. Som Følge af, at Pressen hidtil har været altfor tilbøjelig til at opægge de nationale Fordomme mod Nabolandene, har Fredsvennerne kun høstet liden Gavn af Pressens store Magt til at udbrede de internationale Broderskabsideer mellem Folkemasserne og opvække Afsky mod Krigen. Og da ingen ny Tanke vil kunne vinde frem uden deres trofaste ihærdige Hjælp, som vedkender sig den, sender Kongressen først en Tak til alle de fremmede Blade over hele Verden, der under vanskelige Forhold har forfægtet Fredssagen og dens Retfærdighed, og opfordrer særlig rige Folk, der interesserer sig for Sagen, til at grundlægge Blade, der modarbejder den Presse, som ophidser til Krig.
Den næste Kongres bestemtes afholdt i Bern i Avgust 1892.
