Hverdagstanker.

Det var et ypperligt Stykke: „Vort Hærvæsen og vore Officerer”. Det var saa store og klare Tanker, som der blev udtalt. Og jeg var saa fuldt ud enig med Forfatteren, lige til jeg naaede Slutningen: „De unge Mænd har begyndt med at bære Byrden, de bør og være de første, der nyder Lønnen”. Dette klang ikke rigtig i mine Øren. Thi sandt nok, Kvinderne har været fritaget for Værnepligten. Men dette har vi jo betalt med Tabet af vore Menneskerettigheder. Det er jo saa ofte sagt os, naar vi krævede lige Ret at Værnepligten gav Stemmeretten, og saa blev Kvinderne fritaget for begge Dele og jeg mener, vi har betalt Fejltagelsen dyrt nok, saa meget mere som al den Ulykke, Hærvæsenet fører med sig, ogsaa paa mange Maader rammer Kvinden, selv om hun ikke yder direkte Tjeneste i Hæren.

Saa naar vi nu og den Tid kommer skal til at ordne Samfundet efter Humanitetens og Retfærdighedens Love, og Hærvæsenet vor værste Landeplage afskaffes, og Mændene slipper denne Byrde, saa maa der gives Kvinderne Stemmeret med det samme, og lad der saa blive lige Ret og lige Adgang for begge Køn til den storstilede Højskole for fredelige Borgere, som Fru Johanne Meyer saa herligt taler om. Ja, vil vi, at Kvinderne skal udvikle sig til at blive lige saa nyttige og dygtige Borgere som Mændene, da maa de ogsaa have samme Adgang som de til at søge Kundskaber, og de maa endelig en Gang arve lige med Mændene. Nu i Tiden arver Kvinderne kun halvt. Lad os blot tænke paa vore Højskoler, saa godt som alle er de anlagt paa dette: Karlene 5, Pigerne 3 Maaneder. Og ingen tænker paa, at dette er Uret, det betragtes for at være i sin gode Orden, og saaledes i alle Forhold, at koste paa Sønnernes Uddannelse er saa naturligt, det skal til; men Døtrene skulde der helst ikke ofres ret meget paa. For kort Tid siden talte jeg med en ganske ung Pige og vilde have at vide, hvad hun nu tænkte paa at lære for selv at kunne bane sig Vej til en Stilling i Samfundet. Hun mente først, at hun ikke havde Lyst til noget bestemt. Jeg nævnede da forskellige Fag for hende, og deriblandt var der et, som hun nok kunde have Lyst til; men dette maatte hun ikke saa gærne, fordi der dertil fordredes en Del Apparater og sligt, som vilde koste Penge. Havde hun været en Dreng, havde der sikkert intet været i Vejen, han skulde jo i en Stilling; men hvorfor er det dog ikke lige saa nødvendigt for en Pige? Det er saa sjældent at træffe en ung Pige med Lyst til noget bestemt, saa naar de findes, maatte de fremfor alt opmuntres til at tage fat. Om Forældrene dog ret forstod dette, og de unge Piger selv vidste, hvilken Fryd og Tryghed det er at kunne stole paa sig selv, at staa uafhængig og selvbevidst, da spildtes ikke saa megen Tid eller saa mange Tanker paa at følge med i de evindelige omskiftende Moder i Kvindernes i sin Helhed saa ufornuftige Klædedragt.

I Almindelighed staar Kvinderne endnu tilbage for Mændene i Dygtighed og Energi. De maa søge at blive Mandens jævnbyrdige paa alle Omraader. Men for at naa dette maa vi ogsaa stille Kravet om, at hun arver lige med ham, at der aabnes hende den samme Adgang til Kundskaber og Uddannelse.