Kvinder som Mejeribestyrere.
Da der er bleven rettet en Opfordring til mig om at være med til Dannelsen af en Forening med det Formaal, at faa Kvinderne noget mere ind i Konkurrencen om Bestyrerpladserne paa vore mange Andelsmejerier, kunde jeg have Lyst til at udtale min Mening offenlig om denne Sag.
Jeg har nu i en Aarrække arbejdet ved Mejerigerningen - i de senere Aar som Bestyrer - og har hele Tiden arbejdet sammen med baade Kvinder og Mænd i Faget. Nu staar jeg netop i Begreb med at gaa over til anden Virksomhed, saa jeg mener baade at kunne udtale mig med lidt Erfaring og - uden Brødnid.
Jeg har tidligere hørt til dem, der mente, at Kvinden var fuldkommen lige saa godt paa sin rette Plads ved Mejerigerningen som Manden. Det var hun ogsaa før Maskinerne blev taget i Brug i dette Fag. Men efter den tekniske Udvikling, Faget nu har faaet, egner det sig ikke længere saa godt for Kvinden, især saa længe hun bibeholder den hidtil brugte dumme Paaklædning.
Hun kan nemlig ikke uden stor Fare for Liv og Lemmer gaa med Skørter paa og passe Maskineriet.
Og det duer ikke med en Driftsleder, som ikke selv kan springe til i et kritisk Øjeblik og ordne det fornødne.
Der kan være enkelte Grene af Faget - som f. Eks. Smørrets Pasning - det kan være rart for Properhedens Skyld at have en Kvinde til.
Men baade dette og det øvrige Mejeriarbejde overstiger i Grunden de fleste Kvinders Kræfter. Der er mange tunge Ting at løfte paa, som fordrer Kæmpekræfter - store Mælkespande, store Kærner, store Dritler Smør o. s v.
Og for en Bestyrer af et Andelsmejeri er der mange Folk at tumle med. Foruden selve Mejeripersonalet er der en hel Del Mælkekuske - stundom raa Personer. Og blandt de Herrer i Hundredvis, man tjener under de Forhold, er alle Slags Mennesker. De er ikke alle saa nemme at komme til Rette med - Landsdannelsen er desværre kun ringe, og - - - Agtelsen for Kvinder endnu mindre. Derfor er det ogsaa kun sjælden, at Bønderne antager en Kvinde som Bestyrer af et større Mejeri, skønt de nok vilde det for Besparelsens Skyld, da de i Regelen kan faa dem billigere.
Og naar Kvinderne ikke kan komme ind i de mere selvstændige og overordnede Stillinger, saa synes jeg ikke, de vedblivende skulde lade sig bruge i de underordnede. Der er i hvert Fald mange andre Felter, hvor Kvinderne bedre kan konkurrere med Mændene, f Eks. i flere Grene af Handelsfaget (navnlig med alle Beklædningsgenstande) i Beværtning, Frisering, Fotografering, Skrædderi, Skomageri - og iblandt Studiefagene: Undervisning, Hygiejne. Journalistik o. s. v. o. s. v.
Paa disse og mange andre Omraader, hvor Kræfterne kan slaa til, og hvor Kvinderne kan naa frem til Selvstændighed, synes jeg, de burde tage fat, og saa lade Mændene om de fæle Dampmaskiner og de store Smørtræer.
Stillingen som Mejeribestyrer er desuden allerede ødelagt af den vilde Konkurrence mellem Mændene. Der er mere end Hunde nok om de Ben.
Karl Fred. Jensen,
Mejeribestyrer,
Hjerritslev, Brønderslev.
Vi haaber, at Kvinder i Mejerifaget vil svare Hr. K. F. Jensen, hvortil selvfølgelig „Hvad vi vil”s Spalter til enhver Tid vil være aabne. Red.
