« Tilbage til søgeresultaterne

Diskussionen den 13. Juni

« Se emneord

Denne korte Diskussion, som Lndtm. Steinckes Foredrag gav Anledning til paa Mødet i Aalborg, udgik i sidste Nr. paa Grund af Pladsmangel.

I den efterfølgende Diskussion del­tog Overretssagfører Astrid Holten-Bechtolsheim, f. Rickmann, der an­befalede, at man kom ind paa at øve større Sparsommelighed og større Nøjsomhed i Hjemmene. Dette vilde ogsaa lette Forsørgerne ganske bety­deligt.

Biskop Ludvigs var i alt væsentlig enig med Indlederen og især glad for hans Lovsang over Ægteskabet og Hjemmene. Har set enligtstillede Kvinder tage et heroisk Arbejde op for at opdrage Børnene fornuftigt og godt. Hun burde mødes med Forstaaelse og burde støttes økonomisk. Man burde saaledes sikre hendes Barn Ret til Faderens Navn, hvis hun ønskede dette.

B. Berg-Nielsen: Hjem med de flest mulige Børn er en Lykke, de opdra­ger paa hinanden. Det er en Rigdom at have Mennesker at holde af. Hvor mange Procent af danske Skatteydere har over 3000 Kr.?

K. K. Steincke: Formentlig 25 pCt. Var kun delvis Tilhænger af et Sparsommelighedssystem, det er en tveægget Dyd. Man vil puge sammen til Børnene. Har ogsaa kendt Tilfæl­de, hvor enlige Kvinder har taget de­res Opgave overordentlig alvorlig, men de Bidrag, der udbetales til den ugifte Moder, maa under større Kon­trol. Havde ikke talt om en „gennem­gribende Ædruelighedslovgivning", f. Eks. Forbud, saaledes som Biskop Ludvigs aabenbart havde opfattet det. Det er rigtigt, at det er oprørende af en Mand at forlade Moder og Barn, det er godt med saa stor en Sødsken-Barnefædre, naar de er sikker paa, at Barnet er deres, tager deres An­svar op. De Forhold, hvorunder vor Industribefolkning vokser, rummer ogsaa nogen Undskyldning for en saadan Faders Flugt.

Synes ikke som B. Berg-Nielsen, at det er godt med saa stor en Sødskendeflok som muligt, synes derimod, at saa stor en Børneflok, som en Fa­milie ud fra sin Indtægt og sine Forhold iøvrigt kan magte, er det, man kan kalde godt.

G. Lemche: Indser ikke, hvorfor et Tilskud til alle Forsørgere uanset Stand og Kaar skulde være Frem­tidsmusik. Tror Kvinderne er læn­gere fremme, end Taleren anslaar dem til. Har selv foraarsaget et Udvalg nedsat indenfor D. K. over­for dette Spørgsmaal, og er som Formand for det Udvalg glad over det Foredrag, der har været holdt her i Aften. M. H. t. Kontrol med ud­betalt Alimentationsbidrag, da var D.K. jo blandt de første, der krævede dette, men den Gang blev der svaret os, at det var for dyrt. Stiller sig skeptisk overfor Sterilisationsmetoden. Det er i hvert Fald et Spørgs­maal, som kræver ganske anden Ind­sigt og Erfaring i Forholdene, end Nutiden sidder inde med, inden man gør det til Virkelighed.

I Diskussionen deltog endvidere M. Riising-Rasmussen, Odense, Ville Friis, Birkerød, Camilla Nielsen og A. Stampe-Feddersen, Kbhvn., der ønsker Voldsforbrydere steriliserede.

Indlederen svarer til det sidste Spørgsmaal, at Sterilisation paa det­te Omraade ikke vilde virke saaledes som tilsigtet.

Julie Arenholt, der ledede Mødet, sluttede dette med under stærkt Bi­fald at rette en Tak til Taleren for hans Foredrag.