Hvad de smaa "søde Pus" siger til deres Moder, førend Søvnen overvælder dem.
„Det er kun Blod af min næstlilleste Taa.”
„Og det?”
„Det er, hvor jeg faldt ned fra Pæretræet.”
„Og dette her?”
„Snavs.”
Han er fire Aar gammel. Da hans Moder havde klædt ham af og givet ham hans Natskjorte paa, klatrede han op i en Stol lige overfor hende, og saa ud som en reflekterende Engel.
„Mo'er.”
„Ja.”
„Giv mig en Blyant og et Stykke Papir.”
„Hvad vil Du gøre med det?”
Han undveg dette direkte Spørgsmaal og sagde:
„Hvordan staver man Politibetjent?”
Hun sagde ham det.
„Hvordan staver Du Nora og Erik?”
Han fik et tilfredsstillende Svar.
Efter et Øjebliks Pavse sagde han:
„Jeg tænkte, at hvis jeg havde et Stykke Papir og en Blyant, og jeg kunde stave alle Ord, saa vilde jeg skrive til en Politibetjent, at han skulde komme og arrestere Nora og Erik, fordi de kastede med Sten efter mig.”
Den taalmodige Moder forlangte Mødet hævet. Da han var kommen i Seng, sagde han:
„Mo'er, er vi allesammen skabte af Jord?”
„Adam var,” svarede hun undvigende.
„Aa!" raabte hans lille Søster, „Johan siger, at Gud skabte de smaa Piger af Jord, og saa spyttede han paa dem! (i retfærdig Harme) spyttede han paa dem, Mo'er?"
„Gud gør saa meget paa underlig Maade,” svarede Moderen.
„Kan han se her ind?" spurgte Johan.?”
”Ja.”
„Kunde han, hvis det var et Jernhus?”
„Ja. Læg dig nu og sov.”
„Skaber Gud Køerne?” spurgte nu den lille Søster.
„Ja vist. Vær nu stille."
„Hvordan skaber Gud Køerne?”
Medens Moderen grundede over dette Problem, hævede Johan sin Røst:
„Køer! (foragteligt) Gud skaber ikke Køer. Gud skaber Kalve, og de vokser op til at blive Køer. Ikke sandt, Mo'er?”
„Jo vist. Vær nu stille.”
Femten Minuter gik. Nu var Moderen da sikker paa, at de smaa sov. Hun rejste sig og listede sig sagte hen til Døren.
„Mo'er,” mumlede en søvnig Stemme.
„Hvad er det?”
„Hvordan skaber Gud Kalve?"