« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder som Forlovere.
Folketinget vedtog den 21de ds. uden Afstemning, at ogsaa Kvinder kan være Forlovere, naar Ægteskab indgaas for danske Konsuler i Udlandet.
Hvor ringe Fremskridtet end er, har det dog stor principiel Betydning. Deraf maa, før eller senere, følge den Ændring i Forordn, af 30. April 1824 § 4, at Kvinder ogsaa her i Danmark kan være Forlovere. Og kan de bruges som Forlovere, er der ogsaa adskilligt andet, hvortil Kvinder maa kunne bruges, men hvortil man ikke hidtil har holdt dem værdige.