Hr. Tangs Forslag.

Vi deler ikke Dagbladenes Lystighed angaaende Hr. Tangs Forslag om Prostitutionens Afskaffelse, og vi tror heller ikke, ret mange Kvinder lader sig imponere af Bladenes Forsøg paa at latterliggøre Forslaget ved høje Raab om Dyd og gode Sæder.

Sagen er for Kvinder af en mere alvorlig Karakter, saa vi har ikke saa ganske let ved at le Sagen bort.

Hr. Tang fortjener Tak for at have ført Sagen frem. Det er vel paa Tide, at der tales højt og offentligt om en offentlig Skandale som den lovbeskyttede Usædelighed, og Rigsdagen er pligtig at tage Hensyn til de talrige Borgeres tidligere Henvendelser herom.

Kvindebladet „Hvad vi vil” er ikke saa naivt, at det tror paa Ophævelse af al Utugt, fordi Staten ophører at beskytte Bordellerne, men vi er absolut imod den demoraliserende Tankegang, der tror, det er nødvendigt at opretholde Lasten og regulere den. Vi tror, at Prostitutionen er en Sygdom i Samfundet, en Abnormitet hos de Mænd, der benytter disse stakkels Kvinder, der af Fattigdom og Uvidenhed, er tvungne til at sælge deres Legemer. Er det derimod - som mange Mænd mener - et Tegn paa Sundhed og Livskraft, at de unge Mænd søger Bordellerne, saa lad os ære de Kvinder, som bidrager til at opretholde Mændenes Sundhed. Der er da ingen Grund til, at Staten eller Bordellernes Kunder tillader, at de samtidig bliver betragtet som Udskud i Samfundet.

Lad de Mænd, som føler sig vel ved disse Kvinder, lad dem byde dem sammen med deres Mødre og Søstre, og derved ære dem som de, der gør Staten en Tjeneste, saa kan vi forstaa, at der er Mening i, at de løser Borgerskab paa deres fortjenstfulde Erhverv.

Nej - Sagen er, at Mændene dog dunkelt føler Prostitutionen som et fattigt Surrogat for ægteskabelig Tilfredsstillelse, og rimeligvis væmmes de selv derved; men de fleste savner Evnen til at tro paa den sædelig Renhed, hvorved Prostitutionen bliver overflødig og den legemlige Hengivelse bliver et Udtryk for Kærlighed og Sympati.

Prostitutionen skal og bør afskaffes, Bordellerne lukkes, og Byen maa pensionere sine gamle Ofre. De unge arbejdsdygtige Piger iblandt den bør oplæres. - Skal Kvinder straffes for at øve Utugt, saa kræver simpel Retfærdighed, at Mænd kommer under samme Dom, og vi vil oprigtigt ønske, at de Herrer Rigsdagsmænd ved tredie Behandling vil faa noget alvorligt ud af Hr. Tangs Forslag, som i det mindste Kvinderne ikke har Grund til at le ad.

Usædelighed som et lovligt Erhverv bør ikke taales i et civiliseret Samfund!