Et nyt Fredstidsskrift.
Baronesse Bertha von Suttners Navn har nu saa god en Klang i Danmark, og det tyske Sprog læses her saa meget, at det Maanedsskrift, hun har begyndt at udgive til Fredssagens Fremme: „Die Waffen nieder" (i København gennem Høsts og Hagerups Boglader), utvivlsomt vil faa mange Læsere ogsaa her. Dertil er det billigt: kun 6 Mark aarlig for 12 Hæfter, hvert med 40 store Sider.
Indholdet af det netop udkomme 1ste Hæfte er særdeles afvekslende og interessant. Ingen lange, lærde Afhandlinger, men en hel Mængde smaa, hvori Alvor og Gammen er parrede sammen med journalistisk kyndig Haand.
Udgiverinden selv meddeler „Efterklang fra Fredskongressen” (Nachklünge vom
Friedens-Kongresse ). Hun gengiver sine Indtryk ej alene fra selve Kongressen, - saaledes det lille, korte Latterudbrud, hvormed dens Præsident, Bonghi, undertiden afbrød sin Tale, og uimodstaaelig fik Tilhørerne til at le med. Hun fortæller ogsaa om, hvad hun har set paa Udflugterne, - saaledes om en Væggeindskrift i Pompeji: „Ve den, som ej kan elske, og to Gange ve den, som vil forbyde os at elske!” Ved disse Ord tænkte Forfatterinden: „Ja ve, to Gange ve dem, som vil hindre os i at væve det Baand, som endrægtig skal omslynge alle Folk, - dem, som haaner os, fordi vi vil slukke Arvehadet og bringe Menneskekærlighedens Lue til at blusse højere!”
I en Anmeldelse af et fransk Skrift, som blev omdelt paa Korgressen i Rom, anbefales den atter og atter opdukkende Tanke, som Fru Joh. Meyer havde fattet af sig selv, da hun talte paa Sortedamslund i København den 20de Januar d. A. - , at de ødelæggende Hære ikke burde afskaffes lige med ét, selv om det var muligt, men lidt efter lidt omdannes til frembringende Hære, bestemte til Udførelse af store Arbejder, der kræver mange Menneskers Samvirken. -
„I tre Timer har jeg nu ligget her i den vaade Grøft. I fire Dage har jeg ikke været af Klæderne, ja næppe sovet. Mine Ben føler jeg ikke mere, min Ryg er gnavet af Tornisteret--------------” Læs selv videre disse „Fantasier fra Slagmarken” af Leo Karassowitsch! Overgaas de af andre, da maa de findes i Bertha v. Suttners egen Roman „Ned med Vaabnene” (som jo alt flere Gange er oversat paa dansk).
Hvor meget man end ønsker at skaffe dette ny, udmærket redigerede Tidsskrift den størst mulige Udbredelse, kan man vel derfor nok af og til være lidt uenig med, hvad man læser i det. Saaledes i Mindeordene om Charles Lemonnier: „Evropas Forenede Stater! Det var hans Drøm! Nu har vi Begyndelsen til en saadan Forening i Trippelalliancen” (Trekejserforbundet mellem Tyskland, Østerrig og Italien) „han [Lemonnier] skulde ikke opleve, at dette trefoldige Forbund blev til et tyvefoldigt - ”!?
Men Tidsskriftet tillader da heldigvis, med ægte Frisind, ogsaa anderledes tænkende at komme til Orde. „For Krigen” - taler en Indsender. Han siger:
„Skøn er vel Freden, men har da Krigen ej ogsaa sin Ære?”
Han forsvarer Krigen saa alvorlig, at hans Ord godt kunde oversættes i „Vort Forsvar”, - og ingen af dens faste Stok vilde le. Red. overlader Læserne af „Ned med Vaabnene!” selv at affatte Gendrivelsen af dette Forsvar „For Krigen”.
„Die Waffen nieder!” vil gøre Gavn i det militaristiske Tyskland først og fremmest. Men middelbart vil det ogsaa komme os til Gode, især dersom den danske Provinspresse ofte vilde oversætte smaa Uddrag af det.
